Høj

Jeg er ret så høj(200cm) og bruger relative små sko på størrelse 43.. Balancen er slet ikke et problem for mig.

Det kommer vel an på...

... hvad man er høj af? En fyr på 162 mm joint høj har vel ikke ret god balance. ;)

Ethjulet cykler

Jeg undre mig faktisk over svaret. Jeg have ventede det modsat !

Jeg vil have ventede at et højt tyngdepunkt vil betyde at man er mere stabilt. (givet at understøtning har lille udstrækning!)
Dette svarer jo til et omvendt pendul, - og jo længere pendulet jo mere langsom er udsving / forstyrrelser og derfor mere tid for at styresystemet (her hjernen) kan grib ind.

Den umiddelbart eksempel er netop de ethjulet cykler der vises i billede-linket til denne spørgsmål.
Jo højre cykel - jo nemer er det at balancere, (alt andet lige)

Samme gør sig gældende for tohjulet cyklers !sideværts! stabilitet - et høje cykel slingre minder end en lav.

Hvis dette virker mærkeligt for dig der læser denne, så prøve at balancer et kost på håndfladen.
Det er nemmere hvis kostens hoved (og derved mest masse / tyngde punkt) vender opad, der kan man ’nå’ at flytte hånden for at ’fange’ væltning i opløbet, hvis kostehoved vender nedad vælter skaftet hurtigere end man kan nå at flytte det relative tungt hoved…

Men mit erfarings område er cykler og ikke gående.
:-)

Å&F
Peter Warholm

Re: Ethjulet cykler

Det er ikke pga. størrelsen på hjulet at en cykel med større hjul slingrer mindre end en med mindre hjul. Det er et skævt fordelt tyngdepunkt der gør en scooter er sværere at styre hvis den kommer i slinger end en knallert. Tyngdepunktet er tilnærmelsesvist ens hos store og små mennesker. Det er bare længere væk fra jorden(fødderne) hos høje mennesker og det bør gøre dem mere ustabile, i realiteten.

Dit pendul-eksempel er ikke helt korrekt. Jo større pendul - jo større kraft skal der også til at stoppe det. Det betyder, at er en stor mand ved at falde så skal der bruges mere kraft til at rette ham op igen - og da hans tyngdepunkt er højere (ift. jorden) end en lav persons så gør det ham også mere ustabil.

Re: Det kommer vel an på...

... hvad man er høj af? En fyr på 162 mm joint høj har vel ikke ret god balance. ;)

Stabilitet

Rigtige høje mænd bruger - gyroskop !
Dette er især påkrævet, når man får en snaps for meget !

Re: Ethjulet cykler

#1 Det er ikke pga. størrelsen på hjulet ...
#2 Dit pendul-eksempel er ikke helt korrekt.

Re: Re: Ethjulet cykler

Jeg er ikke enig i påstanderne i din første parragraf :-)
Jeg omtaler ikke hjulernes (eller stovlernes) størrelse :-) men netop tyngdepunkts placering - se eksemple med kosten...

Nig med Peter...!

Også jeg mener, at en høj fyr (større inertimoment omkring akse i fodhøjde) giver bedre stabilitet og lidt bedre tid til at korrigere. Jvf. cykel - eller stang, der ballancerer på hånd.

Combo

Det er en kombination af de to påstande, vi holder jo balancen på flere måder: korrigere med overkrop og bevægelse af vores fødder. Omvendt pendul effekt er bevægelse af vores fødder. lave personer har et laver tyngdepunkt og har formentlig bedre balance hvis man ikke må bevæge fødderne, hvorimod højere mennesker har bedre balance ved fodbevægelse.

Fodbold->Lavt tyngdepunkt->Grotesk, bedst !

At have lavt tyngdepunkt, hvis man hurtigt skal skifte retning uden at miste balancen, er uden tvivl bedst.
Underligt at bringe alt muligt med enhjulede cykler, scootere og whathaveyou ind i dette her.
Ikke-nørder kan måske bedre relatere til fodboldspillere; De spillere som kan mest med en bold, har næsten ingen ben ! (Laudrupperne, Maradona, Messi...osv.)...Jo mere groteske proportioner, jo flere dineros.....

