10,5 meter høj dome i polycarbonat prikker til opfattelsen af energirigtigt byggeri

Spektakulær kuppel på på Krøyers Plads i København har ingen tykke vægge. Alligevel kan man bo i middelhavsklima inde i den ni måneder om året

Minimalkonstruktioner, bæredygtighed og eksperimenterende energiløsninger er på programmet i en ny kuppel, der over de seneste par måneder er vokset frem på Krøyers Plads i København.

Bag byggeriet af den 10,5 meter høje og 21 meter brede kuppel, kaldet Dome of Visions, står NCC. Det er samme entreprenøren og developer, der over de kommende år skal bygge tre pakhus-inspirerede bygninger med lejligheder og erhverv på grunden, der siden cafeen Luftkastellet lukkede i 2004 har været en af de mest omdiskuterede adresser i hovedstaden.

»Vi vil gerne lave et sted, hvor man kan diskutere de udfordringer, som samfundet står over for. Kravene om lavere energiforbrug, mindre materialeforbrug og mindre forurening betyder, at der skal nye løsninger til,« forklarer direktør for strategi- og forretningsudvikling, Martin Manthorpe fra NCC.

Kuplen giver ly og læ for et toetagers træhus, hvor arkitekterne Benny Jepsen og Kristoffer Tejlgaard de kommende måneder skal have deres tegnestue, så de på egen krop kan mærke, hvordan det er at bo i et drivhus. Til maj flyttes kuplen fra Krøyers Plads til en byggegrund i Aarhus - men den nøjagtige placering er ikke afgjort endnu. (Foto: Ulrik Andersen)

Nogle af de nye løsninger skal testes i det kuppelformede byggeri, der er tegnet af arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen og beregnet af ingeniøren Henrik Almegaard, der også er lektor på DTU Byg. Arkitekterne er specialiserede i minimalkonstruktioner og bæredygtighed og fik under sidste års Folkemøde på Bornholm en del af omtale for den spektakulære pavillon, de byggede for Boligselskabernes Landsforening. Pavillonen var en dekonstrueret udgave af en geodætisk kuppel - en konstruktion der blev populariseret og patenteret af den amerikanske arkitekt Buckminster Fuller. Det er de samme principper - dog ikke dekonstruerede - som de to arkitekter har taget i brug til det midlertidige byggeri på Krøyers Plads.

»Der er blevet rynket meget på næsen af den geodætiske kuppel, fordi man forbinder den med hippearkitektur, men vi mener, at der er masser af uudnyttet potentiale i konstruktionen,« siger Kristoffer Tejlgaard.

Den geodætiske kuppel er den konstruktionstype, der med mindst materialeforbrug kan spænde over et givent område. På Krøyers Plads er konstruktionens stænger af kerto-træ og knudepunkterne af stål. Kuplen er dækket af tynde plader af polycarbonat - som alligevel har en bemærkelsesværdig styrke, når de spændes ind krumme flader, fortæller Benny Jepsen.

Domen er bygget op med stænger af kertobjælker og knudepunkter i stål. Domen er beklædt med polycarbonatplader, der er skruet ind i bjælkerne og samlet med en bolt gennem knudepunkterne. Selv om konstruktionen ser spinkel ud, kan den leve op til alle krav om vind- og snelast, fordi geometrien er så stabil, og polycarbonatpladerne får så stor bæreevne ved at blive spændt ind til en krum form. Foto: Ulrik Andersen

»Brugt som fladt tag kan sådan en plade stort set ikke optage kræfter. Men når man spænder denne tynde plade ind, kan man få den til klare en meget høj belastning. Pladen på toppen af domen skal den kunne bære 1,5 ton sne, og det har vi testet, at den godt kan.«

Ingen dampspærre og kun lidt isolering

Den ydre skal kommer til at fungere som byggeriets klimaskærm. Inden i kuplen står et toetagers træhus uden dampspærre og stort set uden isolering.

»Vi har fjernet klimaskærmen fra huset. Og fordi domen beskytter huset mod sne, regn og vind, behøver man faktisk ikke meget isolering og slet ingen dampspærre,« mens han viser rundt i ‘drivhuset.’

Uden dampspærre og isolering kan huset hverken leve op til nutidens eller de kommende års krav i bygningsreglementet. Men det er netop pointen

»Bygningsreglementet er skrevet for, at vi skal bruge mindst muligt energi i vores huse, men vi tvivler på, at dampspærre og blowerdoortest skal være kvalitetssikringen, og vi sætter spørgsmål ved, om vi får gode huse ud af at forsegle dem i plastik,« siger Kristoffer Tejlgaard.

