Vores redning af ozonlaget får Antarktis til at smelte
I takt med, at ozonhullet over Antarktis bliver mindre, vil den cirkulerende luftstrøm, der har afskærmet Antarktis fra den globale opvarmning mindskes – det vil betyde afsmeltning af isen og stigende verdenshave.
Læs mere om
- Global opvarmning
- Arbejdsmiljø
- Kemikalier
- Affald
- CO2
- Hormonforstyrrende stoffer
- Drikkevand
- Meteorologi
- Støj
- Vandmiljø
- Indeklima
- Klima
- Fjernkøling
- Jordvarme
Dokumentation
Høje vindhastigheder i den vestgående jetstrøm rundt omkring Antarktis har været med til at afskærme Antarktis fra resten af kloden og forhindret en opvarmning af det sydlige kontinent. Det fremgår af en ny rapport fra Scientific Committee on Antarctic Research (Scar) på baggrund af flere års målinger og analyser.
I takt med, at ozonhullet i dette århundrede langsomt vil blive mindre, forventes vindhastighederne at falde. Dermed kan luftmasserne over Antarktis bedre komme i kontakt med de varmere vinde, og det vil øge temperaturen på Antarktis og dermed afsmeltningen.
Ved at bruge IPCC’s A1B scenario, der regner med en fordobling af CO2 koncentrationen til 720 ppm i år 2100, forventer Scar en opvarmning af Antarktis på 3,4 grader i dette århundrede. Det er ikke nok til at smelte den store iskappe, men det vurderes nu, at tabet af is fra Vestantarktis alene vil øge vandstanden i verdenshavene med 20-30 centimeter. Det vil blive delvist modsvaret af øget snefald, der svarer til nogle få centimeter fald i verdenshavene.
Komplicerede sammenhænge
Scar baserer sin rapport på resultaterne fra mange forskergruppers arbejde. Det kan eksempelvis nævnes, at Judith Perlwitz fra University of Boulder i Colorado, USA, gav en forklaring på ozonhullets betydning for temperaturen over Antarktis i en artikel i Geophyscial Research Letters den 26. april 2008.
I denne artikel forklarede Perlwitz, at når ozonhullet forsvinder over Antarktis, vil den lavere del af stratosfæren absorbere mere ultraviolet stråling. Det vil få temperaturen i en højde af 10-20 km over overfladen til at stige med næsten 10 grader celsius. Det reducerer den nord-syd-gående temperaturforskel, der medvirker til at forstærke den såkaldte Southern Annular Mode (SAM), der afskærmer Antarktis fra resten af kloden.
Perlwitz’ artikel viser dog også, at det er tale om komplicerede sammenhænge i atmosfæren. Modelberegninger viser nemlig, at drivhusgasser som CO2 også kan medvirke til at styrke SAM og dermed relativt set mindske temperaturstigningen over Antarktis.
En international forskergruppe har i en artikel i Science den 20. juni 2008 konstateret, at der foreligger en lang række hypoteser om sammenhængen mellem indholdet af ozon i stratosfæren og de vestgående jet i troposfæren – men ingen af disse er valideret eller falsificeret.
Forskere mener dog også, at ozonindholdet over Antarktis kan være med til at nedsætte hastigheden af den cirkulerende polarvind, og det derfor vil have stor betydning for klimaet på Antarktis – og derfor bør medtages i modelberegninger.






