"Øjet"

[Risø-forsker har øjet den amerikanske energim....]

Dårligt dansk!

Re: "Øjet"

[Risø-forsker har øjet den amerikanske energim....]

Dårligt dansk!

...men måske alligevel smart, hvis man sammenligner det påtænkte alternative design med udseendet af et øje ?!

Mindre roterende masse

Jeg vill resonere omvendt :Vindfrontens areal er större end det areal bladene däkker. Bladenes materialvägt bliver mindre i forhold till den vindenergi som opfanges. Den mindre diameter og höjre hastighet gör att lejerdimensioneringen og gearkasse kan göres mindre. Materialet till den stillestående yderring behöver bare have selvbärende styrke med tillläg af jävn vindtryk. Teoretisk kan det väre lett som et sejldug .
Den resulterende effektivitet må antages som nästen ligevärdigt. Forskellen kommer nok till att blive placeringsmuligheder, fordi det optagne bevägelsesrum bliver väsentlig mindre med det lille rotorradius..

Bygninger som vindfang.

Jeg mener at have set forslag til bygninger, hvor der er tænkt på at fange vind ved de mest forekommende vindretninger, og lede den til turbiner. Mest enkelt kunne det måske være lagerbygninger som store lodrette vinger i stedet for de grimme højlagre ved Århus o.a.

Turbiner mellem højhuse

Turbinerne kunne måske med fordel placeres mellem højhuse- så sparer man tårnudgifter og bygningerne kunne måske som ovenfor antydet bidrage til at øge vindhastigheden. Hvis alle højhuse i en gruppe blev forbundet ville de støttet hinanden og måske derved kompensere for de strukturelle svagheder,der måtte være når bygningerne ikke på forhånd er dimensioneret til opgaven. Vi kunne sætte nogle på toppen af vore store broer- eller mellem pylonerne. Jeg er sikker på at Storebæltsbroen har et overskud af sabilitet på den led.

Re: Turbiner mellem højhuse

Udover at jeg syntes de ser utroligt grimme ud, er der flere ting man må benærke ved dette design.

1) man kan nok ikke få samme diameter dvs man skal have mange små tårne dette betyder flere ting

1.1 flere tårne= mindre vind og mere turbolens (selv læhegn og buske bliver taget med når man laver windmapping

1.2 mere flere tårne = mere materiale forbrug

2) man har jo også prøvet med 4 og 5 vinger på vindmøllerne, problemet er at man ikke får det mere ud af vinden, som de flere materialer koster (dårligt dansk men jeg er sikker på i forstår det)

Jeg kunne forestille mig at designet kunne bruges til steder med ekstreme vinde, f.eks. Grønland, hvor små robuste møller der kan klar meget store vindstød er en fordel frem for de store møller der passer godt til en jævn vindstrøm ??


@ jørgen holm-jensen Hvis det virkelig er den eneste og bedste, og mest originale kommentar du har til emnet, mon så ikke det var bedst bare ikke at sige noget ? jeg kan anbefale dig sproghjørnet på p4, hvor du sikkert kan finde andre med samme interesse, for det danske sprog, som det så ud for 50-100 år siden.

Turbiner i tredie verden.

Fra artiklen:

Han fremhæver især de enorme belastninger som møllen vil blive udsat for, hvis vinden et kort øjeblik skifter retning. Det vil kræve en meget robust konstruktion.

De skriver ellers at den er tollerant over for vindretningen.

Som nævnt i de andre indlæg er denne mølle type egnet til andre forhold end den åbne mølle, turbinemøllen yder 4 gange så meget pr frontareal enhed, og den producerer fra 1,4-60 m/s, hvor de åbne møller producerer fra 4-25 m/s, det giver samlet set 6-8 gange så stor års el-produktion, og så kan de stå ret tæt i parker uden at stjæle hinandens produktion.

Den nem at distribuere, delene passer til trucks eller containere, og kan samles på slutlokationen.

Om den er grim skal jeg ikke kunne sige, men den har andre styrker der gør den interessant.