Domen vil have et indeklima svarende til middelhavslandenes ni måneder om året. Men når der bliver brug for opvarmning vil Benny Jepsen (billedet) og hans arkitektkollega Kristoffer Tejlgaard tage denne eksperimentelle raketovn i brug. Den forbrænder røggassen ved omkring 800 grader C, som giver en meget ren forbrænding. Varmen ledes fra ovnen ud i en række store murede kasser, som bruges som bænke i domen. Foto: Ulrik Andersen

»Vi vil gerne prikke til nogle af tingene i byggelovgivningen og inspirere folk til, at tænke over, at man kan bo på mange måder.«

Raketovne varmer gulvet op

Ifølge energiberegningerne vil klimaet inde i kuplen svare til middelhavsklima i ni måneder om året. Og når der bliver brug for opvarmning, har arkitekterne også en anderledes løsning.

Løsningen blev en modulopbygget raketovn, der kan forbrænde røggasserne og sende varmen igennem store kasser, der fungerer som bænke i domen. Desuden varmer den vand op, der pumpes ud i et gulvvarmesystem, der ligger oven på de køreplader, der sammen med 60 ton stabiliserende masse udgør domens gulv i den ekstremt lette konstruktion. Ud over masseovnen har domen også en varmepumpe af ispind-typen.

Martin Manthorpe glæder sig til at huset i de kommende måder skal huse konferencer og arrangementer, der drejer sig om byggeri, byplanlægning og kunst.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at nogle af de løsninger, vi ser i domen, kommer i fremtidens byggeri. Men det handler også om, at vi gerne vil diskutere, hvordan fremtidens huse og ikke mindst fremtidens byrum, skal se ud og anvendes.«

Pavillonen skal stå på Krøyers Plads indtil maj, hvorefter den flyttes til Århus. Senere vil NCC flytte rundt til andre steder i landet.

Kommentarer (30)

Der står ingen tykke vægge, men det passer vel egentligt ikke. Afstanden fra kuplen til huset er faktisk også en form for væg. Så faktisk er der mega tykke vægge.

Hvordan kuplen opfører sig er faktisk det mest interessante her. Og hvad den koster.

Og så er der lige det med højden. Max byggehøjde er som regel 8,5 meter, men det er selvfølgelig et andet spørgsmål.

  • 1
  • 0

En af mine genboer har boet i et hus placeret i en have indei et ca. 600 kvm drivhus (ikke en dome) de sidste 5-6 år. De havde netop lidt bøvl med byggeregulativerne, men derudover går fint med middelhavsklimaet.

  • 1
  • 0

Jeg venter spændt på hvordan det er at opholde sig i til sommer.

Jeg har stor sympati for visionen om at prikke til vanen om hvordan bygger huse. Men min kynisme siger at dette ikke er en gennemtænkt ide. De er i øvrigt ikke de første med ideen. Med jævne mellemrum er det nogen der for den ide, at det er fantastisk med en bolig inden i et drivhus. Men drivhuse er sjældent særlig behagelige at opholde sig i om sommeren. Der er en grund til at mange drivhuse kalkes om sommeren.

Fordelen ved drivhuse er: det er varmere indenfor end udenfor.
Ulempen ved drivhuse er: det er varmere indenfor end udenfor.

Er der i øvrigt ikke lidt morsom at sige "vi sætter spørgsmål ved, om vi får gode huse ud af at forsegle dem i plastik", også spænde en stor plastik kuppel ud over hele huset.

Mvh
Lau

  • 3
  • 0

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad begrebet dækker over, men at bygge en geometrisk og byggeteknisk ret sofistikeret kuppel, for derefter at placere et hus inden i, er vel egentlig et udtryk for det modsatte?
Smart og forførende, men en dyr måde at spare vindpap og isolering på ;-)
Og siken et pladsspild, det ret beset er. En almindelig stor beboelse fylder pludselig næsten 3 gange så meget, og så mangler haven stadig.

  • 0
  • 0

En nydelig konstruktion men:
Når man samler 6 stk. ligebenede trekanter (60 grader) danner de eftter min mening en plan flade.
Jeg har svært ved at forstå hvorledes denne konstruktion kan blive kuppelformet.?
Det er godt nok mange år siden jeg har gået i skole - og hører derfor gerne en forklaring.

