Så sent som i sommeren 2008 kunne elektronikvirksomheden Develco aflevere sit bedste regnskab nogensinde, men finanskrisen satte en stopper for de gode tider. Markedet vendte, og det seneste år har virksomheden, der udvikler elektronik og indlejret software til store danske og udenlandske industrivirksomheder, måttet tage afsked med hver tredje af sine ingeniører.

Develco er ikke den eneste ingeniørtunge virksomhed, som lige med ét skiftede en særdeles smuk udsigt til fremgang og overskud ud med en galopperende lavkonjunktur. Tværtimod er virksomheden et skoleeksempel på, hvad de fleste virksomheder er ramlet ind i lige nu.

Lavkonjunkturen har ført til fyringer hos to ud af tre virksomheder, lagt en massiv dæmper på væksten hos lige så mange, og > fået hver tredje virksomhed til at nedprioritere sine udviklingsaktiviteter. Det er den kedelige melding i Ingeniørens og IDAs Konjunkturanalyse 2009.

Hos Develco har krisen ført til et fald i omsætningen på 25 procent. I en videnvirksomhed, hvor lønninger og personaleomkostninger sluger 80 procent af udgifterne, er det ikke en holdbar situation, og det er årsagen til, at adm. direktør Kresten Nørgaard været nødt til at fyre medarbejdere.

Absolut ikke noget drømmescenario i en branche, der lever af specialistviden, og hvor det generelt er svært at få fat på folk med de rette kvalifikationer. Derfor forsøger virksomheden at holde kontakten til de fyrede - blandt andet ved at invitere dem med til julefrokosten:

»De første afskedigelser er ikke de sværeste, fordi det er folk, der ikke har været her så længe. Men når det kommer til dem, der har været her fem-ti år, og som har meget værdifuld viden, så strækker man sig rigtig langt for at beholde dem i huset,« siger han.

Sendt ti år tilbage

Hos EKJ Rådgivende Ingeniører forventer adm. direktør Jørgen Nielsen et fald i vækst og omsætning på omkring ti procent i forhold til året før, og i lighed med hovedparten af de adspurgte i konjunkturanalysen justerer han også organisationen til den nuværende situation ved at skære i medarbejderstaben og holde igen med nyansættelser - selv om der er opgaver, som kræver nye kompetencer. I stedet har virksomheden valgt at hyre konsulenter:

»Det giver os fleksibilitet, fordi vi kan sende de indlånte medarbejdere tilbage til deres moderfima, når opgaverne er løst,« siger han.

Allerede da byggeboblen brast på det private boligmarked, mærkede entreprenørvirksomheden NCC Construction nedgangen, fortæller adm. direktør Torben Biilmann.

Inden for det seneste år er cirka 200 timelønnede blevet fyret, og funktionærstaben er næsten halveret, så der i dag er godt 500 funktionærer.

»Det omsætningsniveau, vi rammer nu, er næsten et årti tilbage. Og selv om det er hårdt, så er vi tilfredse med, at vi stadig har en positiv bundlinje,« siger Torben Biilmann.

Fyringer gør ondt, men de er en nødvendig konsekvens af den økonomiske afmatning, påpeger cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian:

»Det er det, virksomhederne kan gøre. Selvfølgelig kan de håbe på at opfinde en ny dimsedut, så de kan vinde markedsandele, men sker det ikke, er de nødt til at have fokus på omkostningssiden.«

Offensive tiltag

De fleste virksomheder nøjes nu ikke med det. Seks ud af ti virksomheder har inden for > det seneste halve år været optaget af at udvikle nye produkter, og det er dermed den aktivitet, som flest ingeniørtunge virksomheder har haft gang i.

En af dem er Densit, som blandt andet producerer cementbaserede specialmaterialer til offshoreindustrien og produkter til slidbeskyttelse. Virksomheden har netop introduceret et produkt, som den sælger i Mellemøsten, men af konkurrencehensyn vil adm. direktør Finn Thor Hansen ikke afsløre, hvad det er.

»Det er allerede en stor eksportsucces, som kan skaffe ekstra omsætning,« siger han.

Develco, som lever af at produktudvikle for og sammen med store industrivirksomheder, har også valgt en offensiv strategi. Som led i krisehåndteringen har ledelsen valgt at bytte rollerne om og selv være dem, der henter ekspertise ind udefra.

