Klimakommisionens formand til læserne: Vi ved at mennesket påvirker klimaet
Formand for klimakommissionen, Katherine Richardson, fastslår i svar til Ingeniørens læsere blandt andet, at den store koncentration af C02 i atmosfæren er menneskeskabt og påvirker klimaet.
Formand for regeringens klimakommission, Katherine Richardson
Fakta
Tema
Mens klimatopmødet kører for fulde sejl i Bella Centeret i København, raser der i øjeblikket en heftig debat om, hvad der er rigtigt og forkert i klimaforskningen.
Katherine Richardson, en af Danmarks førende klimaforskere og formand for regeringens klimakommission, svarede den 16. december på spørgsmål om klimaforskningen. Her skrev hun blandt andet, at »det bedste bevis vi har for, at mennesker påvirker klimasystemet er de iskerner, der viser CO2-koncentration i atmosfæren over de sidste ca. million år. Indtil den industrielle revolution var CO2 koncentrationen aldrig over ca. 280 ppm. I dag er det 387 ppm, og vi ved med sikkerhed, at det hovedsageligt skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.«
Til daglig arbejder Katherine Richardson på Københavns Universitet, hvor hun er prodekan for formidling ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, samt professor i biologisk oceanografi.
Læs alle Katherine Richardsons svar til læserne nedenfor.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Katherine Richardson
Torben Simonsen
Hvad er efter din mening det bedste bevis på, at vi står over for en menneskeskabt klimakatastrofe?
Katherine Richardson
Jeg tror ikke vi skal tale om en "katastrof"! Men det bedste bevis vi har for, at mennesker påvirker klimasystemet er de iskerne, der viser CO2 koncentration i atmosfæren over de sidste ca. million år. Indtil den industrielle revolution var CO2 koncentration aldrig over ca. 280 ppm. I dag er det 387 ppm og vi ved med sikkerhed, at det skyldes hovedsagelig afbrænding af fossile brændstoffer fordi den stabile isotop "signatur" af CO2, der kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer skilder sig ud fra andet CO2. Nu VED vi, at vi påvirker klimasystemet. Viden er magt - nu ved vi godt hvad vi skal gøre for at mindske vores påvirkning af systemet. Vi er den første generation med den viden. Det betyder, at vi er også den første generation, som kan gøre noget for at forhindre en menneskelig påvirkning af klimasystemet.
Daniel Nielsen
Tror du, forandringerne er vores skyld?
Katherine Richardson
se svaret ovenpå! Derudover vil jeg henvise til FNs klimarapport, hvori man kan se, at man har kørt en række forskellige klimamodeler (over 20 tror jeg) og bedt dem om at "forudse" den globale lufttemperatur i perioden 1900 - 2000. Modelerne var RET god til at forudse den temperatur, som rent faktisk var den rigtige. Derefter kørte de samme modeller, men hvor alle de faktorer, som mennesker påvirker var fjernet (fældning af træer, udslip af CO2 mm). Nu kunne modellerne slet ikke genfinde den globale opvarmning, som er fundet sted i de sidste årtier. Så ja, jeg tror den opvarming vi ser er hovedsagelig menneskeskabt. FNs klimapanel siger, at der er >90% sikkerhed for, at den er menneskeskabt.
Thomas Green
Er det korrekt at den globale middeltemperatur er faldet over de seneste ti år. I bekræftende fald, hvad betyder det for klimamodellernes forudsigelser?
Katherine Richardson
Nej - det er ikke korrekt. Temperaturen i 1998 var usædvanlig høj (hovedsagelig pga af en stærk El Nino) og i 2008 var det usædvandlig lav (hovedsagelig pga af en La Nina - det modsat af en El Nino). Hvis du trækker en linje mellem 1998 or 2008 så ser det ud til at temperaturen er faldet. MEN man kan ikke se på ændringer i systemet blot med at sammenligne to år! Trækker man linjen mellem to andre år ser det helt anderledes ud. Nu har vi nok viden om temperatur for 2009 til at sige, at 2009 bliver et meget varmt år, og vi ved allerede nu at det sidste årti (dvs. 2000-2009) bliver den varmeste årti siden man begyndte, at måle på temperaturen.