  • 0
  • 0

Det er en projektion af en icosahedron ud på en kugleflade. Alle "hjørner" i en icosahedron er en samling af 5 trekanter. Trekanterne i icosahedron er så blevet opdelt i flere trekanter hvis hjørner mødes med 5 andrer trekanter i et punkt som er projekteret ud på den kugleflade som icosaheronens "hjørner" definerer.

  • 3
  • 0

Men det er stadig lavet af en 2D flad plade (elsker 3 Dobbelt konfekt) så må den være en "sekskantet modsat ruder" for at kanterne passer... :-)

  • 0
  • 0

Det var min første tanke.... :-) Men der er kun sekskanter...SVJ kan se..!

Edit: Og så skulle pladerne være meget større, mener det er 13?? femkanter der er på en fodbold?

  • 0
  • 0

Det afhænger af opdelingsfrekvensen man har brugt på icosahedronen. Her er brugt frekvens 4. Kan i øvrigt se en 5-kant på billederne. Der er 12 hjørner på en icosahedron og 12 5-kanter på en fodbold.

  • 0
  • 0

"Pavillonen var en dekonstrueret udgave af en geodætisk kuppel"
Jeg har på fornemmelsen at "dekonstruere" betyder det modsatte af at konstruere, måske efterfulgt af re-konstruktion.
Hvad menes der?

  • 0
  • 0

Et sådant byggeri udfordrer gængs tankegang og byggeregisteret.
Er huset lige så stort som domen, eller er det kun det indvendige hus der tæller?
Energiforbruget skal det regnes for huset alene eller for domen også?
Det er dog helt fint at sætte spørgsmålstegn ved tendensen til at huse skal være tætte som en plastikpose. Det kan ikke være sundt i længden, og det kan være svært at holde tætheden i 50år.
Jeg tænker på hvornår vi ser dødsfald grundet strømafbrydelse, hvor al ventilation er stoppet. Jeg får klaustrofiske tanker om Das Boot.

  • 2
  • 0

Man bruger 10 - 17 kubikmeter luft per person i døgnet, afhængig af størrelse, ved lav fysisk aktivitet. Så hvis man aldrig åbner en dør eller et vindue, er der vel cirka luft til en person i to - tre uger i et mellemstort etplanshus.

  • 0
  • 0

Det er et meget interesant byggeprojekt. Jeg tror bare man glemmer, hvordan de gamle huse er bygget i middelhavsområdet. Smalle stræder, tykke mure, skodder og ofte stengulve.
Jeg tvivler på, at det vil være behageligt at bo i domen om sommeren! I artiklen er det ikke beskrevet, hvordan luftskiftet foregår, er der skyggegardiner og mulighed for et luftskifte?
Vi bor selv i et 300M2 glashus, et konventionelt drivhus, der er pillet ned og opført her, hvor vi har bygget vores to etagers hus med 400MM hør og træfiber isolering. Det gør huset køligt om sommeren og den passive solopvarmning forår og efterår - hvor solen står lavt på himlem medfører - at vi kan slukke for vores varmeforsyning pt. en varmepumpe - i perioden marts til november.
Udluftning og regulering foregår med en dobbelt port mod syd, en enkel mod nord og regulerbare vinduer i kip, der kan åbnes efter behov.
Det er fantastisk - allerede nu er der ca. 20 til 25 grader om dagen i glashuset og mulighed for at sidde "ude", uafhængig af vejrliget. Højden er 7,5M og 15X20M
Det fungerer efter hensigten, og styring foregår manuelt, for at holde det low tech - så huset også i fremtiden vil være nem at styre.

  • 2
  • 0

Det vil jeg gerne! Min email er olau@hardworking.dk.

Ja, jeg har sådan lidt en drøm om at købe et sted med god plads og gøre noget lignende med et stort drivhus. Jeg synes det største minus ved at have en have i det danske vejr er den pokkers blæst. Jeg har imidlertid ikke fundet så mange andre der har erfaringer med et stort drivhus + hus, og havde egentlig lidt opgivet det igen med tanke på at det nok blev for varmt om sommeren. Jeg har mere gået og spekuleret i baner af hvordan man kunne skabe mere læ, måske med et drivhus uden top. Men så kommer du og fortæller at du har bygget det. :)

  • 0
  • 0

Hej Johannes Er det muligt at få tilsendt nogle fotos af Jeres hus? Jeg er interesseret i at bygge sådan på sigt. Er det mon Friland i bor på? så har jeg nok gået forbi ifm et besøg. MVH Bjørn
thebearsnameSNABELAgmail.com

  • 0
  • 0