Først i 2010 vil den danske regering fastlægge Danmarks langsigtede klimamål, mens den svenske regering for længst har sat sine - ambitiøse - mål. Svenskerne vil reducere drivhusgasudledningen fra de sektorer, der ikke er omfattet af EU's kvotehandelssystem med 40 procent i 2020 i forhold til 1990.

»Formålet er, at generere job og udvikling i Sverige,« siger Lars Hjälmered, der repræsenterer regeringspartiet Moderaterne i Rigsdagens miljø- og jordbrugsudvalg.

Det nationale svenske mål er langt højere end det reduktionsmål på 25 procent, som svenskerne er blevet tildelt gennem EU's seneste klima- og energipakke, hvor EU vedtog en samlet reduktion på 20 procent i 2020.

Professor Jens Frøslev Christensen fra Copenhagen Business School mener, at de svagere danske krav svækker danske virksomheders konkurrencedygtighed på langt sigt.

»De giver kortsigtede økonomiske fordele i Danmark, men langsigtede ulemper, fordi vores omstilling til mere bæredygtige teknologier og infrastrukturer vil blive langsommere,« siger professoren.

I Dansk Energi tvivler afdelingschef for politik, Lars Hansen, dog på, at de skrappe krav vil give flere job.

»Skrappe nationale krav gør det dyrere for virksomhederne at lave noget i landet. Vækst og udvikling stimuleres bedre med støtteordninger.«

DI opfordrer regeringen til gradvist at øge midlerne til klimaforskning og markedsmodning til fire milliarder kroner i 2020. Sker det ikke, vil det koste job, mener viceadministrerende direktør i DI, Ole Krog.

Stor reportage om Sverige, der har verdens mest ambitiøse klimaplan.
Læs magasinet Året Rundt, der følger med Nyhedsmagasinet Ingeniøren fredag - eller log på og læs artiklen HER