Gert Rode
Hej Kathrine;
Kan man sige noget hvor mange forskere, der står bag ved raporterne fra IPPC ?
Med venlig hilsen
Gert Rode
Katherine Richardson
Godt spørgsmål, som man glemmer at skrive eller tale ret meget om. For det først laver IPCC en "assessment", dvs, at de ikke lave forskningen selv, men de samler alt det, der står i de videnskabelige tidskrifter og skriver det sammen - det betyder, at enhver forskers arbejde kan potentielt indgår i en IPCC rapport - på den måde indgår alle forskeres arbejde i IPCC, MEN der er over 2500 expert reviewers for IPCC, over 800 "contributing editors" og over 450 "lead authors". Alle dem, der indgår i processen er nomineret af deres land, og foruden de videnskabelige reviewers har alle lande, som deltager (>130) i processen godkendt rapporten.
Karsten Holm
Vil de tilgængelige ressourcer af olie og kul ikke blive brændt af uanset hvad vi gør? Eller tror du det er muligt at tilbyde så meget billig alternativ energi, at det ikke kan betale sig at hente mere op.
Katherine Richardson
Jeg tror de "let tilgængelige" fossile ressourcer vil blive anvendt, men det bliver sværere og sværere (og derved dyrere og dyrere) at få fat i ressourcerne - derfor tror (håber) jeg, at billigere vedvarende energikilder kommer "on-line" inden vi bruger alle fossile reserver.
Henrik Jensen
Debatten nævner altid CO2 udledte af menneskelige aktiveteter, men hvor stor en del er det af den total udledte CO2 mængde.
Er der nogen mulighed for at påvirke de naturlige producenter og forbrugere af CO2 og dermed reducere den totale CO2 udledning?
Katherine Richardson
Det er ikke altid procenten, der er vigtigt, men den CO2, der kommer fra menneskelige aktiviteter står for stort set al den stigning i koncentrationen, der er observeret (se spørgsmål 1). Kun ca. halvdelen af den CO2 vi mennesker udleder til atmosfæren bliver der, dog. Resten bliver optaget af naturlige "sinks" (skov, planter, jord, havet, osv). Der er intet tegn endnu på en ændring i de naturlige sinks på landejorden, men desværre viser det sig, at havets sink begynder at optage mindre. Hvis det forsætter vil det i det lange løb betyde, at mere af "vores" CO2 bliver i atmosfæren. Så svaret er nej - det ser ikke ud til at være meget at hente ved at "tweek" de naturlige CO2 udleder/optager.
Keld Kollerup Kvist
Al focus er nu på CO2 reduktion for at begrænse drivhuseffekten. Men hvis vi nu via solvarme og solenergi absorberer en større del at solindstrålingen o gudnytter den mere effektivt i VE anlæg sker der så ikke den samme opvarmning af atmosfæren ved energikonverteringen jordnært. Hvad gør vi ved den varme? Kan vi lave mekanismer, der øger varmeudstrålingen fra jorden, trods øget drivhuseffekt?
Katherine Richardson
Du har ret i, at vi kan tænke på jorden som et hus med et tag, der er isoleret, og et varmapparat indeni. Lige nu fokuserer vi meget på taget og dens isolering (og forsøger at reducere den mængde af isolering). På (meget) længere sig kunne varmapparaten også give os problemer, men lige nu med den mængde energi (som producerer varme) vi anvender på jorden er der ikke et problem med "varmapparatet". Men hel regnestykket beviser, at vi ikke kan bare blive ved med at øge energiforbruget uendeligt. (Der er dog langt til "loftet" endnu :-)) Jeg kender ikke til nogle mekanismer, der kan øge varmeudstråling.
Jens Ramskov
Udledning af CO2 er en form for geoengineering af Jordens klima, som vi søger at rette op på igen. Men når vi har vist, at vi kan påvirke Jordens klima, findes der så forskere, der har undersøgt, hvad det optimale klima vil være for Jorden, efter hvilke kriterier det skal udregnes, og hvordan vi skal opnå det? For der vel ingen naturlov, at nutidens klima tilfældigvis skulle være det optimale. Den korte version af spørgsmålet kunne lyde, hvilket klima mener du, vi skal sigte efter om 50-100 år?
