Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Forskning  /  Københavns Universitet har skandinavisk rekord i bureaukrati
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Københavns Universitet har skandinavisk rekord i bureaukrati

En omfattende analyse af alle skandinaviske universiteter viser, at store universiteter relativt set bruger langt flere ressourcer på supportfunktioner end de mindre.

Af Jens Ramskov,  fredag 25. dec 2009 kl. 08:00

Billede
Ud fra de empiriske data har forskerne fastlagt en ”naturlov” for, hvordan universiteternes bureaukrati vokser i takt med deres størrelse. Den siger, at antallet af støttemedarbejdere Ns i forhold til antallet af akademiske medarbejdere Na er givet ved denne formel: Ns = 0,07 x Na^1,3 (Kilde: PNAS)

Københavns Universitet har det mest udbyggede bureaukrati blandt samtlige universiteter i Skandinavien. Over halvdelen af de ansatte på universitetet beskæftiger sig ikke med forskning eller undervisning, men arbejder i forskellige støttefunktioner.

Det fremgår af en omfattende analyse, der er foretaget af tre forskere ved Universitetet i Oslo og publiceret i Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).

Forskerne sammenholder i undersøgelsen antallet af videnskabelige medarbejdere med antallet af ansatte i støttefunktioner på alle skandinaviske universiteter og et mindre udvalg af kendte udenlandske universiteter fra bl.a. England, Frankrig, Schweiz, Japan og USA. Og undersøgelsen dokumenterer en klar sammenhæng mellem universiteternes størrelse og omfanget af bureaukrati.

Eksempelvis ligger andelen af ikke-videnskabeligt personale på de tre største danske universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU, på henholdsvis 50,4, 48,2 og 48,4 procent.

Til sammenligning er det på de to mindste universiteter, IT-Universitetet og Roskilde Universitet, kun henholdsvis 39,9 og 42,4 af medarbejderne, der ikke er videnskabeligt personale.

Naturlov for bureaukrati
Ud fra datamaterialet har de norske forskere kunnet fastlægge en slags ”naturlov” for, hvordan universiteternes bureaukrati vokser i takt med deres størrelse. Den siger, at antallet af støttemedarbejdere Ns i forhold til antallet af akademiske medarbejdere Na er givet ved denne formel:

Ns = 0,07 x Na^1,3

Det betyder, at hver gang antallet af akademiske medarbejdere bliver fordoblet, kommer der 2,5 gange så mange medarbejdere i supportfunktioner. Tidobles antallet af akademiske medarbejdere, vil antallet af supportmedarbejdere blive 20-doblet.

Denne tendens i organiseringen af universiteterne er uafhængig af de lokale forskelle, forklarer professor Bjørn Jamtveit fra Universitetet i Olso, der har stået i spidsen for forskningsprojektet, til det norske forskningsmagasin Apollon.

»Selv om historikken, ambitionerne og de lokale forskelle er store, har man den samme grundlæggende struktur. Tendensen er også den samme, uanset om institutioner er vokset gradvist eller er blevet sammenlagt,« siger han.

Ifølge Bjørn Jamtveit skal årsagen nok findes i den interti, der kan herske i organisationer, og han mistænker støtteapparatet for delvis at generere sin egen virksomhed, som ingen har efterspurgt eller har behov for.

»Forklaringen kan være, at når man lægger mindre enheder sammen, beholder man den gamle administration og lægger samtidig et nyt administrationslag ovenpå. Ved næste fusion kommer endnu et lag ovenpå,« påpeger han.

Loven gælder også for sundhedssektoren
Kun for Universitet i Oslo og enkelte norske enheder rummer undersøgelsen data for de enkelte institutter – ellers er alle data for hele universiteter.

»Det er helt klart mere interessant at se på mindre subenheder end hele universiteter,« forklarer en af medforfatterne til undersøgelsen, Joachim Matthiesen, der tidligere var ansat ved Universitetet i Oslo og i dag er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

»De norske data følger dog den samme skaleringstrend, dvs. at der findes en mere ”fundamental” struktur, hvormed forskningsenheder organiseres eller organiserer sig,« skriver Joachim Mathiesen, der for tiden er bortrejst, i en email til ing.dk.

