Hvilken gangart havde de firbenede dinosauere? Det er et spørgsmål, som forskerne over årene har investeret en del i. Galopperede de som en hest, løb som en struds, eller ville de hoppe som en kænguru.

Men nu har den engelske computerzoolog Bill Sellers skabt en 3D-model baseret på skelettet fra en Edmontosaurus, der er en andeagtig dino, skriver New Scientist.

Bill Sellers har udstyret skelettet med virtuelle muskler for at få dinoen til at bevæge sig, men han måtte hurtigt indse, at der skal mere til end blot muskler for at godtgøre, hvilken gangart et dyr benytter.

Han måtte derfor ty til kraft fra en supercomputer, hvor han prøvede forskellige mønstre af muskelaktivitet for at se, hvilken kombination, der ville bringe dyret længst på fem sekunder.

Ved at finjustere parametrene omkring de bedste resultater samt gentage forsøgene mange gange, lykkedes det Bill Sellers at nå frem til, at en hoppende gangart som en kænguru ville bringe dinoen frem med 17 meter i sekundet, mens en firbenet galop gav 16 meter i sekundet og løb på to ben kom ned på 14 meter i sekundet.

Problemet med resultaterne var bare, at der ikke i fundene er tegn på, at en hadrosaurus har hoppet, og Bill Sellers begyndte derefter at lede efter, om der kunne være andre årsager til, at en dino ikke ville hoppe sig frem og fandt frem til, at knoglerne ikke ville kunne holde til en hoppende gangart.

Med de nye belastningsoplysninger kunne Sellers så gå tilbage til regnemaskinen og regne sig frem til den største mulige muskelstørrelse, som ville bringe dyret frem uden at smadre skelettet.

For hadrosaurus'en viste det sig, at havde den galoperet, ville skelettet heller ikke kunne holde til presset, hvorfor Bill Sellers konkluderer, at en hadrosaurus må have gået langsomt på alle fire ben, og når den har løbet, løftet sig op på to ben og løbet som en struds.