/forskning

Gigantisk revne i Afrika kan støtte Danmarks polarkrav

Den danske stats opfattelse af, at Nordpolen er dansk, kan få yderligere opbakning fra studier af det nordøstlige Afrika, hvor et landområde er sunket i havet.

Af Birgitte Svennevig, søndag 20. dec 2009 kl. 08:00

En 60 kilometer lang og 10 kilometer dyb og otte meter bred revne gennem Etiopien, Eritrea og Djibouti i det nordøstlige Afrika - kaldet Afar-regionen - kan skabe ny viden om geologiske processer, hvilket igen kan styrke Danmarks retskrav på Nordpolen.

I området i Afrika trækker to eller flere tektoniske plader så meget i hver sin ende af området, at det bliver tyndere og tyndere og til sidst sprækker og slår revner. Op ad revnerne flyder så ganske stille og roligt magma og danner ny havbund eller jordoverflade.

Regionen ligger nu mere end 100 meter under havets overflade. En del af Nordgrønland er sandsynligvis forsvundet i havet på samme måde. Denne del af Grønland kan ikke længere ses, men den eksisterer stadig og er muligvis en del af Grønlands kontinentalsokkel.

»Vi kan give en geologisk forklaring på, hvordan det oprindelige grønlandske kontinent blev strukket. Vi mener, at det er de samme mekanismer, der var på spil i Nordgrønland for 70 millioner år siden, som i Afar-regionen i dag, og resultatet er i begge tilfælde udstrækning af en kontinentalplade, så den kan forsvinde under havets overflade,« fortæller lektor Paul Martin Holm, Geologiske Institut, Københavns Universitet.

Hvis forklaringen kan bevises, kan den danske stat kræve rigsfællesskabets grænse flyttet længere mod nord, så den sunkne del af Grønland, og dermed også områder nær Nordpolen, bliver indlemmet. Det kan give adgang til de store gas- og oliereserver, der formodentlig findes her.

Paul Martin Holmhar studeret det allernordligste Grønland, Kap Washington, samme med Christian Tegner fra Geologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Kommission afgør grænsedragning

I samarbejde med Færøerne og Grønland har Danmark etableret Kontinentalsokkelprojektet, som med 150 millioner kroner i ryggen skal komme med et nyt bud på, hvor Danmarks fremtidige grænser skal gå. Projektet har allerede indsamlet flere portioner videnskabelige data, der med tiden skal godtgøre, at Nordpolen er dansk.

Det bliver op til FN's 21 videnskabsmand store Kommission for Kontinentalsoklens Grænser at træffe den endelige afgørelse. Danmark har frem til 2014 til at indsamle sine videnskabelige argumenter, mens Rusland, der også gør krav på Nordpolen, har frem til 2011.

Læs den fulde historie om revnen i Afrika i fredagens udgave af Ingeniøren eller log på og benyt linkene herunder.



20. dec 2009 kl 09:26

avatar

Rune Eilertsen

Lille Danmark stadige på tokt måske? (olje tokt?)

Jeg gør så krav på hele værden, for går man langt nok tilbage, så var jo all landområder samlet...;-)
Og jeg hævder blot mine gener går helt tilbage til oprindelsen....
Tåbelige krav om at eje spørger du mig. Danmark har vel svært nok med at forsvare at man ejer Grønland i forvejen.. :-)


20. dec 2009 kl 10:55

Leif Petersen

Re: Lille Danmark stadige på tokt måske? (olje tokt?)

Strukket. Mener du stukket eller strakt?


20. dec 2009 kl 17:18

avatar

Gunnar Littmarck

De flesta gränser i Europa är skrivna i blod

Kanske Danmark ska förklara krig mot de som motsätter sig att Danmark ska få utvinna all olja och gas i Arktis?
Hur känner sig de politiker som avvisar de modernaste nukleära energisystemen, som kommer ge konkurrentländer billigare elkraft och bättre miljö?
Samtidigt talar politikerna om att minska CO2-utsläpp och satsa på "grön energi".

Det blir snart många tungor i munnarna att hålla ordning på.


20. dec 2009 kl 17:31

Kim Merrild

Ingen bekymring

Hold da op. Nordpolen bliver da ikke dansk, vi står overfor magter som Rusland og Canada. Jeg tror nu ikke at vi har meget at skulle have sagt i det spil. Om ikke andet, så er der utroligt meget udenlandspolitik. Området deroppe bliver sikkert en hemmelig studehandel imellem EU og Rusland hvor EU får et dokument på at russerne skal sælge os billig olie og gas, måske lige et par atombomber væk i samme handel, voila - alle er glade. De eneste er bliver "snydt" er Danmark. Jeg er ikke optimistisk.


