Så går det løs: Kulfiberflyet Dreamliner letter i aften
Senere i dag vil Boeings 787 Dreamliner gennemføre sin første flyvning. Se hvor du kan følge begivenheden her.
Multimedia
Video:
Boeing 787 Dreamliner løfter næsehjulet under taxitest
Læs også
-
Tusindvis af fejlmonterede skruer forsinker Boeings nye superfly
Læs mere om
Dokumentation
Hvis forholdene tillader det, vil Boeings 787 Dreamliner i aften gennemføre sin første flyvning. Turen er berammet til klokken 10 lokal vestkysttid, hvilket er klokken 19.00 dansk tid.
Passende forhold er ifølge Boeing god sigtbarhed, ingen vand på startbanen og ringe eller ingen vind.
Boeing vil streame flyvningen, der er omgærdet af en vis spænding, da det er første gang et fly af den størrelse, er bygget i såkaldte kompositmaterialer.
Boeing oplyser, at de netop har gennemført fartprøverne på jorden, hvor flyet nåede op på 240 km/h, og piloterne prøvede at løfte næsehjulet fra startbanen under testen.
Dreamlineren er flere gange blevet ramt af forsinkelser. De første fly skulle ifølge de oprindelige planer være leveret i maj 2008, men forskellige problemer med blandt andet kompositmaterialet har udskudt jomfrurejsen.
Senest skulle flyet have været på vingerne den 30. juni, men Boeing opdagede, at der var problemer med styrken af samlingerne, hvor vingerne mødes med flyets krop.
Testflyvningen finder sted fra Paine Fields i Seattle, hvor også Boeing har deres flyfabrikker og streames på nettet. Se nedenfor hvor.






