/rumfart

Et kludetæppe af nye planetsystemer

Hubble-rumteleskopet har fanget fødslen af, hvad der kan blive til 42 forskellige planetsystemer i en ny mosaik. De 30 af dem er aldrig set før og befinder sig i stjernetågen Orion.

Klik for at se billedet i stort

Dette kludetæppe af kommende planetsystemer er sammensat ud fra et langvarigt observationsprogram med Hubble-rumteleskopet. (Foto: NASA, ESA og ESO).


Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, lørdag 19. dec 2009 kl. 14:00

Projektet med indsamlingen af de nye planetsystemer er det hidtil længstvarende astronomiprojekt med Hubble-rumteleskopet. Disse planetsystemer menes at være unge støv- og gasskyer, der med tiden samler sig til et planetsystem med en central stjerne.

Efterhånden som nyfødte stjerner dukker op fra gas- og støvskyen i hjertet af Oriontågen, dannes der støvskiver rundt om dem. Langsomt vil støvets og gassens rotation tage til, og den bliver til en ny stjerne.

Resterne, længst ude, vil tiltrække klumper, der med tiden bliver til planeter.

Ved hjælpe af Hubble’s Advanced Camera for Surveys har astronomer fundet 42 sådanne støvskiver og identificeret to primære områder, hvor de dannes. Det ene ligger tæt ved stjernetågens klareste stjerne Theta 1 Orionis C, og det andet ligger længere væk.

De kommende planetsystemer, tæt ved den klare stjerne, bliver opvarmet, hvilket får dem til at skinne klart, mens dem længere væk fra den energirige stråling, kun kan opdages som mørke silhuetter.

Selvom de fjerneste blot er silhuetter, så kan de stadig levere viden til astronomerne i form af information om støvpartiklerne, og hvordan de hænger sammen, så der med tiden dannes planeter som dem, vi kender fra Solsystemet.

De forskellige kommende planetsystemer optræder i tilfældige synsvinkler; nogle set fra siden som en flad streg, mens andre er set mere "fra oven", men alle med en glødende overgang af materiale, der vender i mod den klare stjerne.

Nogle indeholder jetstrømme, der er ved at blive dannet og chokbølger, hvor stjernevinden fra den nærliggende stjerne møder gassen i stjernetågen. Disse chokbølger er med til at skabe mange forskellige former i gassen.

Det er forholdsvis sjældent at se sådanne billeder af kommende planetsystemer, men Hubble-rumteleskopets store opløsning og følsomhed har gjort det muligt.

Det nye atlas over kommende planetsystemer er det første resultat af det langvarige HST Treasury Program, der har til formål at gøre det muligt for astronomer at foretage længerevarende observationsstudier end normalt.

ESOs Alma-teleskop skal benyttes til at følge op på Hubbles observationer ved at studere de kommende planetsystemer ved længere bølgelængder og med en bedre opløsning.



19. dec 2009 kl 21:49

avatar

Rod Jørgensen

Tankevækkende

Tankevækkende

Der sikkert syg mange "jord" planetsystemer, og liv...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.