Til et bestyrelsesseminar inviterede de repræsentanter for tre potentielle kunder med for at blive klogere på, hvordan virksomheden kan blive en mere attraktiv partner, fortæller adm. direktør Kresten Nørgaard:

»Det er jo lidt som at parre edderkopper, for vi risikerer at dø af det, hvis de vælger os fra efter at have set os blotlægge vores svagheder. På den anden side lytter man mere og falder ikke så let hen i detaljer eller snakker om det, man har gjort, når der er eksterne folk med,« siger han.

Opsøgende salg

I takt med at der er blevet lidt længere mellem kunderne, er flere medarbejdere blevet inddraget i salgsarbejdet hos Develco. Inden markedet vendte i sommeren 2008, handlede det primært om strategisk samarbejde med nye og eksisterende kunder.

I dag handler salgsarbejdet om at skaffe mindre opgaver. På det lavpraktiske plan betyder det, at medarbejderne er mere opmærksomme på, hvad der foregår andre steder, for eksempel når de er til seminar.

Virksomheden har også kørt en kampagne under navnet 'Vi er alle sælgere', fortæller Kresten Nørgaard:

»Men vi må nok erkende, at det er alle ikke i samme grad. Det kræver et særligt talent, men vi er så heldige, at en af vores projektledere har talent for det,« siger han.

Markedsføring er et af de områder, som EKJ Rådgivende Ingeniører har intensiveret for at håndtere afmatningen. Herunder hører at deltage i så mange konkurrencer som muligt, siger Jørgen Nielsen:

»På den måde er der brugt flere mandetimer på markedsføring end sidste år, for i dag nytter det ikke noget at sidde på kontorstolen og vente på, at kunden ringer.«

Reddet af Polen

Det samme oplever adm. direktør Steen Dam Gravesen, Transelectro, der producerer kundespecifikke transformatorer og spoler. Her er omsætningen nogenlunde som > før lavkonjunkturen, men der er en større udskiftning af kunder:

»Vi skal besøge mange flere virksomheder, være meget mere kreative på løsningerne og kæmpe langt mere for ordrerne i dag,« siger han.

Til gengæld kan han glæde sig over, at virksomheden allerede i 2001 etablerede en virksomhed i Polen. Isoleret set har den danske afdeling ikke gjort det så godt på hjemmemarkedet, men takket være det polske datterselskabs eksport har Transelectro klaret skærene, fortæller han:

»Vores polske butik er langt større end den danske nu, men selv om vi er 100 procent ejere, så har den udelukkende polske medarbejdere og er ledet af polakker. Så de kan producere meget billigere end herhjemme.«

Nye forretninger

Ifølge konjunkturanalysen har 24 procent af virksomhederne forsøgt at tilpasse sig krisen ved at ekspandere på nye markeder. Det københavnsbaserede EKJ Rådgivende Ingeniører har således valgt at udvide med et kontor i Jylland. Som endnu et led i tilpasningen til den begyndende krise besluttede virksomheden for knap et par år siden at etablere en anlægsafdeling og har droppet sine aktiviteter på ejerboligmarkedet:

»Det var snusfornuftigt købmandskab. Ikke fordi vi kunne se, at krisen var på vej, men fordi erfaringen sagde os, at de priser, vi kunne få i det segment, ville være uinteressante for os,« siger han.

NCC er gået nogenlunde samme vej. Omkring årsskiftet 2008-09 begyndte virksomheden at sondere terrænet for at finde ud af, hvor de nye vækstmuligheder ligger, og pilen pegede på anlægssektoren med investeringer i infrastruktur, hospitaler, skoler, renovering og klimatiltag:

»Vi går naturligt efter de områder, hvor pengestrømmen er, og har vi ikke tilstrækkelige kompetencer på et område, så flytter vi rundt på medarbejderne og udvikler og uddanner dem,« siger Torben Biilmann.

Her går det godt

Men selv om langt de fleste virksomheder har haft et rigtig hårdt 2009, kan hver femte faktisk glæde sig over, at de klarede året bedre eller meget bedre end i 2008.