Damn, en masse sludder I kan fyre af ovenfor ! :-)

balance

Der var meget sjovt at läse jeres indläg (meget fordi de er/var korte).
Jeg er ca 183 cm (ikke mm ;/) och vejer 112 kg. Det må da betyde att jeg har et lavt tyngdepunkt? Dvs en god balance (jeg er desuden afholdsman så julebryg har ikke nogen betydning) :)

Ethjulede cykler

Juhu - her var der noget, jeg ved noget om ;o)

Høje ethjulede cykler kan være høje på 2 måder: Enten med store hjul eller ved kædetræk. "Standard"størrelsen på et hjul til et unicykel er 20" og det er også den størrelse, der oftest benyttes til høje kædetrækscykler. De på billedet viste unicykler ser ud til være omkring 32-36"

Balancemæssigt er det ganske rigtigt meget nemmere at køre på en høj cykel p.g.a. den meget langsommere reguleringsalgoritme, men til gængæld er konsekvenserne ved tabt balance noget større (har prøvet at vælte med en på 5.2 meter) ;o)

Analogien til at balancere et kosteskaft kontra en blyant er særdeles velvalgt

Cykler med større hjul er svære p.g.a. den dermed højere gearing - der kræves stor pedalkraft for at korrigere den langsgående balance.

Hvorvidt dette kan overføres til balance på en linie / et punkt (Robinson), der jo er en HELT anden sag, skal jeg ikke kloge mig i.

mvh Flemming (indehaver af danmarksrekorden for høje ethjulere - 7 meter) ;o)

Re: Fodbold->Lavt tyngdepunkt->Grotesk, bedst !

Et andet godt praktisk eksempel er Sumo-brydere.
Der er en grund til at de går så langt ned i knæ som muligt når de støder sammen - nemlig at deres tyngdepunkt dermed er så lavt som muligt.

Mht diverse analogier til enhjulede cykler og ballancekunst med koste, må det også spille ind at understøttelsespunktet i begge disse situationer kan flyttes trinløst og glidende uden tab af understøttelse.

For et menneske til fods er der for det første normalt tale om 2 understøttelsespunkter og for det andet kan disse normalt ikke flyttes uden at tage et trin og dermed miste understøttelsen fra dette ene punkt.

Undtaget selvfølgelig bevægelse på is og/eller med skøjter.

Mvh.
Claus

Re: Ethjulet cykler

Ballance på en unicykel er i virkeligheden en dårlig analogi til generel ballance for et menneske.

Det er meget svært (om ikke umuligt) at holde ballancen på en unicykel uden at flytte understøttelsespunktet hele tiden.

De fleste kan til gengæld holde ballancen stående på 1 ben i længere tid af gangen uden at behøve flytte understøttelsespunktet.

Normalt vælger vi dog at bruge begge ben.

En stående person på et fast og ikke glat underlag er i ballance så længe tyngdepunktet befinder sig lodret over den flade der udspændes af (og mellem) føddernes kontaktområder. Da alle kræfter er ballancerede ud er der ikke tale om nogen svingning og dermed er systemets egenfrekvens ikke afgørende for ballanceevnen.
Hvis vi ser på, hvor langt en person kan læne sig til siden i forhold til lodret inden tyngdepunktet ikke længere er understøttet er det tydeligt at man kan læne sig flere grader ud fra lodret, hvis man sænker tyngdepunktet.
Deraf betragtningen "Lavere tyngdepunkt=bedre ballance".

En unicykel har til gengæld kun en meget lille kontaktflade og det er dermed meget svært at holde tyngdepunktet lodret over denne. Enhver afvigelse giver derfor anledning til en resulterende kraft til en af siderne der så må kompenseres for ved at flytte kontaktpunktet eller tyngdepunktet.
Her spiller egenfrekvensen af systemet kraftigt ind i forhold til en gennemsnitlig menneskelig reaktionstid, så her giver det sikkert god mening at hæve tyngdepunktet.

Re: Re: Ethjulet cykler

100% enig Claus - det var bare "ethjuler", der triggede mig til at komme med mit input. Indlysende er de 2 reguleringsalgoritmer vidt forskellige:

Cyklen skal hele tiden flytte sit (meget lille) støttepunkt hen under tyngdepunktet, mens den stillestående person hele tiden skal sørge for at holde tyngdepunktet inden for den (noget større) støtteflade

Re: Re: Ethjulet cykler

Ballance på en unicykel er i virkeligheden en dårlig analogi til generel ballance for et menneske.

Det er meget svært (om ikke umuligt) at holde ballancen på en unicykel uden at flytte understøttelsespunktet hele tiden... ...

Re: Re: Re: Ethjulet cykler

Jeg tænker at i den situation at man er 'ved at vælte' så er det nemer at rette op på denne hvis systemet beværger sig langsomt... dette er fordi jeg *tro*! at reactions tid er den begæsende faktor...


Å&F
Peter Warholm.