/elektronik

Sms-beskeder forhindrer malaria-dødsfald

Pilotprojekt med automatiske sms-beskeder sørger for at Tanzanias lagre af malariamedicin anvendes optimalt.

Klik for at se billedet i stort

Et pilotprojekt med sms-beskeder skal sikre, at en million tanzanianere altid har adgang til malariamedicin. Malariamyggen er årsag til, at der hvert år dør omkring en million mennesker i Afrika.


Læs mere om

Af Mads Ølholm, mandag 14. dec 2009 kl. 11:01

Hvert år dør omkring en million mennesker i Afrika af malaria. Det tragiske er, at langt de fleste af dødsfaldene kunne forhindres, hvis blot der var medicin til rådighed.

Derfor har IBM i samarbejde med Vodafone og Novartis søsat projektet SMS For Life-løsningen, der er implementeret som et pilotprojekt, der omfatter på 135 byer. Byerne, der er geografisk spredt over hele Tanzania, har sammenlagt en million indbyggere, skriver IBM i en pressemeddelelse.

Projektets centrum er en database, der er placeret hos medicinalfirmaet Novartis i London, hvor der hele tiden er styr på, hvilke mængder medicin, der er på lager i de forskellige byer.

Lagerbeholdningerne ajourføres ved at, at der hver uge udsendes en sms, der minder de lokale faciliteter om at tjekke lagrene og eventuelt bestille nye forsyninger. Svaret sendes også i sms-form tilbage til den centrale database i London.

Formålet med projektet er at vise, at det ikke altid er den nyeste teknologi, der giver de bedste resultater, men at udviklingslandene også kan drage fordel af ældre, men gennemprøvede teknologier.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.