COP15: Alt kører efter planen

Af Poul-Henning Kamp,  torsdag 17. dec 2009 kl. 09:55

Overskrifter som "Sammenbrud i København" signalerer at alt kører efter planen.

Ikke den officielle skrevne og udmeldte plan, men den plan alle væsentlige politikere kører efter.

Det er meget simpelt at forstå som realpolitik:

Hvis der laves en klimaaftale der duer til noget, skal alle statslederne bagefter hjem og sige til deres befolkning at nu er festen slut.

Det budskab er lidt lettere at overleve rent politisk, hvis man i det mindste kan pege på at man kæmpede til det sidste, og endnu bedre hvis man var ude i forlænget spilletid og straffesparkskonkurence.

I teorien stopper topmødet imorgen.

I praksis har de fleste politikere reserveret hotelværelset til et par dage mere.

"Just in case..."

phk

PS: årets bedste presse-foto.



17. dec 2009 kl 10:16

Henrik Jacobsen

Konkurrence....


PS: årets bedste presse-foto.

Bedste tekster til et par tankebobler til de to?


17. dec 2009 kl 10:28

Martin Juhl Jørgensen

Godt hun har en seng i BC

De ser en kende opgivende og udmattede ud...


17. dec 2009 kl 10:30

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Konkurrence....


Bedste tekster til et par tankebobler til de to?

"Far er ikke vred, far er skuffet!"

Poul-Henning


17. dec 2009 kl 10:46

Lars Andersen

Storm er bedre end stilhed

En fornuftig analyse.

Et "sammenbrud" er tegn på der sker noget. Der er en god sandsynlighed for at det er positivt.

Historisk har sporadisk blyudveksling over den koreanske bambusmur været et godt tegn på forhandlingsvillighed.

Så flere "sammenbrud", tak.


17. dec 2009 kl 11:05

Torben Frandsen

Re: Konkurrence....

Bedste tekster til et par tankebobler til de to?

"Gid G77-repræsentanterne var ministre i min regering ... Så kunne jeg bede dem lukke røven."


17. dec 2009 kl 11:06

Tyge Vind

To forslag

Konkurrence....
Af Henrik Jacobsen, 17.12.2009 kl 10:16
Bedste tekster til et par tankebobler til de to?

Han: Hvordan kan jeg udnytte dette for mit eget valg?

Hun: Mon han ved, hvad empati betyder?

Fru Hedegaard lod ane empati med de uskyldige, og gennemførte alligevel sin ledelse aldeles udmærket, så langt jeg kunne se på svensk fjernsyn.

Mvh Tyge


17. dec 2009 kl 11:43

avatar

Peter Bøggild

Mit bud er:

"Business as usual"


17. dec 2009 kl 11:53

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Mit bud er:

"Business as usual"

Næsten: Jeg hører i min øresnegl at Kina har sagt at de ikke vil forhandle med Vikar-Lars, men gerne med Klima-Connie.

Gud ved hvad det dækker over...

Poul-Henning


17. dec 2009 kl 12:05

Bjarke Mønnike

Re: Re: Mit bud er:

Ligger under PHK :-)


17. dec 2009 kl 12:54

avatar

Kurt Birk

Lykke

Fra Hopenhagen til Nopenhagen.

Dette har aldrig udelukkende været et spørgsmål om klima, men om financiering af FN.

At vi bor på den samme planet er ikke det samme som at vi har de samme interesser.
Måske tværtimod!


17. dec 2009 kl 13:26

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Lykke

At vi bor på den samme planet er ikke det samme som at vi har de samme interesser.

Selvfølgelig har vi ikke de samme interesser - det er jo det al politik handler om. At blive enige drejer sig kun om at bøje præcis så meget af, at begge parter er mindst utilfredse.

- Søren


17. dec 2009 kl 14:23

rene bolvig

Re: Re: Konkurrence.... Talebobler!!

Hun: "det er da helt utroligt med dig og Fogh!!! ....har i haft samme engelsklærer????"


17. dec 2009 kl 14:53

avatar

Claus Wøbbe

Som overenskomstforhandlingerne

Ja, det er ligesom vi kender det fra overenskomstforhandlingerne. Det skal se svært, hårdt og umuligt ud, og alligevel lander man en aftale og beviser, at man har arbejdet hårdt for sin løn og opnået resultater til folket. Klassisk.


17. dec 2009 kl 15:18

Simon Kongsted Hansen

Re: Re: Re: Konkurrence.... Talebobler!!

Hun: "det er da helt utroligt med dig og Fogh!!! ....har i haft samme engelsklærer????"

...eller mangel på samme. Minder om selvstudie uden udtale. Ordene er rimelig fornuftigt ordnet i forhold til hinanden.

//Simon


18. dec 2009 kl 22:07

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Konkurrence.... Talebobler!!

Herregud hvorfor skulle mennesker være anderledes end vi er det her...basalt uenige


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.