Biogas kan gøre naturgasnettet stuerent
Landets naturgasselskaber og landmænd står på spring for at sende biogas ind i naturgasnettet. Men det er dyrt, og der er rigeligt mulighed for at brænde gassen af i lokale kraftvarmeværker, mener Energistyrelsen.
Inden 2020 skal halvdelen af Danmarks husdyrgødning omdannes til energi.
Læs også
-
Eksperterne skændes om prisen for naturgasfyr og varmepumper
-
Ny ledning til 1,5 milliarder skal forsyne os med russisk gas
Læs mere om
Dokumentation
Filer
Vores milliarddyre naturgasnet kan gøres stuerent, hvis vi begynder at pumpe biogas ind i det.
Mange steder i Jylland ønsker landmænd, der ejer værkerne, og naturgasselskaberne at distribuere biogas på linje med naturgas i ledningerne og dermed dramatisk forbedre gassens miljøregnskab.
Samtidig har Energinet.dk i sin nye systemplan besluttet "at undersøge mulighederne for at transportere og handle biogas via naturgassystemet".
Undersøgelsen falder sammen med, at regeringen i sommer gjorde det til sin målsætning, at 50 procent af efterladenskaberne fra de danske husdyr, først og fremmest de 27 millioner svin, Danmark hvert år producerer, skal omdannes til energi inden 2020.
Det indebærer i runde tal en femdobling af dansk biogas, hvor produktionen i dag er omtrent fire petajoule årligt. Det udgør omkring en ottendedel af den naturgas, der bliver brændt af i de decentrale kraftvarmeværker.
Kun kraftvarmeværker kan brænde gassen af
I dag ryger al biogas også i kraftvarmeværker. Biogas indeholder nemlig ikke kun methan, der også udgør hovedparten af naturgas. Gennemsnitlig er der omkring 35 procent CO2 i biogas, og det skal ud, hvis gassen skal brændes af i de naturgasfyr som danskerne i dag benytter.
At rense CO2 ud af biogas koster ifølge et notat fra Dansk Gasteknisk Center 85 øre per kubikmeter biomethan. Desuden skal der tilsættes højpotent propan for at bringe brandværdien op på samme kvalitet som Nordsøgassen, så den samlede pris pr m3 ryger op på 1,09 kroner.
Elforbruget ved rensningen svarer til fire procent af energiindholdet i biogassen.
Biogas kan derimod uden opgradering futtes af i kraftvarmeværkernes motorer, og det er langt den billigste løsning.
Problemet er, mener gasbranchen, at de områder i Jylland, hvor svinene bliver opdrættet, ikke har tilstrækkeligt mange indbyggere eller fjernvarmeværker i nærheden til at aftage gassen.
»Ringkjøbing-Skjern er blandt de steder, der har det største potentiale for biogas, men alt gassen kan ikke bruges der. Så den skal opgraderes, hvis anlæggene skal kunne betale sig hjem,« forklarer administrerende direktør Niels Erik Andersen fra Danmarks største gasdistributionsselskab, HNG Midt-Nord.
Produktionen er en flad stang gas året rundt
Det blev bekræftet af en rundspørge til ti biogasanlæg, som Dansk Gasteknisk Center gennemførte i forbindelse med et notat om biogas fra maj 2009. Så godt som alle var nødt til at skille sig af med overskudsvarmen fra deres biogas-strømproduktion om sommeren uden at kunne udnytte den.
Det skyldes, at det i hvert fald indtil videre har vist sig meget svært for biogasanlæggene at variere deres produktion hen over årstiderne, mens varme- og dermed gasforbruger er langt størst om vinteren.
»Biogas produceres i dag som en flad stang gas, der hele tiden skal brændes af. Produktionen varieres kun i begrænset omfang, og derfor er de decentrale kraftvarmeværker nødt til at aftage gassen om sommeren, også selvom der ikke er afsætning for varmen,« forklarer projektleder Knud Boesgaard Sørensen fra Energinet.dk.
Rapporten fra Dansk Gasteknisk Center viser, at i store dele af Jylland vil de lokale kraftvarmeværker kun kunne benytte omkring 40 procent af den biogas, som den nye danske satsning medfører, til deres grundlast.
