Hvad er dit bud på en ansvarlig og bæredygtig grundlast teknologi til elforsyning?
Den bliver lang (så er du advaret) ;-)
Svaret er et mix af kilder, nogenlunde som dette, forbundet i en Europæisk HVDC-grid:
http://dl.dropbox.com/u/278771....xls
Den store andel af vindkraft, smoothes i første omgang, ved at områder over alle Europa's gode vindområder, på hav og land langs Europas vestvendte kyster og højlande, supplerer hinanden med at forsyne 50% af Europas forbrug.
På samme måde skal solkraft især i sydeuropa forsyne ca 15%.
Der tilpasses ved hjælp af de eksisterende 180 TWh energilagre og de 13-15% bio.
De sidste 30% er den eksisterende vandkraft, øvrige VE og KK.
Kapaciteten af de nordiske vandmagasiner (121 TWh) er ved at være fuldt udnyttet idag, men det er fordi det pt. næsten udelukkende er buffer for nedbør, KK og det Nordiske forbrug.
NEDBØR løber for 90% vedkommende til magasinerne om sommeren, især i maj-juni som vårflod, mens det bliver liggende som sne i fjeldene hele vinteren.
KK producerer ens hele året rundt.
FORBRUGET er dobbelt så højt om vinteren som om sommeren.
Disse tre størrelser harmonerer selvsagt ikke, så derfor varierer vandstanden således:
http://www.nordpool.com/system...all/ (klik "Graph")
Dansk vindkraft havde de seneste 10 år, iflg
www.Energinet.dk produceret mere end forbruget om vinteren og mindre om sommeren, hvis det havde udgjort 100% i stedet for 20%, altså dimentralt modsat af nedbør og KK.
Det ville derfor kun medvirke til at mindske den store variation af vandstanden, fra forår til efterår. Dog er selv 100% vindkraft i DK, kun i stand til at mindske variationen med sølle 4 TWh ud af 85 TWh.
http://dl.dropbox.com/u/278771...asin med akkumuleret overproduktion 2008.JPG
Den blå graf viser den faktiske vandstandsvariation for 2008.
Den røde hvis DK havde 100% vindkraft.
Den sorte er et scenarie med 10 lande som Danmark med 100% vindkraft.
Dette er blot for at demonstrere hvor langt de Europæiske magasiner rækker for vindkraft, især i den nordlige del af Europa. Det er jo ikke tanken at hele Europa skal have 100% vindkraft, men det skal fortrinsvis koncentreres i områder med gode vindforhold, så Danmark skal have en andel på langt over 50%.
Solkraften skal koncentreres i den sydlige del af Europa, hvor tilgængeligheden er 50% højere end i DK og mere ens hen over året, og følger deres forbrug ligeså naturligt som vindkraften gør i Nordeuropa (i Spanien bruger man lidt mere strøm om sommeren end om vinteren).
15-20% bio, 5-10% sol og 75% vind, vil være oplagt for DK.
Grundlast er et gammeldags begreb, der giver mening i et lokalt system, bygget op over nogle store kulkraft- eller KK-blokke, backet op af mere regulerebare mellem- og spidslastværker.
I et moderne energimix med meget VE, forhindrer grundlastværker bare at andre kilder kan afsætte deres energi om sommeren.
Et grundlastværk er ikke forsyningssikkerhed, for det stiller bare krav til en reservekapacitet der er stor nok til at erstatte en så stor blok, hvis den falder ud.
Den bedste forsyningssikkerhed vi kan få, er derimod en HVDC-grid, der forbinder hver forbruger i Europa til samtlige små og store energikilder og energilagre i Europa. Så betyder det ikke noget hvis der falder en stor KK-blok eller to ud, og hvis gridden er opbygget som mesh, betyder det heller ikke noget hvis et kabel eller to falder ud her eller der.
Med gridden kan man skabe et åbent Europæisk elmarked, hvor alle energikilder, også KK, konkurrerer på lige vilkår, med de fordele og ulemper de har at byde på. Fossiler skal blot betale for den skade de forvolder, hvormed de gerne skulle forsvinde i takt med at de udrangeres eller lægges om til bio.
På den måde tilpasser mixet sig optimalt, da solkraft eksempelvis bliver mere rentabelt hvis elprisen stiger om sommeren pga at elproduktionen i Europa er i generelt underskud om sommeren.
KK er med i det omfang det kan konkurrere - ikke fordi det er nødvendigt - og de eksisterende KK-værker vil jo kunne konkurrere i en rum tid, så længe de kan drives forsvarligt. Hvis nye KK-værker ikke kan konkurrere med de øvrige kilder, så vil kapaciteten falde. Hvis de kan konkurrere, vil KK-kapaciteten stige, såfremt problemer med affald, sikkerhed, forsyningssikkerhed af brændsel, nedtagning m.m. er løst indenfor den pris de konkurrerer på, og ikke efterlader regninger for skatteyderne.