Og et supplerende spørgsmål om tilpasninger: Er klimaforandringer et problem, eller er det hastigheden af klimaforandringer, der er problemet?
Katherine Richardson
Efter min overbevisning er den "optimale" klima på jorden den som nat uren til enhver tid bestemmer. Meget af vores klima er bestemt af solen og jordens kredsløb omring solen. For de sidste 12-15000 år har jordens kredsløb været ualmideligt cirkulært - det har resulteret i et forholdsvist varmt og stabilt klima (og mange mener at det er pga det meget stabile klima i den periode, at vores art har haft den succes den har haft). Forskerne som studerer jordens kredsløb forventer, at den varme staile periode vi er i vil fortsætte i ca. 15000 år endnu - med mindre vi mennesker ændrer det. Jeg mener ikke, at vi bør lave forsøg på at ændre det for hvis det går galt er der ingen vej tilbage.
Gary Prince
Hvorledes kalder du dig selv klimaforsker ?
Katherine Richardson
Jeg kallder ikke mig selv for klimaforsker. Jeg er biologisk oceanograf, og studere havets bidrag til det globale kulstofkredsløb. Da kulstofkredsløbet er vigtigt for klimasystemet er min forskning relevant til en forståelse af klima og forudsigelse af fremtidige klimaforhold. Der dog nogen (journalister hovedsageligt) der "springer over" og kalder mig for "klimaforsker".
Henrik Bornemann
Hvorfor er der så meget fokus på CO2 i klimadebatten, der er jo også andre drivhus gasser?
Katherine Richardson
Ja - det er ærgelsigt, men indtil for ganske nyligt har det været sådan, at effekten af de øvrige drivhusegasser i det globale klimasystem har været nogenlunde "opvejet" af de partikler, som mennesker har ført til stratosfæren (partiklerne afkøler mens gasserne opvarmer). Derfor ser man ofte "bort fra" de øvrige gasser. Det er dog uheldigt, og jeg tror du vil se at det kommer til at ændre sig i fremtiden - ikke mindst fordi når vi begrænser partikel forurening har vi ikke længere den afkølende effekt fra partikler, og effekten af drivhusgasserne bliver endnu større.
Niels Meyer
Ser du nogen fremtid for forslaget om personlige CO2-kvoter (Personal Carbon Allowances)?
Venlig hilsen fra Niels (Meyer)
Katherine Richardson
Nej - ikke en juridisk fremtid i hvert fald. Jeg mener en sådan ordning vil være umuligt, at administrere. Hvad med de handikappet eller ældre - skulle de ikke have mulighed for at bruge mere transport mm? Imidlertid mener jeg at vi kan bruge ideen som et moralsk "pilemærk". VI ved hvor meget CO2 vi kan udlede til atmosfæren i 2050 hvis vi gerne vil holde den globale opvarmning til under 2 grader. Vi ved også, at vi bliver ca. 9 milliarder mennesker. Det betyder, at hver verdensborger kan i gennemsnit udlede ca. 1-2 tons per år i 2050. I dag udleder hver dansker mellem 11 og 13 tons. Med mindre man kan finde på en god grund til, at danskere skulle få lov til at udlede 6-12 gange verdens gennemsnit så skal vi finde mekanismer, at bringe det ned - og for at få folk til at vælge selv ikke at bruge mere end deres "kvota".