20. dec 2009 kl 17:50

avatar

Erik Martino Hansen

Re: Ingen bekymring

Der er to realistiske muligheder, enten den som ud fra principperne i konvensionerne har krav på området eller ingen (a la Antarktis).

Rusland kunne vælge at snuppe den med magt, men det vil starte en kold krig i Arktis (no pun intended) og olieinstallationer er meget skrøbelige og nemme at sabotere.


20. dec 2009 kl 17:51

Jens Madsen

Re: Ingen bekymring

Området deroppe bliver sikkert en hemmelig studehandel imellem EU og Rusland hvor EU får et dokument på at russerne skal sælge os billig olie og gas, måske lige et par atombomber væk i samme handel, voila - alle er glade. De eneste er bliver "snydt" er Danmark. Jeg er ikke optimistisk.
Det var Danskerne der opdagede nordpolen. Så nordpolen, vil da altid være dansk.

Handelsaftaler er med til at knytte bånd. Hvis vi køber gas af rusland, og de får euro eller dollars fra os, så bliver russerne afhængige af os - og vi af dem. De vil være glade for EU, fordi vi forsyner dem med valutta - og vi for dem, fordi de forsyner os med gas. Det vigtige for rusland, er nettogevindsten i valutta, ved at sælge gas til os.

Samtidigt er gas og olieresourcerne ved at skrympe, og der er ingen grund til at frygte prisfald. Faktisk er en høj pris på olie og gas, ikke kun en fordel for rusland - men også for EU - fordi det reducerer CO2 udslippet. For rusland, vil en højere pris, øge værdien af deres olie og gas resourcer, uanset forbruget mindskes noget. Deres resourcer, vil holde flere år ind i fremtiden, og derfor have større økonomisk værdi.


20. dec 2009 kl 17:57

Casper Udemark

Re: Lille Danmark stadige på tokt måske? (olje tokt?)

Danmark har vel svært nok med at forsvare at man ejer Grønland i forvejen.. :-)

Tja, men Danmark/Grønland har vedtaget en selvstyreordning der skænker næsten alle indtægter fra undergrunden til Grønland. Alligevel betaler den danske stat for al geologisk udforskning, og vort udenrigsministerium står for det hårde diplomati, der skal sikre at grønlænderne får mere undergrund...

Hvad hvis et lille grønlandsk udenrigsministerium i Nuuk skulle slås for retten til nordpolen? Og hvis Grønland selv skulle finansiere de geologiske undersøgelser? Ville det være muligt? Måske, via enorme lån fra udlandet og politiske alliancer med en eller anden stormagt.

Så uanset at Grønland er blevet forkert behandlet gennem 1900-tallet, så må man sige at den danske stat lige nu er meget gavmild over for kommende grønlandske stat.


21. dec 2009 kl 02:00

Gerald Boisen

Re: Re: Ingen bekymring

Det var Danskerne der opdagede nordpolen. Så nordpolen, vil da altid være dansk.

Øh....der er vist noget, der er gået mig forbi. Troede det enten var Peary (USA) eller Amundsen(Norge).
Men, man har vel alle dage vidst den lå der? For enden af længdegraderne;-)


21. dec 2009 kl 03:35

Christian Marcussen

Fejl i Ingeniørens artikel

Jeg vil venligst gøre opmærksom på, at der desværre er flere fejl i www.ing.dk’s artikel med overskriften ”Gigantisk revne i Afrika kan støtte Danmarks polarkrav”.

Det, der i artiklen omtales som Danmarks polarkrav, drejer sig om en udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil i området nord for Grønland og her drejer det sig om retten til ressourcerne på og under havbunden. De nærmere vilkår for en udvidelse af kontinentalsoklen er beskrevet i artikel 76 af FN’s havretskonventions. Alle verdens kyststater har mulighed for at indgive sådanne krav. Nordpolen bliver således ikke dansk, men retten til ressourcerne i undergrunden kan måske blive Grønlands.

Efter at Danmark på Rigsfællesskabets vegne ratificerede havretskonventionen i 2004 har Rigsfællesskabet indtil 2014 for at indgive krav til FN’s Kommission for Kontinentalsoklens Grænser. Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt blev etableret i 2003 og er forankret i Videnskabsministeriet. Projektet har til opgave at fremskaffe det tekniske grundlag for krav i de fem områder (to ved Færøerne og tre ved Grønland), der arbejdes med i projektet. For området nord for Færøerne er et sådant krav indsendt til Kommissionen ide 29. april 2009. Flere informationer om projektet, dets arbejde i området nord for Grønland og også om artikel 76 i Havretskonventionen findes på projektets hjemmeside: www.a76.dk.