Det er den produktion, de hele tiden opretholder. Derfor er der stor risiko for, at værkerne om sommeren vil spilde kølevandet til ingen verdens nytte. Rapporten er endda lavet, inden regeringen skruede sine biogasambitioner i vejret.
Ualmindeligt dårlig forhandlingsposition
Lige så vigtigt for landmændene er det, at de står i en ualmindelig dårlig forhandlingsposition i dag, hvor de kun har én kunde: Det lokale kraftvarmeværk.
»Hvis de sender det ud på nettet, kan de sælge det til alle gaskunder i Danmark, eller i princippet hele Europa,« forklarer Knud Boesgaard Sørensen.
Kunderne kan for eksempel være miljøbevidste virksomheder, som er villige til at betale ekstra for biogassen.
»I Sverige har der for eksempel vist sig en stærk efterspørgsel fra transportsektoren,« siger Knud Boesgaard Sørensen.
Svenskerne opgraderer gassen
Netop svenskerne har også investeret stort i opgraderingsanlæg, så biogassen kan komme ind på naturgasnettet. Den bliver anvendt i stor stil i blandt andet bybusser, men svenskerne har heller ikke den danske struktur med over 200 decentrale kraftvarmeværker, understreger Energistyrelsens biogas-ekspert, Søren Tafdrup.
Han påpeger, at allerede da de naturgasfyrede kraftvarmeværker blev planlagt i 1980'erne, var et argument, at strukturen var klar til biogassen.
Søren Tafdrup står fast på, at det er for dyrt at opgradere biogassen og sende den ud på naturgasnettet, og han køber ikke argumentet om, at fjernvarmeværkerne i Jylland ikke kan udnytte den. Han nævner som eksempel, at Ringkøbing-Skjern har nogle meget store naturgasfyrede værker.
»En af de vigtige grunde til, at en del biogasværker bortkøler varme om sommeren, er, at de er placeret ved for små fjernvarmesystemer og byer. Dengang de blev bygget, havde naturgassen monopol på de store værker,« fremhæver han.
»Vi taler om at benytte biogassen på decentrale kraftvarmeværker, der ligger spredt ud over hele Jylland, ikke om at transportere den til København,« tilføjer Søren Tafdrup.
»Biogassektoren ønsker sig ikke flere omkostninger, end den har i forvejen. En krone per kubikmeter methan burde være skræmmende for ethvert projekt,« siger han med henvisning til prisen for at sende biogas på naturgasnettet.
Biogasanlæggene skal hjælpes, men for enhver pris
Søren Tafdrup medgiver derimod gerne, at biogas-ejerne mange steder står i håbløse forhandlingspositioner med kun en enkelt kunde. Den forsøger Energistyrelsen at afhjælpe, blandt andet ved hjælp af standardkontrakter.
»Men vi ser ingen pointe i at gå ind i samfundsøkonomisk dårlige løsninger, fordi der er nogle selskabsmæssige forviklinger. Kraftvarmeværkerne vil også gerne have et alternativ til naturgas. Der er en krone per kubikmeter biomethan at gøre godt med, hvis parterne kan finde ud af en løsning i fællesskab,« siger han.
Skal biogas ind i naturgasnettet, behøver det ikke at ske på naturgassens præmisser. Nogle steder i Jylland bliver biogas måske det fremherskende produkt, og så kan det vise sig langt billigere at nedgradere naturgassen til biogaskvalitet end omvendt, påpeger Søren Tafdrup. Det vil dog sikkert kræve omstilling eller udskiftning af brænderne i gasinstallationerne.
Ifølge Søren Tafdrup er der mellem 75 og 80 gyllebaserede biogasanlæg i alle størrelser i Danmark. Skal regeringens ambitioner indfris, skal der bygges, hvad der svarer til 60 af de største anlæg inden 2020.
I dag er der ikke biogas på det danske naturgasnet, men Energinet.dk har lovet at være klar med en markedsmodel til at håndtere gassen, tre måneder efter at en aktør melder sig på banen.