georgi mitchew
Kære Kathrine Richardson, for at nå grænsen på 2% skal vi samlet reducere udledningen af drivhusgasser med 25% jf. videnskaben jf bl.a. Angela Merkel. For at opnå dette skal vi iflg. klimaforskerne overføre teknologi og knowhow til u-landene i størrelsesordenen på 100 - 180 mia. euro om året. Kan du fortælle lidt nærmere om hvilken teknologi og knowhow der er tale om, hvordan man er nået frem til disse beløb samt klimaforskernes forudsætninger for at foretage disse beregninger?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Georgi Mitchew
Katherine Richardson
Jeg kan prøve :-). Vi skal både aht klima men også for vores energiforsyningssikkerhed bevæge os væk fra vores afhængighed på fossilebrændsler. Vi i de udviklede lande er blevet rig takket være anvendelse af fossile brændstoffer. Der er mange mennesker i udviklingslande, som også gerne vil udvikle sig, og vi må hjælpe dem til at udvikle sig UDEN at de gør sig afhængige af fossile brændstoffer. Det betyder, at vi er nødt til at hjælpe dem indføre energisystemer, som baserer sig på andre energikilder end de fossile. Vi skal også hjælpe dem blive mere effektiv i deres energiforbrug. I bund og grund er det underligt, at vi ikke tænker mere på, at energi er en form for valuta. Vi forsøger altid at bruge så lidt penge som muligt når vi køber en vare eller en tjeneste. Hvorfor er vi så villig til at bruge mere energi end nødvendigt når be køber en energitjeneste?
Jens-Otto Ravn Andersen
"Forklar det på en måde, så jeg kan forstå det" er en sætning, der uvilkårligt kan fremkalde ubehag hos udviklere af enhver art. Fremsat af chefer og/eller investorer kan den tvinge en ud i så ekstreme forenklinger at "det næsten bliver løgn" - og man vælger ofte at tage chancen, fordi alternativet er at opgive et projekt, man selv ved er godt.
Klimadebatten synes ramt af det samme syndrom: Det er enormt svært at formidle et komplekst budskab, derfor forenkles der f.eks. ned til parameteren "temperatur". I betragtning af hvor mange "isterninger", havstrømme osv. der findes i systemet må dette være enormt risikofyldt. Der er jo ingen garanti for at "temperatur" og energiniveau til enhver tid følges ad - men det er det sidste, der bærer de langsigtede konsekvenser.
Kort sagt: Hvilke ideer arbejder I med i forhold til at forbedre formidlingen?
Katherine Richardson
Jeg er MEGET enig med dig!!
Jeg synes det vi gjorde i forbindelse med klimakonferencen på KU i marts var unikt og jeg har fået meget god respons derfra. I stedet for at bare skrive en bog som er målrettet til andre akademiker skrev vi også en "synteserapport" (http://climatecongress.ku.dk/pdf/synthesisreport), som henvender sig til ikke akademiker og forklarer for den ikke specialist hvad hovedparten af de forskere, som arbejde med klimarelaterede spørgsmål forstår om klimafporandringer, deres konsekvenser, og hvad vi kan gøre ved dem. Den er "peer-reviewed" (dvs er blevet vurderet af uafhængige forskere) og findes i 7 forskellige sprog (herunder dansk), og jeg håber meget, at flere forskere vil kaste sig over den slags opgave i fremtiden.
Frederik Madsen
Hej Katherine.
Flere og flere kommuner rundt om i landet er meget ambitiøse, når det kommer til at definere en lokal klimaplan. De energibesparende foranstaltninger kan dog gå hen og blive en omkostelig affære. I forlængelse af den problematik: Hvordan kompenseres de kommuner, der rent faktisk GØR noget for miljøet? Er der en økonomisk gevinst fra Staten eller anden form for incitament for den enkelte institution, svømmehal, kulturhus, etc. til at spare på energien?
Med venlig hilsen
Frederik Madsen
Katherine Richardson
Det er en af de ting, som klimakommissionen kigger på - vi vender frygtelig tilbage d. 28 september 2010!
georgi mitchew
Kære Katherine Richardson, hvordan kan vi sikre, at en eventuel aftale ikke vil føre til at det - i al fald i de næste 3 år - bliver de rige landes "fattige" der kommer til at betale til de fattige landes rige?
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Georgi Mitchew
Katherine Richardson
Det ser ud som om politikere er i gang med at sikre det. :-)
Niels-Henrik Norsker
Hej Katherine
Et forhold, der i de seneste måneder har været fremført fra éen side af klimadebatten er, at der i de seneste 10 år ikke har kunnet registreres en stigning i den globale middeltemperatur, skønt den atmosfæriske CO2 koncentration er steget betydeligt i perioden, og at dette forhold under alle omstændigheder er et alvorligt validitetsproblem for de globale klimamodeller.
