Verdens første brændselscelle-skib ved kaj i København
I forbindelse med COP15 har verdens første civile brændselscelle-skib, der sejler på LNG, lagt til i København. Her er budskabet, at skibsfarten sagtens kan reducere sine udslip af skadelige partikler og CO2, hvis bare politikerne til topmødet tager ansvar. Teknologien er klar.
Multimedia
Galleri:
Brændselscelleskibet Viking Lady
Infografik:
Sådan virker en brændselscelle
Læs også
Umiddelbart ligner det ikke en revolution. Fra dækket ligner den hvide container ikke noget, der for alvor kan ændre skibsfartens udledninger. Men der er tale om verdens første brændselscelle på et civilt skib
Og skal man tro folkene bag brændselscellen på Viking Lady, der i anledning af COP15-topmødet har anløbet København, har brændselsceller en stor fremtid i den maritime verden.
Det kræver bare, at den politiske vilje er der.
»Vi snakker ikke om månelandinger. Teknologien er her, og vi kan gøre det. Der er reguleringer for stort set alt på et skib, men der er ingen regler for, hvor meget brændstof et skib må bruge,« siger direktør i det norske shipping firma Eidevik, Jan Fredrik Meling, til de fremmødte gæster på Viking Lady.
Han er en del af trekløveret bag Viking Lady, der også udgøres af DNV og Wärtsilä, og skibet er et offshore supply skib, der blandt andet sejler fuel-brændstof ud til offshore installationer omkring den norske kyst.
Brændselscellen drives LNG
Skibet sejler på LNG (flydende naturgas) og ombord på skibet findes der en 320 KW brændselscelle. Brændselscellen udleder ikke sundhedsskadelige partikler, så når skibet er i havn og hovedmotorerne ikke er i brug, skånes miljøet, fordi brændselscellen kan dække næsten hele energiforbruget.
Hovedmotorerne på Viking Lady er fire Diesel-LNG hybriderer, der på Viking Lady drives af LNG, og sammen har brændselscellen og de LNG-drevne motorer reduceret skibets årlige udslip af de sundhedsskadelige NOx’er årligt med 180 ton og skåret 20 pct. af skibets CO2.
Opfordringen til de fremmødte er da også klar—skibsfarten kan blive mere miljøvenlig. I dag står skibsfarten for 85 pct. af verdenshandlen, og det tal ser ikke ud til at falde. Samtidig udleder skibene tre pct. af verdens CO2 samt en masse skadelige partikler.
»Før jeg ser handling fra politikerne, kalder jeg dem ikke for ledere, men for administratorer,« siger Jan Fredrik Meling fra Eidevik.
Ingen oliepletter
Det mest iøjefaldende, når man bevæger sig rundt i skibets maskinrum, er de manglede oliepletter. Det skyldes, at skibet drives af LNG-drevne motorer og brændselscelle.
Det var nu ikke helt let, at få den norske søfartsstyrelse med på ideen om en kæmpe LNG-tank:
»Det var svært at overbevise myndighederne om, at det var sikkert at sejle med LNG, og så senere skulle vi også have en brændselscelle ombord,« siger Thygve Eiken fra Wärtsilä, der har været med til at designe skibet.
Det lykkedes dog, og i dag sejler skibet i mere end 90 pct. af tiden på LNG.
Men der er vel heller ikke god økonomi i det?
»Det er selvfølgelig kostbar teknik, vi har ombord. Brændselscellen koster omkring 10 pct. af bådens pris, men det ser ud til, folk godt vil betale for det. Samtidig har det været en udfordring at lave brændselscellens jævnstrøm om til vekselstrøm,« siger Thygve Eiken.
Brændselscellen er først kommet ombord på skibet for et par uger siden, efter i månedsvis at være blevet testet på land. Her leverede den som planlagt, men det er først ombord på skibet, hvor høje bølger, skumsprøjt og svingende temperaturer er dagligdag, den virkelig kommer til at stå sin prøve.
Den første brændselscelle, der blev testes, var mere end dobbelt så stor, som den der nu står på skibet. Og Thygve Eiken er ikke i tvivl om, at udviklingen fortsætter.
Derfor er målsætningen, at der i fremtiden skal to 1000 KW brændselsceller ombord, for selvom de LNG-drevne motorer er væsentligt mere miljøvenlige end diesel-motorer, kan de ikke konkurrere med brændselsceller, der er mere energieffektive og miljøvenlige.
Store problemer i norske fjorde
Et af de største problemer ved traditionelle dieseldrevne skibe er de sundhedsskadelige partikler, der udstødes.
I norske fjorde, med høje bjergsider og dårlig luftudskiftning, er det et stort problem, at hele byer omklamres af en grålig dyne af svovlpartikler fra skibene, der anløber havnen.
Med brændselsceller kan man slippe for det problem og spare menneskeliv, men det kræver, at teknologien udbredes og infrastrukturen udbygges, for LNG fylder mere end diesel og kræver andre håndteringssystemer. Folkene bag Viking Lady tror, det nok skal komme:
»Der var ikke tankstationer, før der kom biler. Hvis der bliver satset på LNG, skal det nok hurtigt komme i både Norge, Sverige og Danmark,« siger direktør i Eidevik Jan Fredrik Meling.
FAKTA om Viking Lady:
Leveret: 2009
Længde: 92,2m
Bredde: 21m
Dybde: 7,6m
Dødvægt: 5900
