Overraskende små skove tvinger os til opkøb af flere klimakvoter
Rettet: De danske skove er mindre i både omfang og alder, end regeringen hidtil har regnet med, viser nye opgørelser. Derfor må Danmark købe nye klima-kvoter i udlandet.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
De danske skove er mindre og har færre gamle træer, end regeringen tidligere har regnet med.
Det er det foreløbige resultat af en ny opgørelse af skovene, som Københavns Universitet har gennemført for Klima- og Energiministeriet. Resultatet indgår i den samlede opgørelse over Danmarks udslip af drivhusgasser, som udarbejdes af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
Hidtil har vi regnet med, at de skove, som blev plantet før 1990, optog tre millioner ton CO2 om året. Kun 180.000 ton kunne vi dog regne på den positive side i vores opgørelse af, om vi lever op til Koyto-aftalen. Det svarer til cirka 1,3 procent (ikke procentpoint) af den reduktion på 14,6 millioner ton drivhusgas, som vi har forpligtet os til at reducere med.
Den nye opgørelse, som blandt andet bygger på analyse af satellitfotos og målinger i skovene, viser, at de gamle skove ikke er så store som antaget ud fra de tidligere opgørelser. De byggede blandt andet på spørgeskemaer til skovejerne.
Selv om de skove, som er plantet efter 1990, muligvis er lidt større end antaget, batter det ifølge seniorforsker Steen Gyldenkærne, DMU, ikke så meget.
»En skov gror ikke ret meget i starten,« forklarer han.
Stigende temperaturer sætter gang i markens mikrober
DMU har også selv revideret sine tal for, hvor meget kulstof der undslipper de opdyrkede, danske marker. Markerne udgør vores største kulstoflager på hele 424 megaton, mens skovene eksempelvis kun rummer 112 megaton.
Før 1990 tabte markerne ifølge DMU knap tre millioner ton kulstof årligt. Det er nu reduceret til en million ton, og forskellen bidrager positivt til vores klimaregnskab. DMU har dog måttet nedjustere den positive effekt med 100.000 ton årligt. Det skyldes ifølge Steen Gyldenkærne, at temperaturen er steget.
»Jo varmere det bliver, jo større biologisk omsætninger er der i jorden, både sommer og vinter. Den stammer fra mikroorganismer, myrer, svampe og regnorm. Summen af den biologiske omsætning går stærkere, fordi vi har haft varmere temperaturer, end vi havde troet,« forklarer han.
Steen Gyldenkærne understreger, at opgørelse af kulstofbindinger og -tab i jorde og skove, er forbundet med meget store usikkerheder, og at der kan blive behov for at justere dem igen på et senere tidspunkt.
Krisen får danskerne til at udlede en halv million ton mindre
DMU's nye opgørelse giver et hul i Danmarks plan om at leve op til Kyoto-aftalen. Skal det dækkes ved at købe os ind i klimaprojekter i ulandene, vil det koste cirka 39 millioner kroner årligt, hvis vi kan benytte samme gennemsnitspriser som hidtil.
Også mere plast i affaldet på de danske forbrændingsanlæg trækker regnskabet i den forkerte retning, med 600.000 ton. Samlet er der ifølge klima- og energiminister Lykke Friis (V) tale om, at regeringen har brug for at skære 1,5 procent af det danske udslip af klimagasser.
Krisen klarer sammen med aftalen om Grøn Vækst de første 500.000 ton for hende. Så meget mindre udleder danskerne, efter luften er gået ud af økonomien.
Dernæst bebuder hun, at hun vil bruge 225 millioner kroner, som allerede er sat af på finansloven, til nye klimaprojekter i ulandene. Netop den type klimaprojekter er ellers stærkt kritiseret.
Også skrotningsordningen for oliefyr forventes at bidrage til at nedbringe det danske udslip af drivhusgasser, og endelig vil regeringen undlade at sælge nogle CO2-kvoter, som den tidligere forventede at have i overskud.
Det samlede danske udslip af klimagasser var 69,3 millioner ton i Kyoto-aftalens basisår, 1990. Det var sidste år faldet med godt syv procent til 64,4 millioner ton. Vi har forpligtet os til at reducere med 21 procent i gennemsnit i årene fra 2008 til 2012.
Enkelte værdier justeret kl. 12.23.
