/energi

Bølgekraftværk med søslanger skal levere 20 MW til Vattenfall

Lange flydende rør på op til 180 meter er kernen i det bølgekraftværk på 20 MW, som Vattenfall vil opføre ved Shetlandsøerne i samarbejde med den skotske bølgekraft-virksomhed Pelamis.

Af Sanne Wittrup, torsdag 17. dec 2009 kl. 13:32

Den svenske energikoncern, Vattenfall, vil bygge et stort bølgekraftanlæg ud for Shetlandsøerne.

Projektet skal køres i samarbejde med leverandøren af bølgekraft-anlægget, skotske Pelamis, og ifølge planerne skal anlægget bygges i 2014 og bliver på 20 MW i effekt - og senere kan kapaciteten mangedobles.

Det 20 MW store bølgekraft-anlæg forventes at kunne forsyne 9000 husstande med elektricitet. Ifølge Vattenfall er en husstand forbrug er sat til 5.500 kWh

Vattenfall og Pelamis har etableret et nyt selskab, Aegir Wave Power, som skal stå for projektet og Vattenfall har samtidig etableret et kontor i Edinburgh.

»Havet vest for Shetland har de ideelle forudsætninger for, at vi effektivt kan udvinde energi af bølgerne,« siger Ulf Tisell, som er chef for Vattenfall Ocean Energy Program i en pressemeddelelse.

Når man først kan gå i gang i 2014, hænger det ifølge pressechef Maria Parent sammen med, at det tager op mod tre år at få de nødvendige tilladelser i hus og at få etableret den nødvendige netforstærkning, så strømmen fra anlægget kan nyttiggøres:

»I samme periode vil Pelamis så få tid til at bygge de mange elementer, som skal anvendes til projektet,« forklarer hun.

Ifølge Pelamis’ hjemmeside vil anlægget komme til at bestå af op til 25 enheder af lange flydende, leddelte rør på 150-180 meter.

Rørene vugger op og ned i bølgerne og hydrauliske pumper overfører energien til generatorer, som laver strøm.

Ifølge pressemeddelelsen er der mulighed for, at andre konverterings-teknologier vil blive anvendt.



17. dec 2009 kl 14:26

Stefan Naef

2*20 MW

Vindmølleparken på Middelgrunden er på 40 MW ialt. Dong og Middelgrundens Vindmøllelag har 10*2 MW kapacitet hver. Parken producerer iøvrigt knap 100 GWh per år, så virkningsgraden er små 28%.

I øvrigt er det vel muligt, at der er forskel på en københavnsk og en skotsk husstand. Mig bekendt er det ikke en SI-enhed.


17. dec 2009 kl 14:33

avatar

Thomas Djursing

Rettelse

Som Stefan Naef ganske rigtigt påpeger, så er Middelgrundesn effekt på 40 MW. På grund af parkens placering er det heller ikke seriøst med en sammenligning mellem denne og Vattenfalls Pelamis-projekt. Derfor er det fjernet fra artiklen.

Mvh Thomas Djursing, Jourhavende på ing.dk


17. dec 2009 kl 15:30

Kristian Jensen

Stabiliteten

Er bølgekraft lige så (u)stabilt som vindkraft?


17. dec 2009 kl 22:11

Benny Olsen

Re: Stabiliteten

Er bølgekraft lige så (u)stabilt som vindkraft?

Mener du sådan mekanisk/teknologisk hvor vi er nået til nu, eller tidsmæssigt.

Jeg tror ikke et oprørt hav kan lægge sig lige så hurtigt som vinden kan lægge sig, og bølgerne kan være genereret af et lavtryk hundreder af kilomerter væk, så hvis energien kommer tidsforskudt af vindenergien, må det være godt at supplere med.

Der må da være nogen fritids sejlere der har gode bud på det.


18. dec 2009 kl 00:36

Kim Thunbo

Re: Re: Stabiliteten

Se det her design er interessant.
I forhold til mange andre designs så kan al mekanikken gemmes inde i rørene og dermed skærmes der af for det meget hårde korrosive miljø som er på havet. Vigtigt hvis bølgekraft skal have en fremtid!


21. dec 2009 kl 11:09

Jørgen Jakobsen

Bølge flop igen igen.

Nu hedder det så fem år, før et Pelarmis værk kører.

11-02-2009 Skrev i at et Pelarmis værk producerede på kommercielt niveau i Portugal. Fortæl venligst lidt om produceret energi til dato.

I skrev endvidere at Eon havde bestilt et værk der ville være klar til efteråret. Har vi haft noget efterår?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk