Nedstryger ?
Jeg kan godt lide at en nedstryger hører til "minimum" værkstedet.
Står der nogen steder i instruktionsbogen hvornår man skal bruge den ?
Poul-Henning
Biler og vaskemaskiner konvergerer reelt mod hinanden set fra et teknologisk synspunkt. Begge dele består af noget malet plade, noget gummi, rør og slanger og noget elektronik, banket ud på en produktionslinje. Snart kører begge dele måske også på samme energiform!
Med stramningen for 10 år siden af afgiftsreglerne for genopbygning af biler - kasko-reglerne - blev bilparken skubbet endnu et stykke i vaskemaskine-retningen. Brug og smid væk.
[Reglerne virkede. 6000 flere biler skrottes pr. år end tidligere.]
Retningen "reparer ikke, køb nyt" er meningsfuld, når der gennem industriel udvikling sker en stor billiggørelse af produkterne, og når der sker store teknologiske fremskridt med selve bilerne. Lad os endelig slippe af med de gamle spande.
Spørgsmålet er så blot, om bagsiden af medaljen er, at almindelige mennesker ikke længere kan holde på et stykke værktøj. Og at det i sin yderste konsekvens betyder færre ansøgere til DTU!
Mens I grubler over dette enorme spørgsmål, kan I nyde denne illustration af den veludstyrede garage hentet fra den franske instruktionsbog til min gamle Citroën. (Og så får I også lidt træning i fransk).
Jeg kan godt lide at en nedstryger hører til "minimum" værkstedet.
Står der nogen steder i instruktionsbogen hvornår man skal bruge den ?
Poul-Henning
He he, husker manualen til en gammel Belarus traktor (produceret i Hvide-Rusland, som navnet antyder). Der var en fin tegning af, hvordan bålet skulle lægges tilrette under bundkarret, for at forvarme motorolien før start. Ved "dybe" frostgrader, forstås....
16. dec 2009 kl 20:14
"Og at det i sin yderste konsekvens betyder færre ansøgere til DTU!",
Jeg ved godt det kommer som et chok, men der er altså (heldigvis) andre ingeniørskoler/universiteter end DTU.
andre ingeniørskoler/universiteter end DTU.
nedstryger ... hvornår
16. dec 2009 kl 20:46
"Og at det i sin yderste konsekvens betyder færre ansøgere til DTU!",
Jeg ved godt det kommer som et chok, men der er altså (heldigvis) andre ingeniørskoler/universiteter end DTU.
16. dec 2009 kl 21:05
Nu har jeg ingen erfaringer med Traction Avanterne, men på 2CV og dens efterfølgere har de specielle nøglevidder og top længder altid afviget fra normale ISO standarder indtil BX model 2 (1989....)3/8), 11, 14, 16, 22 0g 24.
Startende med første gang man skulle stille tænding på en 2V,hvor manligeså godt kunne krybe til korset og købe originale nøgler for en formue hos citroen i Sydhavnen. Ligesådan var 2CV´ens tromlebremser noge meget franskt mekanik.
Og Ciroenværksteder var indtil årtusindeskiftet ens i hele Europa. Snavsede værksteder i skumle omgivelser hvor små runde snavsede personer, med en smøg i munvigen skruede på ensbiler. Man kan sige om dem hvad man vil bilerne kørte pefekt bagefter og regningen, var rimelig.
Idag ligner et citroenværksted et fantastisk drømmeslot og priserne svarer dertil og ......min nuværende mekaniker nede på Statoiltanken gør det ligeså godt tilen fjerdedel af prisen
Skal man have- og 20 meter metaltråd og en bidetang. Så kan man svejse på bilen- og i nødstilfælde binde udstødningsrøret fast, når en markvej med høj midterrabat, rykker det løs.
Desuden kan man ved hjælp af et bilbatteri og de 20 meter tråd + et antal pinde og plastisolatorer gøre sine kaniners græsningsbure rævesikre.
Min far var da ikke ingeniør vel? :-D Og indehaver af flere franske biler. (Brugte!) Renaulten fik sit soltag erstattet med en blåmalet spånplade- og den kørte, til den var gennemtæret i bunden. (Det var en renault 4 med gearstang i frontpanelet- og den kunne startes med håndsving!)
Indrømmet- jeg har først som voksen lappet min cykel selv (En trist affære- man kan IKKE sætte dæk på med dækjern- piiist. Lappe, lappe!). Jeg har endda skiftet dæk og slanger på min cykelanhænger (og improviseret nye fælgbånd af de gamle slanger).
Jeg hader egentlig lappeløsninger, der er intet så permanent som det midlertidige, men jeg gør det selv mere og mere. Det må være alderen.
Mvh
Tine -lappedykker?!
16. dec 2009 kl 21:38
Der bruges i din instruktionsbog RAC, under overskriften .
Avant propos.
Der er to måde at bestige en hest....
Og illustrationerne er mere illustrative end de som forfindes i Haynes
16. dec 2009 kl 22:21
Til trods for den er halvt så lang som en moderne instruktionsbog så er den jo pakket med information!
Ikke alene teknisk information om hvordan bilen er skruet sammen men også færdselstavlerne (!), råd til den gode bilist og instruktioner i hvordan man kobler ud er der blevet plads til, jeg elsker overskriften med "den brutale udkobling"
Også eldiagrammet - gotta love it ! CAN bus - hvaforen bus ? Hvis man nu kunne købe en ny bil af denne kaliber så man kunne gå og skrue på den uden at skulle kæmpe for at få reservedele, så var jeg med på holdet. Så taler vi ikke så højt om hvor mange stjerner den fik i EuroNCAP crashtesten.
@Bjarke #1: Citroëns "mærkelige" værktøj giver god mening ift. at optimere produkterne - altså at konstruere fx med vægt og styrke i kikkerten. Det betyder så nogle lidt anderledes og svært tilgængelige samlinger. Og det har næppe heller været negativt at sikre de autoriserede værksteder en konkurrencefordel vha "mærkeligt værktøj påkrævet". Det kender man også fra fx software ;-)
@Bjarke #2 og Morten: Ja det er en dejlig bog med dejlige illustrationer. Husk blot at vi alle tre "er faldet i gryden som børn" og kan aflæse tegninger. Det kan almindelige mennesker ikke, hvad skal de med et tværsnit af en kobling eller med milimeterpapirs-diagrammer over hastigheder og motorens oliekapacitet?
Dels er teknologien i dag mere driftsikker, så mindre viden er påkrævet. Og dels må dagens instruktionsbøger øge populariseringen af de opgaver, der forklares.
Og så er vi tilbage ved vaskemaskinerne og rekrutteringen til DTU...
Når man også er faldet i den gryde, der hedder "Gamle biler" og går lidt videre end bare at cruise op og ned ad Strandvejen, så opdager man hvor lidt der er sket i de helt basale ting omkring bilerne.
Og denne gang mener jeg ikke det automobiltekniske (hvor jeg tidligere har fremført at, bortset fra Wankelmotoren) intet er sket siden 1932).
I Ford Motor Compagnis Servicebulletin for Ford T, A og Ford Junior (det er dem jeg har set) giver Ford gode råd til hvordan det autoriserede værksted skal indrettes og hvordan man skal behandle kunderne. Helt unik er en Salgs og Service Håndbog for Ford fra 1920'erne jeg har opsporet. Den kunne ligeså godt være skrevet af VW's eller Toyotas eller you-name-it's Serviceafdeling i december 2009. Hold værkstedet rent, behandl kunden ordentligt og med respekt og lav arbejdet ordentligt og som aftalt.
Iøvrigt kan jeg oplyse at en Ford T Touring pr. 27. oktober 1919 kostede 3950 kroner kontant. Det svarer til ca. 93.000 kr idag :-)
(og ja ja - der VAR registreringsafgidt dengang men den var ikke på 180%)
@Morten - Hvis du gerne vil lege med Rolf og jeg og en masse andre store drenge, så er der masser af biler, hvor du faktisk kan få alle relevante reservedele.
Ford op til 1960 er en oplagt mulighed men der er givet vis andre mærker, hvor der stadig produceres reservedele, sådan som der gøres til Ford (for tiden diskuteres det bland entusiaster i USA om der er basis for at lave en mindre serie af nye motorblokke til Ford T).
Når man så først er inde i det har man kontakterne og kan kaste sig over mere eksotiske mærker. Og så kan man altså nå langt med adgang til et velassorteret maskinværksted.
I mellemtiden kan I jo nyde denne lille danskproducerede brochure fra 1934 for Ford Junior:
http://picasaweb.google.dk/mic...ure#
Sprogbrugen i anprisningerne kunne også lige så godt have været for den nyeste Ford Focus.
17. dec 2009 kl 13:09
Fantastisk instruktionsbog. Det er da forbrugeroplysning.
Nu om dage er der ikke mange der ville læse sådan en bog. Mange billister er ikke i stand til at finde eller efterfylde kølervædske i motor rummet.
