Notat: Kun tre danske virksomheder får JSF-ordrer
97 procent af alle ordrer i JSF-programmet er gået til kun tre virksomheder siden 2002, viser nye tal fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen.
Det er sparsomt med ordrer til danske virksomheder fra verdens største militærprojekt Joint Strike Fighter.
Fakta
Tema
Læs også
-
Forsvarsgiganter blåstempler Terma: Klar til Joint Strike Fighter
Læs mere om
Danske virksomheders adgang til ordrer i verdens største militærprojekt, Joint Strike Fighter, er forbeholdt tre virksomheder. Det viser et notat fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der overvåger tilgangen af danske ordrer under JSF-programmet.
Siden 2002 har de tre virksomheder taget sig af ikke mindre end 97 procent af alle ordrer til JSF-leverandørerne - og de seneste to år har ingen andre danske selskaber fået så meget som én eneste ordre.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplyser ikke, hvilke danske virksomheder der er tale om, men især Terma leverer til Joint Strike Fighter-projektet.
Danmark har siden 1997 deltaget som et af ni partnerlande i JSF-projektet, og selv om politikerne formelt ikke har besluttet sig for at vælge JSF, har kampflyet længe været den uofficielle favorit.
Regeringen har flere gange redegjort for et ordrepotentiale på mindst 25 milliarder kroner for danske virksomheder ved JSF-programmet.
I virkeligheden har tilgangen af ordrer til danske virksomheder dog været så elendig, at Dansk Industri i november sendte et brev til Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (K) for at tvinge JSF-producenterne til at lægge ordrer tilsvarende købets værdi.
Leverandørerne bag JSF, først og fremmest Lockheed Martin, Northrop Grumman og BAE Systems, er nemlig som de eneste af undtaget fra det gældende lovkrav om 100 procent modkøb ved indkøb af forsvarsmateriel.
De to øvrige kandidater Boeing og Saab skal begge levere ordrer til danske virksomheder for mindst 100 procent, hvis de bliver valgt som afløser for F-16.
Siden 2002 har 10 danske virksomheder modtaget ordrer for knap 500 millioner i JSF programmet, viser notatet. Det beløb svarer til det beløb som Danmark har betalt for at være med i programmet siden 2002.
Dertil kommer dog udstationering af et dansk F-16 med pilot og tekniker i Californien.