De fleste data vedrører enheder med mellem 20 og 7.800 medarbejdere, men selv det britiske sundhedsvæsen med 1.360.000 ansatte følger loven. Her udgør det medicinsk uddannede personale kun 230.000 medarbejdere, mens de resterende 1,1 millioner arbejder i støttefunktioner.

RSS Kommentarer (16)
avatar Af Bjarke Mønnike, 25.12.2009 kl 19:09
Hvis man ikke flytter ud i tide lige som DTH flyttede til Lundtofte og blev DTU.
Så er det da umuligt logistisk at sevicere et universitet, der der har okkuperet næsten alt hvad der er de billigste erhvervslejemål i astronomiske antal over hele byen København.

Planlægningen af, at få lærere og studerende til at mødes rimeligt ofte, er en logistikopgave af de større......Men de studerende der når igennem studierne på KU, er de bedst egnede og de er kommet i en utrolig form af, at race KBH rundt på cykel, for at finde de undervisningsmaterialer der undervises efter.

De fleste er nemlig kun aviable i antkvariaterne i begrænsede antal. Ofte må staklerne nøjes med kopiers kopier.

At det er en institution der koster penge er temmeligt forståeligt....rodebutik.
Jeg er glad for, at disse informationer kommer frem i offentligheden, og jeg elsker generelt at få sat statistik og/eller fakta bag sådan nogle påstande, men her er jeg bange for, at de "merely are stating the obvious".

Jeg er studerende på 3. år ved KU og endda ansat på mit 2. år, så dette kommer ikke bag på mig. Udover allerede har identificeret en god håndfuld stillinger og/eller personer, der udfylder disse, der langt fra er effektive, så er KU også en meget bureaukratisk institution.

Mine oplevelser er, at KU er gode til at rykke, når det virkelig gælder (læs: klimaområdet med vores forskning, events, fokus på uddannelse m.m.), men vores bagland er utroligt administrativt besværligt.
Bl.a. da jeg skulle have ny løn, da jeg steg et løntrin, blev jeg nødt til at snakke med cirka 5 forskellige medarbejder over 8 gange, da ingen vidste noget, og da ingen gad at finde ud af det. I stedet blev jeg sendt videre flere gange.

Det er langt fra et repræsentativt eksempel, selvfølgelig, men det er skræmmende, hvor ineffektive vise af vores afdelinger er, og hvor lidt information- og erfaringsdeling der er.
avatar Af Peter Perlsø, 26.12.2009 kl 16:56
Sælg alle bygningerne i den Indre By og flyt ud til forstæderne til mindre trafikerede områder og billigere huslejer. I samme ombæring bør der laves tilstødende og moderne kollegier hvor man slår sig ned.

Som skrækeksempel for de studerendes synsvinkel kan KU/Jura nævnes, hvor der på de studerendes landkort er ihvertfald 13 lokationer der skal traves imellem (dog ikek hver dag, men ...).

Og så siger vi intet om den stand bygningerne holdes i... (ditto for laboratorierne på HCØ, som er totalt til grin.)
avatar Af Poul-Henning Kamp, 26.12.2009 kl 17:20
Vil det sige at vi her har den første konkrete matematiske dokumentation for Parkinssons lov ?

Det sætter i sandhed iveren efter at få fusioneret alle mulige institutter og universiteter i et interessant lys...