Således har Densit øget sin omsætning med mere fem procent fra 2008 til 2009, samtidig med at indtjeningen steg. Den korte forklaring er ifølge adm. direktør Finn Thor Hansen, at Densit leverer sine cementbaserede specialmaterialer til offshore- og havvindmølleindustrien:

»Vi producerer nicheprodukter, og de er ikke så hårdt ramt af krisen som andre brancher. Så vi forventer minimum samme vækst som i 2009,« lyder det optimistisk.

Hos Sinus Automation, som laver automation til procesindustrien, for eksempel bryggerier og vaskepulverproducenter, konstaterer adm. direktør Klavs Vestergaard med tilfredshed, at 2009 blev bedre end det foregående år. Til gengæld er han ikke sikker på at kunne bevare optimismen i 2010:

»Vi har haft nogle langvarige ordrer, men min ordrebeholdning er blevet tynd, så der skal ske noget nyt, hvis ikke vi skal blive ramt.«

Banker bremser vækst

Lige nu mener Klavs Vestergaard, at finansiering er et af de store problemer:

»Bankerne mangler villighed til at låne penge til virksomheder. Vi har ikke selv haft problemet, men jeg har hørt om flere projekter, som ikke kan komme i gang, fordi man ikke kan låne penge.«

Samme problem påpeger Steen Dam Gravesen, Transelektro. Han har oplevet, at mange af virksomhedens kunder herhjemme og i udlandet ikke kan få finansieret oplagte projekter:

»Hvis bankerne kun tænker på at fylde egne lommer, så tager de kvælertag på virksomhederne og ender i sidste ende med at inkassere flere tab. Og vi risikerer at få krise nummer to.«

Ifølge Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, er det ikke sandsynligt, at det billede ændrer sig meget:

»Jeg tror ikke, at banksektoren vil være specielt overivrig for at låne penge ud, for situationen er stadig usikker.«

Bankernes modvilje er én ting, men også virksomhederne selv kan bidrage til at forværre krisen, påpeger Jørgen Nielsen, EKJ.

»Jeg ser panikken brede sig i vores branche i form af de priser, der bliver afgivet ved konkurrencer. Vi kender timeraterne på de forskellige medarbejdere og undrer os over, at man kan løse opgaver til punkt og prikke til så lave priser. Det kan koste branchen dyrt,« understreger han.

Rekrutteringen holder pause

I både 2006 og 2007 vurderede 59 procent af virksomhederne, at behovet for at skaffe nye medarbejdere, primært ingeniører, var den vigtigste opgave at tage fat på - vigtigere end vækst og ekspansion. Verden er unægtelig blevet en anden. Sidste år satte 23 procent kryds ved rekruttering som en væsentlig aktivitet. I dag skraber rekruttering bunden. Det er simpelt hen den mindst vigtige aktivitet for at sikre virksomhedens udvikling det kommende år: Kun otte procent har sat kryds her.

Måske ikke den store overraskelse. Mange store ingeniørvirksomheder har fyret medarbejdere i løbet af 2009: Danfoss, Grundfos, Lindø, Nokia, for at nævne nogle stykker. De aktuelle ledighedstal taler også deres tydeligt sprog. Sidste år ved denne tid var 1,3 procent af ingeniørerne ledige. I år er tallet steget til fire procent.

Og det stopper sandsynligvis ikke her. Steen Bocian vurderer ganske vist, at virksomhederne har det bedre på denne tid til næste år, men den samlede arbejdsløshed er steget med 50.000 - vel at mærke både ufaglærte og højtuddannede som for eksempel ingeniører.

»Det er kun folk i det offentlige, der går fri,« siger han.

Men det er et forbigående fænomen, understreger IDA-formand Lars Bytoft.

IDA har analyseret sig frem til, at Danmark i 2020 vil mangle 12.000 ingeniører. Den nuværende ledighed er blot et lille pusterum for virksomhederne, inden de igen skal kæmpe om ingeniørerne.

»Ingeniørmanglen er ikke aflyst, men der er lige et bump, der hedder verdensøkonomien, som virksomhederne kan bruge til at ansætte dygtige folk, inden naboen gør det. I en periode bliver det nemmere - men på et tidspunkt kommer der en rigtig stor pukkel. Og så er det ikke bare virksomhedernes problem, så er det samfundets problem,« siger han.

Cheføkonomen er enig:

»Ingeniørmanglen er reel nok på den lange bane, selv om det lige nu er sat i stå,« siger Steen Bocian.