Hjerneforsker: Sådan holder du dit nytårsforsæt
Nytår er højsæson for de gode forsætter, men de holder sjældent til mødet med det nye år. Skal det lykkes, er vi nemlig oppe imod en stærk modspiller, vores egen hjerne.
Kjeld Fredens er Læge og hjerneforsker. Sammen med Anette Prehn har han netop skrevet bogen "Coach dig selv - og få hjernen med til en forandring".
Læs også
Hvis du vil føre dine nytårsforsætter ud i livet, gælder det om at tæmme din hjernes automatreaktioner og bruge energi på at lære både os selv og vores hjerne nye vaner, forklarer læge og hjerneforsker Kjeld Fredens:
Sæt et konkret mål: Nytårsforsættet skal være et mål, du vil opnå - ikke undgå. Kjeld Fredens skelner mellem hen-imod-mål og væk-fra-mål. Det er det første, der virker.
»Jeg vil ikke ryge mere« er et væk-fra-mål, som kun virker hos folk med en meget stærk vilje. Et hen-imod-mål kunne være: »Jeg vil kunne løbe fem kilometer uden pause«. Her bliver det at kvitte cigaretterne et middel til at nå målet.
Varm dig ved tidligere succeser: Positive erindringer om, hvordan du tidligere skippede en dårlig vane er en rigtig god motivator. Så husk at minde dig selv om dine tidligere succeser med at droppe andre dårlige vaner, hvis du vil bevare gejsten.
Undgå det, som trigger den dårlige vane: Hold øje med, hvad der sker, når du er ved at ryge tilbage i den gamle vane. Hvis dit mål er at gå hjem fra arbejde hver dag klokken 17, så hold øje med, hvad der sker, når du alligevel ikke kommer af sted før klokken 18.
Især i begyndelsen er der mange overspringshandlinger og benspænd, som holder dig fast i den gamle vane. Noter dem - og forsøg at undgå dem.
Begrund, hvorfor det er godt at kvitte vanen: Du skal kunne begrunde over for dig selv, at den vane, du vil lægge fra dig, er dårlig, for du kommer til at bruge meget energi på at droppe den.
Når det er så svært at kvitte en vane, skyldes det, at vores hjerne består af to systemer. Et hurtigt og automatiseret, hvor vanerne holder til, og et langsomt, som vi selv kan kontrollere. Når vi vil ændre en dårlig vane, skal vi have fat i det langsomme system.
Vaner kan beskrives som hjernens motorveje, hvor det er hurtigt og ubesværet at færdes. Derfor ryger vi lynhurtigt derud, hvis vi ikke hele tiden er bevidste om, hvad vi vil. Det kræver nemlig meget mere hjerneenergi at færdes på hjernens biveje, fordi vi både skal aflære den indgroede vane og tillære os en ny.
Find et mere attraktivt alternativ: Sørg for, at dit nytårsforsæt er mere attraktivt end den vane, du vil kvitte. Det skal være en gulerod, og en motiverende følelse, som gradvist sætter den gamle vane i skammekrogen til fordel for en ny og mere værdifuld. Men det tager tid og kræver selvdisciplin.
Vind over vanerne: Både gode og dårlige vaner er tillært, og derfor kan du også erstatte de dårlige med nye og bedre. Du skal blot blive bevidst om, hvilke værdier du har, hvad du mener er vigtigt, og hvad du har lyst til at gøre - i stedet for i bogstavelig forstand at køre på automatpiloten.
Derfor gælder det, ifølge Kjeld Fredens, om at blive så bevidst om dine mål, at det er dig og ikke dine ubevidste vaner, som vinder.
Så selv om det nok bliver rigtig svært at holde dit nytårsforsæt, så husk, at hvis det lykkes, er der stor sandsynlighed for, at det går hen og bliver en rigtig god vane.