Kan du :
-kommentere udmeldingen om at den globale middeltemperatur ikke er steget i de seneste 10 år? (nyt for mig!)
-forklare hvad den globale middeltemperatur er (hvordan målt, hvilken sikkerhed)
- kommentere sammenhæng mellem CO2 betinget, øget opvarmning og global middeltemperatur? (det er vel ikke forventeligt at der nødvendigvis skal være en sammenhæng?)
Beklager (lidt) hvis det lyder som et gymnasieeksamensspørgsmål...
Katherine Richardson
se ovenpå
Henrik Bjerresø
CO2-udledning fra fly og skibe:
Som jeg har forstået det, medregnes CO2-udledningen fra (international?) luft- og skibsfart ikke i de nationale CO2-regnskaber. Og det er der gode grunde til, for hvilket land skulle de belaste: Afrejse- eller ankomstlandet, flyselskabets hjemland eller fordelt forholdsmæssigt på passagerernes nationalitet? Men hvor stor er udledningen fra fly og skibe? Fx sat i relation til de større landes udledninger (USA, Kina, EU, Danmark osv.). Taler vi om 2% eller 50% af den samlede udledning?
Og hvem skal forpligte sig til at reducere udledningen fra fly og skibe?
Katherine Richardson
Tjaa - det er nogle gode spørgsmål - som mange kæmper med! Lige nu er det uafklaret da deres virke finder sted udenfor national territorier. Problemet i bund og grund er, at vi taler om at dele globale ressourcer (retten til at bruge "lossepladsen" i atmosfæren for vores drivhusgasaffald), men vi har ikke et globalt lovgivningssystem. For DKs vedkommende udgør vores international skibsfart en pæn andel, så vi er "heldige" at vi ikke skal regne den med. Imidlertid er der meget stor opmærksomhed både i rederisektor og flytransport, og der arbejdes på, at indføre mere klimavenlig praksis.
Bertel Lohmann Andersen
Hvor længe skal Danmark lade som om atomkraften ikke eksisterer?
De gamle argumenter (affald, sikkerhed, en "ny" rapport, der viser det er for dyrt, bomber osv) gider vi ikke høre mere!
Katherine Richardson
Atomkræft eksisterer - 30% af Europas strøm kommer fra A kraft. Den vil idog kke kunne løse klimaproblemet på langt sigt - bl.a. fordi den ikke er vedvarende. Klimakommissionen udelukker ikke som udgangspunkt, A-kraft som en mulighed.
Thomas Vesth
Hej Katherine
Har klimakommissionen fået garanti for, at det politiske system ikke skyder jeres resultater ned før offentliggørelse, hvilket jo desværre er blevet en hyppig politisk manøvre?
Jeg ved at klimakommissionen også undersøger atomkraft også med fjernvarme, men fortsætter dette arbejde efter næsten alle partiers udmeldte modstand mod atomkraft?
På hvilken vis afdækkes økonomiske forhold, ex. opførelse af atomkraftværk?
Mener du, at C02 problematikken er endeligt bevist?
fortsat god arbejdslyst
mvh
Thomas Vesth
Katherine Richardson
Tak - vi har ikke fået garanti for noget som helst - og du/I kan være med til at presse dem til at tage vores rapport alvorligt. Jeg synes dog, at de politiske signaler indikerer, at der er stor interesse for vores arbejde, og jeg er fortrøstningsfuld.
Erik Grove-Nielsen
Mens nogle påstår, at opvarmningen af jordens tynde lufthinde, midlertidigt er opbremset, ser vi en stabil vækst i oceanernes varme-energi indhold fra 0 - 700 meters dybde. Hvordan måles dette ?
Katherine Richardson
Der er nogel fantastiske spændende nye bøjer (ARGOS) som glider op og ned i vandet mens de flyder fundt og måler temperatur!
Jens Peter Koch
Hvad er din holdning til befolkningstilvæksten?
- og hvorfor er den ikke med i IPCC´s klimaplan?
