Efter snart ti dages embedsmandsforhandlinger, er der stadig ikke noget, der ligner enighed om en forpligtelse fra i-landene til den langsigtede finansiering af u-landenes klimaindsats og klimatilpasning.

150-200 mia. dollar årligt fra 2020 er det beløb, der har været nævnt under den seneste uges forhandlinger om en aftale, som omfatter både i-lande og u-lande, det såkaldte konventionsspor.

Men nu udtaler Ban Ki-moon til avisen Financial Times, at man godt kan indgå en klimaaftale i København, uden at støtten til at bekæmpe klimaforandringer i udviklingslande er fastlagt.

Netop en langsigtet finansieringsaftale har ellers hidtil været betragtet som et afgørende parameter for, hvorvidt en aftale i København ville kunne blive påklistret etiketten ”ambitiøs”.

Generalsekretæren forestiller sig nu, at man kan nå frem til nogle faste beløb for den langsigtede støtte i 2010.

»Vi kan starte diskussionen om det emne næste år«, siger han, men fastholder dog behovet for økonomisk støtte til udviklingslandene.

»Jeg mener dog ikke, at det præcise tal i sig selv bør udgøre hele Københavneraftalen,« siger Ban Ki-moon.

Generalsekretæren antyder dermed, at han vil kunne stille sig tilfreds med aftale, der nøjes med at forpligte de rige lande til medfinansiering af u-landenes klimaindsats på kort sigt, evt. frem til 2012.

Langsigtet finansiering af teknologioverførsel til u-landene har ellers stået øverst på listen over de vigtige ting indenfor teknologiområdet, som skulle forhandles på plads i Bella Center.

U-landene har ønsket en forpligtende økonomisk struktur for institutioner og mekanismer, der skal styre teknologioverførslen på lang sigt. Men intet tyder på, at man i København vil kunne blive enige om hverken en ny institution til indsamling og fordeling af klimamidlerne eller om en langsigtet og forpligtende model for specifikke årlige bevillinger fra i-lande til u-lande.