Poul-Henning
avatar Af Peter Madsen, 26.12.2009 kl 18:35
Dejligt at se en undersøgelse, der på overordnet plan viser, at (for) store enheder mister i effektivitet - endda med en matematisk sammenhæng med flot korrelationskoefficient.
Jeg tror alle, der har været på en stor virksomhed (offentlig som privat) kan pege på dobbeltfunktioner, ineffektiv ordrebehandling, bøvl med posten eller intranettet, lang beslutningsvej ...
Der er ingen steder, hvor der ikke arbejdes for at effektivisere, men der er INGEN effektive virksomheder.
Jeg tror, der for alle virksomhedstyper findes en idealstørrelse. Mindre eller større vil koste i effektivitet. Men det ligger dybt i os alle - i særdeleshed vore politikere - at fusioner (af kommuner, entrepprenører, politi, banker, sygehuse, supermarkeder) skaber effektiv og billig drift.
Når tømrermesteren får svend nr. 4 bliver der brug for en "formand", der bruger en del tid på arbejdstilrettelæggelse. Når nr. 10 ansættes begynder effektiviteten at falde, fordi den interne selvorganisering ophører - den enkelte ved ikke hvad de andre laver, og kan derfor ikke træde til.
avatar Af Lars Hellgren, 28.12.2009 kl 11:50
Dette er ikke overaskende for nogen som har arbejdet i universitetsverden i mange år. I de 12 år jeg arbejdet på min arbejdsplads, er det kontinuerligt blevet skåret ned på videnskabelige nmedarbejdere, samtidigt som man har laldet den centrale administration vokse. Jeg forstår dog ikke helt argumentation "Gør som DTU". Data i artiklen viser at der er 48,4 % ikke-videnskabelige medarbejdere på DTU i forhold til 50,4% på KU. Er det virkelig de 2% forskel i mener man skal gå efter? Det flytter ikke noget, det grundlæggende problem er at en administrativ apparat begynder at opfinde opgaver som kræver yderligere administrative medarbejdere. Da disse skal forsynes med materiale kræves der mere og mere data og rapporteringer fra institutterne, som derfor er nødt at ansætte flere administrative medarbejdere. Disse i sin tur begynder at genere nye opgaver osv osv...
Det kunne være interessantg at kende tallene for antallet af ikke akademiske ansatte inden de mange universitetssammenlægninger. Er der nogen, som kan skaffe tallene?

Så vil der jo være mulighed for at bekræfte eller afkræfte om det var en god ide at lave de mange sammenlægninger.

Samtidig vil det jo være et indlæg i debatten om ITU fortsat skal være selvstændigt.
Det kunne være interessantg at kende tallene for antallet af ikke akademiske ansatte inden de mange universitetssammenlægninger. Er der nogen, som kan skaffe tallene?


De burde være nemme at finde i de respektive institutioners virksomhedsregnskaber.

Poul-Henning
er vel en mulig konklusion på emnet. I artiklen nævnes universiteter og sygehuse, men lur mig om ikke det gælder hele vejen rundt. Det er vel ikke en eneste sektor i DK, der ikke regeres under mottoet "intet er er for småt, alle skal være lige" uanset hvor dyrt og meningsløst det er.

avatar Af Bjarke Mønnike, 28.12.2009 kl 14:30
Forskellen på KU og DTH er for det første uoverskuelighed mod overskuelighed.

For det andet, så foregår..stort set.. al undervisning på DTH inden for hver retningskvadrant.

Man skal ikke som på KU race fra Amager ud til gamle Fisker og Nielsen på Peter Bangsvej og tilbage på Kommunehospitalet på en dag.

På DTH kan man klare alt på gåben.

Når du sammenligner personaleprocenterne så glemmer du at ikke videnskabeligt personale på DTH foruden undervisningsbygningerne også betjener værksteder og de omliggende kollegier og områder.

KU lejer sig ind og personalet på de lejede destinationer tælles ikke med.
Ligeledes er københavnske kollegier for de flestes vedkommende administreret af DAB som jo heller ikke tælles med personalemæssigt hos KU.

Derfor kan DTU´s bemanding se ud som der er noget galt sammenlignet med KU. Men kigger man godt efter så er forskellen til at få øje på.

avatar Af Kim Michelsen, 28.12.2009 kl 16:06
Vil det sige at vi her har den første konkrete matematiske dokumentation for Parkinssons lov ?

Det sætter i sandhed iveren efter at få fusioneret alle mulige institutter og universiteter i et interessant lys...

Poul-Henning


Og sammenlægningen af mindre sygehuse til gigantsygehuse. På den måde kan man poste penge i sygehussektoren uden at øge antal behandlede patienter.
avatar Af Jens Munk, 29.12.2009 kl 00:10
Jeg synes det er interessant at alle her i debatten har konkluderet at det er en dårlig ting at der en mange ansatte i støtte funktioner. Det i sig selv er jo ikke en konklusion der kan drages af denne artikel eller for den sags skyld det fremlagte materiale. Det eneste man kan konkludere er at der procentvis er mange ansatte i støttefunktioner per forsker, hvis institutionen er stor – som det også fremgår at artiklen. Det eneste der er interessant er at måle på er input og output.