Katherine Richardson
Det er klart, at befolkningstal ligger til grund for mange af vores problemer med at dele ressourcer (herunder vand og mad). Foskere kan dog ikke sige noget om det. Det er samfundet selv, som må beslutte om man vil være mange mennesker (og derved færre resourcer pr person) eller omvendt
Carsten Lindegaard
Er det ikke en absurditet at diskutere klima og hvad vi gør for at rette op på det, uden samtidigt at diskutere begrænsning i befolkningstilvæksten ?
Katherine Richardson
ser nedenunder (jeg er begyndt at arbejde nu fra bunden opad da jeg løber tør for tiden, og vil gerne give alle en chance) :-)
Hans Henrik Hansen
1. Et af forskningsprojekterne fra 'Galathea3' er benævnt 'klima' - hvor kan man læse om projektets resultat(er)?
2. Du ledede selv et projekt, benævnt 'Kulstofprojektet fra nord til syd langs Galatheas rute' - hvor kan man læse om [i]dets[/i] resultater?
På siden: http://virtuelgalathea3.dk/node/549
angives flg. link:
http://130.226.56.153/rispubl/Galathea/galathea_127-134.pdf%20
, men det er 'dødt'!?
Katherine Richardson
Vi har en masse papers indsendt og under peer review lige nu, så jeg forventer de er i tryk i løbet af 2010. Resultaterne er enorme spændende - og vi fik mere ud af det end jeg kunne have drømt om, men det tager tid at oparbejde de titusindevis af prøver vi kom hjem med!
Peter Ole Kvint
Kender du klimafjenden Ole Humlums bog "Det ustyrlige klima - Eksperternes vej fra forskere til flagellanter"? Hvis ja, hvad mener du om den?
Katherine Richardson
nej, men jeg vil kigge efter den
Erik Grove-Nielsen
Øget assimilering af CO2 i oceanerne fører som bekendt til faldende pH værdi og voldsomme problemer for koralrevene. Hvilke dele af fødekæden bliver berørt på vore breddegrader, og hvor meget skal pH falde før vi får alvorlige problemer her.
Katherine Richardson
ingen ved det med sikkerhed, men de små pteropoder i (især) polar og sub-polar vandet synes at blive truet, og de er meget vigtige for fødekæder.
Søren Fosberg
1.Har frigivelsen af de interne e-mails på nettet (climategate) ændret din mening om troværdigheden af AGW teorien og
2. hvordan fortolker du at temperaturen ikke er steget nævneværdigt i forhold til stigningen i 90erne?
Mvh Søren
Katherine Richardson
ad. 1. Troværdigheden af enkelte forskere (MÅSKE) bliver undergravet af "Climagate" - jeg siger MÅSKE fordi vi skal lige se resultaterne af undersøgelsen. Man skal huske, at de mails blev taget ud af kontekst og var håndplukket med et bestemt formål. Climategate kan dog ikke undergrave IPCCs troværdighed da IPCCs arbejde baserer sig på AL den tilgengælige viden og ikke en enkelt dataset.
ad 2. se ovenpå
Ralph Nielsen
Hvor stor procentiel (anslået) betydning har CO2 og andre drivhusgasser for klimaændringen ?
Og hvilke andre faktorer menes at have betydning ?
Katherine Richardson
se http://climatecongress.ku.dk/pdf/synthesisreport den findes også på dansk på www.climatecongress.ku.dk
Georg Strøm
Blandt andet Ekstrabladets debat om klimaforandringer viser at der er en udbredt modvilje og mistro til den etablerede klimaforskning. Som klimaekspert og prodekan for formidling, hvad mener du man skal gøre?
Katherine Richardson
Jeg tror situationen nu er meget som det var den gang Darwin kom med sin evolutionsteori. Mennesker føler sig truet ift deres egen selvopfattelse lige nu. Ift evolution var det et spørgsmål om, at mennesker havde svært ved at forestille sig, at mennesker var blot en anden art, og nedstammet fra en ape. Nu er det et spørgsmål om, at mennesker har svært ved at forstå, at vi mennesker kan påvirke klimaet og hvordan jorden fungerer. Mange mennesker ønsker kort og godt IKKE at tro på klimavidenskab. Jeg er ikke sikker på, at det er et formidlingsporblem. Heldigvis virker det som om det er lykkedes at formidle problemet til politikere!