Bemærk at denne bil har blot 6V batteri og det til en 2.9l 6 cylinder motor. Der skal ikke laves mange fejlstarter før det batteri er fladt.
17. dec 2009 kl 14:00
Hej Richard Foersom
De biler der her er vist, har vist alle et starthåndsving i tilfælde af manglende elektrisk energi tilførsel :-)
På Forden kan man komme til Motoren under kofangeren. Man kan ane hullet i kølergrille aller nederst.
Hvorledes det forholder sig med Traction Avanten ved jeg ikke. 2CV havde det i hele perioden og jeg antager at en 14år ældre konstruktion som givet også har et sådant håndsving. Men det kan RAC sikkert oplyse os om:-)
17. dec 2009 kl 14:59
Jeg kan godt lide at en nedstryger hører til "minimum" værkstedet.
Står der nogen steder i instruktionsbogen hvornår man skal bruge den ?
Poul-Henning
Jeg faldt i sidste uge tilfældigvis over Hvem-Hvad-Hvor fra 1936. Der bruges - i 11 punkter med rimeligt lix-tal og tilhørende beslutningsdiagram - 2 hele sider på "Motoren vil ikke gaa, hvad skal jeg gøre?". På en karbureret bil holder metoden stadig. Billede følger, hvis jeg bare kan finde ledningen...
Det havde jeg en kollega, som benyttede på sin Land Rover en kold vinter i Norge.
Bemærk at denne bil har blot 6V batteri og det til en 2.9l 6 cylinder motor. Der skal ikke laves mange fejlstarter før det batteri er fladt.Richard, det er noget vrøvl og bygger på myter.
@Richard mfl.
Ikke alle Tractioner har 6 cylindre og 2,9 liter. De fleste har 4 og 1,9.
Ja, Bjarke, Tractioner har håndsving. Og der er to måder at starte sådan en på - på startmotoren og med håndsvinget. Andre biler kan skubbes i gang, men en af de ting, der smuttede på Tractionen, var at lave et solidt hus til gearkassen. Faktisk kan man smadre huset ved at skubbe bilen i gang - det kan ikke tåle kræfter/momenter i den forkerte retning!
Ja, Michael, 6 Volt rækker fint. Under vinteren 1986/87 havde vi nætter med under -20 grader og alligevel havde jeg den eneste bil i nabolaget, der kunne starte. (Volvo 445, B16, 6 Volt). Motoren roterer ufattelig langsomt og lyder som om det går galt. Men det gør det ikke. Der skal bare lige være nok til en gnist, så kører det.
Michaels forklaring med kobbertværsnittet er rigtig. Dobbelt spænding, halv strøm. Halv strøm => tyndere kabler, sparet kobber.
18. dec 2009 kl 09:26
Sådan skal et ordentlig hjemmeværksted se ud, hvis vi virkelig vil spare på energi.
Kun lampen drives med el, og den kan jo være med dioder i dag.
En nedstryger bruges til at save i jern med.
Både Citroën og Opel hade "rigtige" kofangere dengang. De var ophængt på fjedrende firkantjern f. eks. 10*50 mm på Opel. Efter alvorligere skader købte man 5 m stang og savede nye ophængninger, hvis det var nødvendigt. Jeg har stadigvæk nye stumper til rigtigt håndværk.
Det, som krævede meget tålmodighed, var at bore og file firkanthuller for bræddeboltene.
Mvh Tyge
... tavsheden omkring bil=vaskemaskine undrer mig.
Skal I slet ikke være uenige i denne grove, oversimplificerede og vildt enøjede provokation ;-) ?
18. dec 2009 kl 10:35
Instruktionsbogen er lidt speciel ved at dække modeller fra 1939 til 1950, der er et afsnit om årgangsbestemmelse.
Har det været meningen at den interesserede ejer skulle kunne købe denne instruktionsbog hvis den oprindelige bortkom?
18. dec 2009 kl 11:01
Hej Rolf
Måske har du ikke arbejdet med de gamle maskiner i vaskeprocessen:
Gruekedel
Zinkbalje
Amr. maskine (eventuelt)
Centrifuge
Rulle
men de lignede også dengang biler en hel del, og en marmorrulle med jævnstrøm krævede sin håndværker.
Så forskellen mellem bil og vask oplever jeg som ens dengang som nu.
Det var vel også nogenlunde lige så få som hade bil og vaskemaskine dengang?
