COP15: Kuldsejlet aftale vil koste verden 2,6 billioner kr. om året
EU-Parlamentets formand for delegationen ved klimatopmødet advarer nu om, at det vil blive hundedyrt, hvis verden ikke enes om en aftale i København. Han betegner samtidig stemningen i Bella Center som iskold.
Fakta
Tema
Læs også
Det bliver rivende dyrt i årene fremover, hvis verdens regeringer ikke bliver enige om en aftale på det igangværende COP15-møde på Amager.
Det er udmeldingen fra EU-Parlamentets delegationsformand ved COP15, den tyske socialdemokrat Jo Leinen.
»Den fælles vision for klimakonferencen er ikke sikret, eftersom Kina ikke accepterer målsætningen om et loft på 2 °C. Det er skønnet, at det vil koste verden 500 milliarder dollar for hvert år, man udskyder en klimaaftale,« siger Jo Leinen.
Han konstaterer samtidig, at vejret uden for Bella Center kendetegner forhandlingssituationen inde på klimakonferencen:
»Det er som at befinde sig i et køleskab,« siger han.
EU har dog ikke givet op. Næstformand fra EU-Parlamentet, den konservative Karl-Heinz Florenz, er offensiv og stiller flere penge i udsigt, hvis man får sikkerhed for pengenes anvendelse.
Det store flertal blandt den store delegation, som ledes af de to tyskere, vil prøve at fastholde regeringer og EU-Kommissionen på 30 procent CO2-reduktion i 2020 frem for 20 procent i vished om, at den videnskabelige anbefaling lyder på 25-40 procent over de næste 10 år.
Derimod er Parlamentet i EU tilfreds med EU’s finansielle udspil til udviklingslandenes klimatilpasning på 7,2 milliarder euro de næste tre år. Jo Leinen afventer, at USA, Kina og Saudi-Arabien også lægger penge på bordet.
Max. 2 grader er minimum
»Forhåbentlig vil Kina og andre klimaskeptikere acceptere minimumskravet, og så ved vi, hvad der skal gøres på mellemlangt sigt til 2020 og langt sigt til 2050. Vi ved, at Arktis, Himalaya og de små østater behøver højst 1,5 °C. Kinas 40-45 procent energieffektivisering til 2020 svarer kun til 5-10 procent reduktion i forhold til business-as-usual, og Kina bør reducere med 15-30 procent, så Kina ligger under IPCC-kravet,« fortsætter Jo Leinen.
Han sætter sin lid til, at Kinas og USA’s ledere kan afslutte pingpongen mellem verdens to største udledere af drivhusgasser.
»G77 ønsker en forlængelse af Kyoto-protokollen i en Kyoto II, men USA har ikke tilsluttet sig Kyoto I og vil heller ikke melde sig ind i Kyoto II. Derfor kan Kyoto-landene ikke redde klimaet alene. Man har brug for mekanismer, så både USA og de opvoksende økonomier følger bindende forpligtelser,« siger Jo Leinen.
Rusland og Ukraine underdrejet
Samtidig efterlyser han Ukraine og Rusland, som nærmest skjuler sig i forhold til Kina og USA:
»Rusland og Ukraine har hidtil ikke gjort det godt. De er de svage led i Kyoto, og vi har ikke hørt meget fra dem. Jeg håber, at de på fredag forpligter sig mere.«
Teknologioverførsel er vigtig for forhandlingsprocessen, og skovspørgsmålet er undervurderet, mener Jo Leinen.
Industriel vitalisering
Parlaments-delegationens næstformand, Karl-Heinz Florenz, tilføjer, at det kræver penge at stoppe afskovning og skovafbrænding. Han ser klimamålsætningen som en chance for industriel revitalisering i EU.
»Klimaspørgsmålet følges af et andet vigtigt problem. Europa vil løbe tør for råmaterialer i løbet af få år, så energieffektivitet er for mig industripolitik. Et mål om en temperaturstigning på højst to grader celsius vil afføde en ny industriel revolution i Europa, og ellers vil den starte i USA af erhvervslivet ikke af politikere,« siger Karl-Heinz Florenz.
Han citerer forbundskansler Angela Merkel for, at hun ikke kan love flere penge, men at man er nødt til at gøre mere. Derfor konkluderer hendes partifælle, at en forudsætning for, at folkevalgte vil bevilge flere klimapenge, er sikkerhed for, at man kan følge pengenes anvendelse gennem registrering og revision:
»Vores arme er ikke så korte. Vi er villige til at grave dybere i vore lommer, hvis vi ved ’where the money goes’!«
EP’s resolution
Den officielle EP-delegation arbejder på grundlag af en resolution, der er vedtaget med tre fjerdedeles flertal. Delegationen omfatter et par klimaskeptikere for ikke at sige klimafornægtere, og det kunne skabe et sløret billede af denne EU-institutions politik i Bella-Center.
Det afviser Jo Leinen imidlertid:
»De kan kun tale for sig selv. EU-Parlamentets og EU’s position er klar, og i øvrigt har de ikke skabt røre, men har lyttet.«
EU-Parlamentets resolution blev vedtaget den 25. november med 516 stemmer for, 92 imod og 70 blanke. Resolutionen understreger, at en international aftale skal sikre, at de samlede drivhusgasemissionsreduktioner i de udviklede lande når op i den høje ende af de 25-40 procent i forhold til 1990-niveauerne inden 2020.
Parterne skal som minimum bane vejen for, at en juridisk bindende aftale kan underskrives i de første måneder af 2010, hedder det i EU-Parlamentets beslutning, der tillige kræver bindende mål for skibs- og luftfart.
Endelig 'insisterer' Europa-Parlamentet på sanktioner over for lande, der ikke holder deres forpligtelser i forhold til tilsagn om finansiel støtte og CO2-reduktioner.
