Transparency! Sådan lyder et af torsdagens buzz words blandt de internationale forhandlere i Bella Center.

I øjeblikket er en af alvorligste knaster i forhandlingerne nemlig det faktum, at en række u-lande afviser overhovedet at forhandle om at skulle forpligte sig til at åbne sin energisektor for uvildige kontrollører.

Navnlig Kina nægter i disse timer hårdnakket at give selv de mindste indrømmelser på spørgsmålet om, hvorvidt Kina i tilfælde af en klimaaftale i København – hvor Riget i midten indvilger i CO2-reduktioner - ville kunne gå med til at offentliggøre sine nationale data om energiproduktion og CO2-udledning.

»Men lad det være helt klart, at der bliver ikke nogen aftale, hvis visse store u-lande fortsætter deres stejle afvisning af overhovedet at diskutere spørgsmålet om gennemsigtighed,« sagde Hillary Clinton med klar hentydning til Kina, da hun for kort tid siden afholdt pressemøde i Bella Center.

Blandt de amerikanske forhandlere er vurderingen, at det vil blive fuldstændig umuligt at vurdere, hvorvidt kineserne overhovedet tager deres reduktionsforpligtelser alvorligt, med mindre der bliver lavet en klar aftale om kontrol. Desuden er det udenfor enhver tvivl, at det amerikanske senat vil blokere en hvilken som helst aftale med Kina, medmindre kineserne har indvilget i at lade sig kontrollere.

Dansk Energi: Kontrollører risikerer at afsløre kaos
Ifølge direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, er der to hovedårsager til kinesernes stædige afvisning af at give offentligheden indsigt i deres energistatistikker.

Den første er den kulturelle forklaring, ifølge hvilken kineserne stædigt fastholder, at ingen skal blande sig i Kinas interne anliggender. Kina kan godt indgå i internationale forpligtende aftaler, men ingen skal blande sig i – endsige kontrollere – hvordan kineserne lever op til deres løfter.

»Den anden forklaring er naturligvis, at når man indvilger i at lade sig kontrollere, er forpligtelsen pludselig ikke længere teoretisk, men også praktisk,« siger Lars Aagaard og fortsætter:

»Kina er som bekendt et kæmpestort land, og tænk hvis en sådan kontrolmekanisme pludselig afslørede, at centralregeringen i Beijing slet ikke har kontrol over tingene ude i provinserne, hvor udbygningen af kulkraftsektoren kunne tænkes at fortsætte med uformindsket styrke uanset kinesiske forpligtelser i København,« slutter Lars Aagaard.

Han peger desuden på, at Kina slet ikke har tradition for nogen som helst offentliggørelse af de data, som nu vil blive krævet udleveret.

»Hvis verifikationen skal være effektiv, skal den omfatte online-målinger, uafhængige evalueringer af de forskellige sektorer, dokumentation for omlægninger i landbrugssektoren og på skovområdet. Ingen tvivl om, at en sådan åbenhed vil være en kæmpe, kæmpe mundfuld for kineserne,« siger Lars Aagaard.