Forskellen mellem før og nu er sløseriet med energi og resurser nu, og det gælder både klæder og transport.
Men det skal vi måske til at vænne os af med, hilser Tyge
Tak til Tyge for at bide på "Vaskemaskine-pointen" med det historiske perspektiv.
Intentionen var en anden. Jeg ville udstille, at når vaskemaskinen går kaput, er vejen til skrotpladsen kort - for man gider jo ikke bruge mange kræfter på et så kedeligt og integreret produkt.
Men når snakken falder på biler, ærgrer mange af os over, at man ikke kan reparere dem selv. Uagtet at biler også er blevet i hvert fald delvis brug-og-smid-væk.
19. dec 2009 kl 10:59
Selv tak Rolf, jeg forstår pointen, og holder med.
Problemet med husholdningens maskiner er desuden, at indgreb kan ødelægge både ægte- og køkken-skab.
I disse klimatider tænkte jeg i mit stille sind, at du hade en bagtanke med at vise dette eksempel på virkeligt at begrænse CO2.
- Den flittige husfader behøver hverken sommerhus, turistrejser eller elektriskt forstærket lyd og billede for at få tiden at gå uden CO2.
- Bordet er også velegnet til cykelarbejder, og vi hade jo mere praktiske verktøj i vores lande end i Frankrig allerede i trediverne.
- Slangen, som hænger over skruestikken, får mig til at tænke på, om der er andre, som i dag ved, hvordan man korter en 28" slange ned til 26"?
Hverken stueure, symaskiner, kødmaskiner eller andre husholdningsmaskiner er kedelige efter min mening.
Husker jeg ret, dukkede der en hel del fine, franske og håndkraftbetjente køkkenmaskiner op under en af de forrige energikriser?
Mvh Tyge
20. dec 2009 kl 15:57
Omvendt Tyge
Moulinex gik konkurs og blev overtaget af Groupe SEP der formodentlig er en verdens største fremstiller af husholdningsmaskiner. SEB omfatter foruden sine egne produkter:
Moulinex, Samurai, Rowenta,Tefal, Mirro, Krupp, Panex, Lagostina, Arno, Supor, Al Clad, Wear ever.
20. dec 2009 kl 17:23
Hej Bjarke
Tak for rettelsen; pointen var, at vi måske igen ser en overgang til manuelt arbejde for miljøets skyld.
Som med arbejdsbordet.
Men det er en opgave i sig, at holde rede på alle firmaforandringer.
Selv har jeg haft 7 forskellige arbejdsgivere, men med samme arbejde på samme sted.
Google.se giver ikke nogen ledetråde til SEP eller SEB med mindre det er "Enskilda Banken", der kontrollerer alle køkkenmaskiner?
Mvh Tyge
21. dec 2009 kl 09:39
Kodeordet er Moulinex
http://en.wikipedia.org/wiki/M...inex
Groupe SEB (Société d'Emboutissage de Bourgogne) is a large French consortium that produces small appliances
Min første bil (eller måske rettere "vogn"), var en Citroén HY fra 1954. Bedre kendt som "Salatfadet". Den havde samme motor/gearkasse som "Traction Avant", som gik under kælenavnet "strygejernet".
Biler og husholdningsartikler har åbenbart en slags skæbnefællesskab.
For mange år siden arvede jeg en vaskemaskine fra P.Hansen & Dam, og den gav ikke så få tekniske associationer til HYén.
Vaskemaskinen havde arbejdet troligt i >20år hos en familie med 7 børn, inden den blev kasseret, fordi den rev tøjet i stykker.
Bortset fra det fejlede den ikke noget og der var mange gode dele i som kunne finde anden anvendelse i en opfinders værksted.
Bl.a. glødelampen som skulle fortælle at apparatet var tændt, havde sin helt egen veldimensionerede transformer.
HYen kørte over 1mill. km inden den trak sorte skyer bag sig når det gik op ad bakke. Derefter tjente den som hønsehus i baghaven i 7-8 år, indtil en enthusiast fik øje på den. Jeg vil tro at den kører den dag idag.
En af årsagerne var nok, at genbrugsstålet ikke var opfundet, så rust var der praktisk taget ikke noget af.
Vaskemaskinen havde ingen betonklods til stabilisering, af den simple grund, at "karossen" var rigelig tung i sig selv.
Så jo Rolf, din pointe er god nok :-)
Der var vist ingen håndsving til vaskemaskinen og en af årsagerne til, at dette var/er anvendeligt på HYen, er motorens meget ringe kompression.