Hvis man kigger på en nystartet konsulent virksomhed, så er det mest naturlige at virksomheden startes af en eller flere produktiv(e) konsulent(er), dvs. at der ikke er ansatte i støttefunktioner. Den mest naturlige støttefunktion er bogholderiet, denne varetages enten af de ellers produktive konsulenter eller bliver købt af et firma der er eksperter i bogholderi. På et eller andet tidspunkt vi denne virksomhed, forhåbentligt, vokse sig så stor at de ansætter deres egen bogholder, og dermed har ansat deres første støttefunktion. Det vil jeg bestemt ikke betragte som en mindre effektiv virksomhed. Når virksomheden vokser sig stor nok, så vil der også blive behov for en receptionist, en der kan ordne frokosten osv. Alt dette for at konsulenterne kan lave det de er gode til.

Hvis man kigger på f.eks. Novo Nordisk, som de fleste betragter som værende en videns og forskertung virksomhed, og ikke mindst en veldreven virksomhed, så mener jeg at huske at de bruger omkring 15 % af deres omkostninger på forskning. Af disse 15 % er der naturligvis en stor del der går til støttefunktioner og omkostninger i forbindelse med forskning. Mit bud er at der kun er ansat 2-3 % i rene forskerstillinger. Hvis man sammenligner med f.eks. Genmab, så er mit bud at de bruger omkring 75 % af deres omkostninger på forskning og har omkring 15% ansat i rene forskerstillinger. Hvis man kigger på en input output model, så slå Novo Nordisk Genmab på alle måder. Der er naturligvis en masse grunde til at det er sådan, min pointe er bare at antallet af støttefunktioner ikke giver mening at konkludere noget ud fra.
Dårlig sammenligning to forskellige slags virksomheder, hvor den ene sælger meget efterspurgte produkter og den anden forsker indædt i at kunne præsentere kræftmedicin der virker.

Her taler vi om en sammeligning af to unversitets former, hvor nordmændne peger på at stordrift kan danne en selvforståelse der ikke er reel belæg for at danne. Hvis der ikke skulle forgå forskningbpå universiteterne så ville man med rette klandre det store personaleforbrug, men det er jo ikke det vi peger på....vi undres over forskellen .
avatar Af Claus Felby, 30.12.2009 kl 21:42
Københavns Universitet er p.t. det internationalt højest rangerende af Nordens universiteter. Så konklusionen kunne derfor være at desto større supportfunktioner desto bedre klarer universiteterne sig.
Man bør nok være mere end almindelig forsigtig med som i dette tilfælde at lægge for meget i blot en enkelt parameter
Københavns Universitet er p.t. det internationalt højest rangerende af Nordens universiteter. Så konklusionen kunne derfor være at desto større supportfunktioner desto bedre klarer universiteterne sig.
Man bør nok være mere end almindelig forsigtig med som i dette tilfælde at lægge for meget i blot en enkelt parameter

Men man skal heller ikke ignorere det.
Vi kan tage sygehusene, den primære kraft i kræftoperationer er lægerne, og det kan mængden af administrativt personale ikke ændre på, snarere tværtimod, des mere administrativt personale, des mere tid skal det sundhedsfaglige personale benytte på administrative opgaver.
Den norske undersøgelse viser en klar og kraftfuld sammenhæng mellem antallet af akademiske og ikke-akademiske ansatte. Det er en powerfunktion - altså "hver gang antallet af akademiske medarbejdere bliver fordoblet, kommer der 2,5 gange så mange medarbejdere i supportfunktioner". Punktum.
Desværre slår undersøgelsen al støttepersonale sammen. På svenske universitetsinstitutioner er laboranter stort set afskaffede. Professoren må selv svinge pipetterne i laboratoriet. Der er altså fravær af en relevant støttefunktion. Det får svenske universiter til at tage sig bedre ud end danske i undersøgelsen - blot på en fejlagtig baggrund. Og selvom administratitis florerer ved svenske universiteter, hvorved de bidrager til den overordnede trend.
Man kan IKKE på baggrund af at plukke enkelte datapunkter ud af undersøgelsen, udtale sig om forskelle mellem lande eller universiteter. Det går ikke uden at korrigere for systematiske forskelle i hvor meget ikke-bureaukratisk støttepersonale der findes og hvor stor en del af støttefunktionerne som købes af eksterne virksomheder. OVERSKRIFTENS påstand er der IKKE BELÆG for i undersøgelsen. Og sammenligning af DTU og KU på samme baggrund er helt nede under dumpegrænsen!

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »