Når nye motorveje bliver anlagt, skal det så vidt muligt ske uden omkostninger for naturen eller dyrelivet. Det foreskriver både naturbeskyttelsesloven og EU's habitats- og fuglebeskyttelsesdirektiver.

Derfor er der stor fokus på at bevare biodiversiteten i de områder, en ny motorvej skal løbe igennem, fortæller Martin Schneekloth, biolog hos By- og Landskabsstyrelsen.

»Motorveje skærer jo naturen over, nærmest som en form for Berlinmur. Derfor sørger man for at lave passager til dyrene enten i form af rør under motorvejen eller faunabroer over den,« forklarer han.

Derudover er man også begyndt at oprette nye levesteder som erstatning for dem, motorvejen fjerner. Det kan eksempelvis betyde, at man anlægger nye vandhuller eller planter erstatningsskov, men ny viden om udformningen af eksempelvis vejskrænter er også ved at finde vej ind i nye motorvejsprojekter.

Hvis man giver skrænterne den rigtige hældning og undlader at beplante dem og visse steder ikke lægger fiberdug under, kan man gøre skrænterne til gode levesteder for det lokale dyreliv. Løsninger som denne kræver et godt samarbejde mellem ingeniører og biologer.

»Ingeniørerne er gode samarbejdspartnere blandt andet på grund af deres tekniske viden. Der skal jo være tale om gode tekniske løsninger for både vores og naturens infrastruktur,« siger Martin Schneekloth.

Enkelte steder vælger man at gå den modsatte vej og i stedet hæve motorvejen over naturområder. Det er eksempelvis tilfældet ved motorvejsbroen over Funder Ådal, der er under opførelse nær Silkeborg og bliver Danmarks længste bro på land med en længde på 740 meter.