6 volt og et gammelt ledningsnet gjorde, at jeg havde dette i brug mindst hver anden gang.
Tændingen skulle stilles manuelt fra førerkabinen, og jeg skulle huske at sætte den til lav tænding, da bæstet ellers sparkede bagud, men ellers kunne det klares med en hånd, mens jeg stoppede piben med den anden.
En lige så gammel konstruktion som ligger i min båd - en 2 cyl. 20hk Bukh, har også håndsving, men enten er jeg blevet for gammel, eller også er den bygget til meget muskuløse mænd, for den kan jeg godt nok ikke rykke igang.
Ledningsnettet i HYen gjorde iøvrigt, at vinduesvisker og blinklys ikke kunne benyttes samtidigt. Evt. at ændre ledningsføringen mistede jeg lysten til da jeg konstaterede, at der var god sammenligninggrundlag i dette, med det mekaniske "ur" i vaskemaskinen. Et hav af ledninger som førte uransagelige steder hen og med en farvekode som var blegnet forlængst.
Ak disse minder ;-)
@Tyge - du har fuldstændig ret med den flittige husfaders ringe Co2-udledning. Ydermere er husmoderens muligheder også begrænsede, sålænge husfaderen har bilen skilt ad. (Ja altså dengang en familie kun havde 1 bil).
21. dec 2009 kl 14:27
Hej Lars
På de to cylindrede Bukh traktorer er der en "snøfte" ordning, der letter starten og uden den ville en hådstart ikke vær mulig...er der ikke tilsvarnde på bådmotorerne?
HYen hører til en af de "biler" jeg nød at køre på snoede veje med. Med sit store rat og de tre omvendte gear. Det var et skægt apparat at køre.
Og så var der tilmed masser af plads og man kunne stå op i kassen.
21. dec 2009 kl 20:33
Hej Lars Rettet version :-(
På de to cylindrede Bukh traktorer er der en "snøfte" ordning, der letter starten og uden den ville en håndstart ikke være mulig...er der ikke tilsvarende på bådmotorerne?
HYen hører til en af de "biler" jeg nød at køre på snoede veje med. Med sit store rat og de tre omvendte gear. Det var et skægt apparat at køre.
Og så var der tilmed masser af plads og man kunne stå op i kassen
Hej Bjarke - undskyld at jeg ikke lige fulgte op på denne tråd, men "overvågningen" virker som bekendt ikke altid lige godt.
Nej den udgave jeg har liggende i min båd (DV20) har desværre ikke nogen "snøfter", eller også er den anbragt et for mig usynligt sted.
En anden mulighed jeg konstaterede på en gammel kommunal fortovstromle var, en kobling til svinghjulet så man kunne sætte det i omdrejninger og udnytte enertien deri til at rykke bæstet igang.
Hvilken motor der var i tromlen lagde jeg ikke mærke til, men det har været en lignende indretning så vidt jeg husker fra lyden.
HYen husker jeg også med stor kærlighed.
Min var originalt indrettet til camping i 1954, altså helt uden nogen form for plastic eller glasfiber.
Til almindelig kørsel havde den reelt kun 2 anvendelige fremadgående gear, da 1. gear var så lavt, at det må have været beregnet til bjergklatring med kassen fuld af vintønder.
Det omvendte gear kom først til i slutningen af 60erne tror jeg. Gearkassen var den samme, men stangens montering blev ændret, så man ikke behøvede så meget plads til at røre rundt i gryden.
Den manglende synkro gjorde iøvrigt, at man lærte at køre bil - ordentligt ;-)
Marchhastigheden på 70kmt futtede jeg Europa rundt i og det gjorde nok, at jeg så meget mere end andre, da motorvejene i f.eks. Tyskland ikke er spændende med den fart.
Bremseforstærker var der heller ikke noget af, så dækkene på de store 19" hjul holdt helt utroligt længe og jeg lærte at holde afstand og tage "farten" af i god tid, så jeg kunne nøjes med at bremse med kun 1 fod.
Iøvrigt kørte det forholdsvis store tunge skrummel lige godt 13km/ltr. hvilket må siges at være helt godt med noget der mere minder om en forbrændingsmotor end en eksplosionsditto.
Væsentligste ulempe husker jeg, var at der ikke sjældent var rigtig god feststemning i sofaarangementet bagi, mens jeg selv måtte holde mig ædru bag rattet, fordi jeg ikke tillod andre piloter i mit kære køretøj.
Kunne man dog bare overføre denne egenskab til min kones vaskemaskine ;-)