Det samlede budget for Kontinentalsokkelprojektet for perioden 2003 til 2014 er på godt 350 mio. kr.

Rusland, der fremsendte et krav i det arktiske ocean i 2001, blev efterfølgende af Kommissionen bedt om at fremsende et bedre datagrundlag for deres krav dog UDEN at Rusland fik en deadline herfor. Canada har en deadline i 2013, Norge har fået anbefalet deres krav i et mindre område nord for Svalbard i foråret 2009. USA - den sidste kyststat i det arktiske ocean - har endnu ikke ratificeret FN’s havretskonvention.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege at Kommissionen kun tager stilling til de enkelte landes krav. Hvis der er overlappende krav, er det op til de involverede kyststater at finde en løsning på dette problem. Alle fem arktiske kyststater blev på et møde i Ilulissat i maj 2008 enige om at spørgsmål om udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil skal løses på baggrund af de bestemmelser der findes i FN’s Havretskonvention

Med hensyn til de store gas- og oliereserver, der ifølge artiklen “findes der”, må jeg venligst gøre opmærksom på, at ifølge den vurdering af de ikke fundne arktiske kulbrinteforekomster, som US Geological Survey har offentliggjort i 2008, findes kun 2% af ressourcerne i området uden for 200 sømilsgrænsen, altså uden for det område hvor kyststaterne har eksklusive økonomiske rettigheder.

De primære data, der skal afleveres til Kommissionen er bathymetriske data, der beskriver havbundens morfologi samt tykkelsen af de sedimenter, der måtte ligge under havbunden uden for 200 sømil. Det er disse datatyper, Kontinentalsokkelprojektet har forsøgt at indsamle i området nord for Grønland siden 2006 specielt omkring Lomonosov Ryggen og i Amundsen Bassinet.

Tektoniske modeller for Grønland og for dannelsen af det Arktiske ocean, som Poul Martin Møller og hans medforfattere har leveret vigtige brikker til i forbindelse med deres arbejde med Kap Washington vulkanitterne, kan danne en nyttig baggrundsviden for et krav, men ikke ”bevise” eller ”bakke op om” et krav, som artiklen hævder. Det er vigtig i denne forbindelse at understrege at det juridiske begreb ”Kontinentalsokkel”, som Havretskonventionen benytter sig af, ikke er det samme som det geologiske begreb.

Men som sagt kan man finde mange flere oplysninger på www.a76.dk.

Med venlig hilsen

Christian Marcussen, GEUS – projektleder for den grønlandske del af Kontinentalsokkelprojektet


22. dec 2009 kl 19:30

Stig Larsen

Re: Re: Re: Ingen bekymring

Det var Danskerne der opdagede nordpolen. Så nordpolen, vil da altid være dansk.

Øh....der er vist noget, der er gået mig forbi. Troede det enten var Peary (USA) eller Amundsen(Norge).
Men, man har vel alle dage vidst den lå der? For enden af længdegraderne;-)

Peary var aldrig i Pearyland eller i nærheden af nordpolen, han var en svindler og løgnhals.
Han efterlod sine strandet besætning på en klippeø uden mad. Flere af hans folk døde fordi Peary havde ændret sammensætning af den pemikan de medbragte så der var alt for meget protein i forhold til fedtindholdt.
I mens tog han på sledetur og påstod bagefter at han haved fundet et nyt land ved nordpolen. Løgn og latin.


27. jul 2011 kl 08:39

avatar

Jens Frederik Nyborg

Realpolitik og moro..

Realistisk set er det nok meget rimeligt at antage at Danmark, EU og Grønland har en fælles interesse i at sikre rimelige krav på soklen nord for Grønland.

Derfor er det nok lidt forkert at snakke om at Danmark 'alene' ikke har en chance over Rusland/USA - EU er helt givet med bag Danmarks position.

Hvis vi skal over til at kigge på fremtidsudsigter, skal vi heller ikke glemme at Danmark, når havet er steget de 65 meter (ikke utænkeligt), kun har to muligheder : Emigrere til Norge (se bort fra Sverige:-) ) eller flytte til Grønland.

Så vi må hellere holde os gode venner.

mvh Jens


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.