/energi

Miljøminister på charmeoffensiv: Nu skal der plantes træer

Samtidig med, at Troels Lund Poulsen har bebudet fældning af 1500 hektar skov i Nordjylland til fordel for et vindmølletestcenter, er ministeren sammen med en gruppe skolelever i gang med at plante en hektar træer på Amager. »Dette er et godt signal til de mange forhandlere,« siger han.

Klik for at se billedet i stort

Ved klimaeventet "Replant The Planet" på Amager, er miljøminister Troels Lund Poulsen igang med at plante et nyt træ. På grund af travlhed har det været umuligt at få et svar på, om ministeren har planer om at opføre erstatningsskov, når 1500 hektar nordjysk fredskov ryddes til fordel for et vindmølletestcenter. (Foto: Skov- og Naturstyrelsen)


Læs også

Læs mere om

Af Kasper Brøndgaard Andersen, fredag 11. dec 2009 kl. 12:42

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) fremstår som skovens mand, når han sammen med en stor gruppe skoleelever i disse dage er i gang med at plante træer i forbindelse med arrangementet ”Replant The Planet”, der er Danmarks bidrag til FN kampagnen "Billion Tree Campaign".

Kampagnen skal sende et tydeligt budskab til beslutningstagerne ved COP15-topmødet.

»Dette er et godt signal til de mange forhandlere, der sidder i Bella Centeret og forhandler om fremtidens klima, at børn er aktive og planter ny skov, som kan bidrage til CO2 binding og dermed stabilisere klimaet,« sagde Miljøminister Troels Lund Poulsen i sin tale til eleverne i Kongelunden i går.

Men ministeren står heller ikke tilbage for at hente motorsaven frem. Som Ing.dk tidligere har skrevet, har regeringen planer om at opføre et vindmølletestcenter i Østerild klitplantage ved Thy, der kræver fældning af 1500 hektar fredskov og medfører udledning af 400.000 ton CO2.

Normalt ville Skovloven betyde, at regeringen skulle plante erstatningsskov et andet sted, men fordi vindmølletestcenteret planlægges ved en anlægslov, er det ikke nødvendigt.

Det er faldet en række organisationer for brystet, og ministerens charmeoffensiv med ”Replant The Planet” arrangementet under klimatopmødet er da heller ikke noget, Danmarks Naturfredningsforening giver ham mange point for:

»Regeringens skovpolitik klinger hul og tom, når miljøministeren den ene dag bebuder fældning af 1500 hektar skov til fordel for et industrianlæg i Nordjylland og den næste dag soler sig i glæden fra børn, der planter træer på en hektar ude på Amager,« siger Nora Skjernaa Hansen, naturfaglig medarbejder i DN.

Siden FN kampagnen startede deres ”Billion Tree Campaign” i 2007, er der ifølge Skov- og Naturstyrelsen blevet plantet syv milliarder nye træer i verden, og der er planer om yderligere tre milliarder. De danske skoleelever har plantet omkring 100.000 træer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen de seneste par dage på grund af travlhed.



11. dec 2009 kl 14:19

Mark Nielsen

Tsk, tsk

Er jeg den eneste der får det fysisk dårligt over vores "Miljøminister"? Så snart der plantes 10 træer eller en partikelmåler viser et (tvivlsomt) fald i luftforureningen, så kører det bare derudaf for dk!

Håber inderligt at den mand ryger i svinget ved næste minister-rokade...hvis der når at komme een.


11. dec 2009 kl 15:15

Ole Dahl

haha

hvor må jeg plante træer.
nu er jeg fuld af anger når skuer mit nyfældede juletræ :-)


11. dec 2009 kl 15:24

avatar

Peder Størup

Re: Tsk, tsk

Noget som virkelig er bemærkelsesværdigt, er at den nye rapport fra DMU, Natur og Miljø 2009 ingen omtale får af miljøministeriet som selv har bestilt rapporten - måske er det fordi den tegner et dyster billeder at naturens tilstand........

www://naturogmiljoe.dmu.dk/






11. dec 2009 kl 17:28

avatar

Lars Christensen

Ulande har ret i forskelsbehandling

Hvis et Uland fældede 1500 hektar og plantede 1 hektar, for at vise deres gode vilje - så ville både politikere og medier i Danmark gå i selvsving.

Hvorfor er der ikke lige vilkår?

Mvh Lars
plbrake.dk


11. dec 2009 kl 17:50

Claus Overgaard

Re: Re: Tsk, tsk

Noget som virkelig er bemærkelsesværdigt, er at den nye rapport fra DMU, Natur og Miljø 2009 ingen omtale får af miljøministeriet som selv har bestilt rapporten - måske er det fordi den tegner et dyster billeder at naturens tilstand........

www://naturogmiljoe.dmu.dk/







Den regering gør intet reelt for miljøet udover for synets skyld.
Alt hvad de foretager sig er med en eller anden bagtanke om, at så ser det ud som om der sker noget, i virkeligheden så sker der ikke en skid.
Vores natur lider mere og mere under den her regering.


11. dec 2009 kl 18:35

avatar

Kurt Birkedal

Re: Tsk, tsk

Traktor Troels bærer af uransagelige grunde titlen som miljøminister. Men når Venstres ideologi tydeligvis er afvikling af miljø kan det ikke undre at de beslutter rydning af 1500 HA fredskov. Han regner med at folk glemmer ødelæggelserne hvis man planter et par træer i Kongelunden. Dem der sympatiserer med Venstres ideologi er sikkert totalt benovede.

Hvis du kan huske forgængeren Christian Schmidt der også var venstres svar på en miljøminister, så sad han utroligt længe på trods af inkompetance og masive tendenser til embedsmisbrug. Derfor er der ikke store chancer for en udskiftning til en kompetent miljøminister.

De passer på vennerne i Venstre.


11. dec 2009 kl 20:32

avatar

Jan Møgelbjerg

Hovedregning

Når det tager 1 miljøminister og X skoleelever Y minutter at plante 1 HA skov, hvor lang tid skal 1 miljøminister så bruge for at plante 1500 HA skov?

Eller er der måske for mange ubekendte her ;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk