Beskyttelse af biodiversitet skal fremover tænkes ind i alle projekter og alle sektorer ligesom klima, og det er i høj grad ingeniører, der skal stå for det i praksis. Sådan lyder det fra FN's sekretariat for biodiversitetskonventionen - og der bliver nok at tage fat på, for udryddelsen af dyr og planter sker op til 1.000 gange hurtigere end naturligt, og det globale mål om at standse tabet af biodiversitet i 2010 bliver langt fra nået:

»I maj kommer vi med en statusrapport, der vil vise, at der ikke er et eneste land i verden, der har opfyldt målet om at stoppe eller reducere tabet af biodiversitet. Der er ikke blevet gjort nok, og hele det internationale samfund har fejlet,« siger chefen for FN-sekretariatet, Ahmed Djoghlaf.

Han håber dog, at der nu kommer gang i området. I september 2010 vil der ved det såkaldte COP10-møde i Japan nemlig blive fastlagt nye globale mål for biodiversitet, der skal nås i 2020, samt visioner for 2050. Målet vil endnu engang være at stoppe tabet af biodiversitet, men også at genoprette biodiversitet.

Og denne gang vil der blive handlet, understreger Ahmed Djoghlaf. Ud over de globale mål vil der nemlig blive lavet konkrete handlingsplaner for, hvordan målene skal nås - helt ned på nationalt og lokalt niveau. Herudover vil alle fra ledere af virksomheder til regeringer blive inddraget. Og det vil løbende blive sikret, at alle handler som aftalt.

Og det handler ikke bare om naturgenopretning, påpeger FN-chefen:

»Fremover skal biodiversitet tænkes ind i alt, og der vil være et marked for de virksomheder og ingeniører, der kan det og udnytter det. Ingeniører vil spille en vigtig rolle, men de skal ændre deres vaner, for vi er nødt til at have en helt ny ingeniørvidenskab, der har biodiversitet med i alt.«

Han peger f.eks. på udfordringerne i de voksende byer - 2/3 af verdens befolkning vil leve i byerne i 2050. Væksten sker primært i lande som Kina, Indien og Brasilien, hvor der stadig er stor biodiversitet, og det er derfor i byerne, at kampen om liv på Jorden vil komme til at stå, siger han. Det er derfor nødvendigt, at byernes udbygning sker i harmoni med naturen, og at biodiversiteten beskyttes, når byerne vokser.

Professor i biodiversitet ved biologisk institut på Aarhus Universitet, Henrik Balslev, er også sikker på, at der bliver masser af opgaver for ingeniørerne, for indsatsen skal mangedobles både i Danmark og globalt på områder, hvor ingeniører er i front.

»En million er bedre brugt på at sikre, at nye projekter tager hensyn til biodiversiteten end på naturgenopretning, for der kan opnås meget ved bare at gøre tingene på den rigtige måde og lave de rette foranstaltninger. Der vil blive behov for dygtige ingeniører, og danske ingeniører kender alt til miljøkonsekvensanlyser osv., og det vil blive mere og mere salgbart,« siger Henrik Balslev.

Fuldmægtig ved By- og Landskabsstyrelsen, Eva Juul Jensen, er også sikker på, at der vil komme mere fokus på biodiversitet fremover.

»Det er et kæmpe område, og vi håber, at der vil komme flere projekter i gang omkring sikring af biodiversitet, og der er mange roller for ingeniører, for vi har behov for, at biodiversitet - ligesom klima - tænkes med ind i alle sektorer. Det skal integreres i alt fra ingeniørernes arbejde med motorveje til landbruget og ulande.«

Det rådgivende ingeniørselskab Grontmij | Carl Bro ser da også muligheder i at inddrage biodiversitet i arbejdet.

»Det er en del af vores strategi, at vi tænker hele vejen rundt om projekterne, og vi oplever det som efterspurgt og et voksende krav fra kunderne. I stedet for bare at levere en bro, skal vi også kunne kortlægge de afledte konsekvenser,« siger HR-chef Ulrik Langermann, der mener, at potentialet i at kunne det her er stort, og at danske ingeniører har en fordel, da de er uddannet til at tænke bredt.