Puklen af sager, der venter på tinglysning i det nye digitale tinglysningssystem, vokser dag for dag. Af de mellem 20.000 og 25.000 nye ugentlige anmeldelser, når sagsbehandlerne kun at komme igennem halvdelen. Så fra november til i dag er puklen vokset fra knap 50.000 til 75.000 sager.

I et åbenhjertigt interview med Ingeniøren erkender Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf, at overgangen til digital tinglysning, der åbnede 8. september, har været særdeles problematisk, og at problemernes omfang ikke var forudset. Men han forsikrer samtidigt, at det fra årsskiftet vil gå fremad, og at sagspuklen vil være væk til sommer.

Et komplekst system

»Ingenting er risikofrit, og idriftsættelse af så stort et system er slet ikke. Derfor var der både folk hos os og leverandøren, CSC, der var lettede, da vi gik i luften, fordi det som udgangspunkt kørte. Det er et meget komplekst it-system, og der var mange risici. Men de blinkende lamper var primært på overgangen fra test til produktion, « siger Adam Wolf om den højdramatiske åbningsdag i Domstolsstyrelsens kommandocentral.

»Vi havde et war room her i styrelsen, hvor vi sad med alle de elektroniske overvågninger og kiggede på alle lamperne og var i de første timer, hvor det kørte dårligt, noget bekymrede.«

»Men det er også vigtigt at huske på, at da vi lørdagen forinden, 5. september, skulle vurdere, om vi skulle trykke på knappen, var alternativet til at gå i luften også omkostningsfyldt. Dén omkostning bestod i, at vi havde et system, som med nød og næppe hang sammen og medarbejdere, der var på vej på pension. Mange havde jo fået fratrædelsesordninger, fordi vi fra den ene dag til den anden skulle reducere med 200 medarbejdere og dermed spare statskassen for 100 millioner kroner årligt.«

»Vores problem var ikke alene, at der var en efterspørgsel efter at realisere den besparelse, men også at vi havde planlagt det sådan, at vores medarbejdere var væk i september, og at det ville blive svært at overtale dem til endnu en gang at blive på pinden. Derfor indebar det også en stor risiko at køre videre med det gamle tinglysningssystem,« vurderer Adam Wolf.

Forud for store D-dag var gået en testperiode, hvor Domstolsstyrelsen måtte styrke sin projektbemanding af eksterne eksperter med teknologisk ekspertise med en ekstra projektleder til at overvåge leverandøren.

»Pengene til den ekstra projektleder har været rigtig godt givet ud og lært både CSC og os meget om ikke kun at have tillid, men også en masse kontrol i de tidlige faser af projektet,« siger Adam Wolf.

»It-systemets leverandør, CSC, har klart erkendt, at deres projektorganisation simpelthen ikke var god nok fra starten. Efter den første forsinkelse måtte de starte forfra. Flere tidligere nøglemedarbejdere havde fået nyt job,« fortæller Adam Wolf.

Hvornår er it-systemet fejlfrit?

»Vi har løbende rettet fejl og mangler og forsøger også at løse de uhensigtsmæssigheder, der er blevet kritiseret. Vi laver nogle sidste rettelsesindsatser op mod jul, og så skal børnesygdommene være overstået.«

Hvilken sagsbehandlingstid vil du være tilfreds med?

»Lån i pantebreve skal i langt de fleste tilfælde køre automatisk igennem samme dag. Mere komplicerede sager som udstykning i ejerlejligheder kan ikke altid automatiseres og vil ofte tage længere tid.«

Hvor dygtige synes du, I har været til at risikovurdere?

»På it-siden har risikovurderingen egentlig afspejlet de problemer, som indkøringsperioden har givet. Men sagspuklerne blev bl.a. skabt af hotline-belastningen, hvor vi måtte trække alt for mange medarbejdere ud til at svare på henvendelser - og alligevel ikke gør det godt nok.«

»Vi undervurderede omfanget af papirfuldmagter og engangsopgaver. Hvis scanningen af fuldmagter havde fungeret fejlfrit, havde bunken ikke vokset sig så stor. De medarbejdere, der skulle håndtere systemet fra 8. september, sad indtil 1. september og behandlede papirsager i det gamle system.«

Hvor stor en risiko havde I på forhånd accepteret?

»Vi havde ikke forudset så lang sagsbehandling. På it-siden har risikovurderingen gået på datakonvertering og selve driftsstabiliteten. Jeg erkender blankt, at der ikke var nogen risikolog på scanningsløsningen. Den var jo testet, så hvorfor testen ikke fangede fejlene, ved jeg faktisk ikke.

Hvad kan forsvare, at man overhovedet tager risici i et samfundsvitalt it-projekt, som koster almindelige mennesker store tab måned for måned, hvor det ikke fungerer?

»Vi havde ikke forudset, at disse fejl ville opstå, og at de ville få så store og langsigtede konsekvenser for forbrugerne.«

Hvilken kompensation kan de borgere, der har penge i klemme som følge af jeres fejlvurdering, forvente?

»Jeg kan ikke tage stilling til erstatning. Det er et politisk spørgsmål.«

Hvilken konsekvens får problemerne for leverandøren?

»Kontrakten indeholder forskellige sanktionsmuligheder. Leverandøren har ydet konpensation for forsinkelsen. Men efter driftsstart har vi koncentreret os om, at betalingen for systemudviklingen først forfalder fuldt ud, når det, vi har bestilt, er leveret.«

Bliver der tale om voldgift?

»Nej, det tror jeg ikke. Det er selvfølgelig altid konfliktfyldt, når man har udeståender, men som helhed har angrebsvinklen været konstruktiv.«

Fakta: Blå bog
Uddannelse: Cand.scient.pol. 1987 fra Københavns Universitet.
Karriere: Har i raskt tempo bevæget sig igennem en række ministerielle topposter i Finansministeriet og Statsministeriet, ambassaderåd i Washington 1995-97, derefter tilbage i Finansministeriet som afdelingschef, til han i 2005 blev direktør i Domstolsstyrelsen.
Væsentligste indsatser: Gennemførelse af domstolsreformen, som bl.a. har medført en stigning i byretternes produktivitet på 13 procent over de seneste tre år. Modernisering af domstolenes omfattende sagsbehandlingssystemer, forsøg med videokonferencer i retsmøder og scanningen af 70 millioner A4-sider til den digitale tinglysning.