/karriere

Forandringsledelse a la polarforsker

Erfaringer fra en 100 år gammel fejlslagen ekspedition til Sydpolen hjalp Marianne Andersen og hendes team i Unomedical igennem en kaotisk periode med opkøb.

Klik for at se billedet i stort

Polarforskeren Ernest Shackleton blev en vigtig inspirator for porteføljemanager Marianne Andersen, da hendes arbejdsplads blev købt af amerikanske Convatec. Hun var da netop begyndt på sit MBA-studium, hvor de lærte om hans særlige evne til at lede og motivere i en krisesituation, og Shackletons ledelsesværktøjer blev en stor hjælp for hende. (Foto: Das Büro) (Foto: Das Buro)

Klik for at se billedet i stort

Læs mere om

Af Lene Wessel, søndag 13. dec 2009 kl. 16:00

Fra den ene dag til den anden forsvandt både topchefen og den daglige leder, da porteføljemanager Marianne Andersens arbejdsplads, Unomedical, i september sidste år blev overtaget af amerikanske Convatec. I stedet skulle hun forholde sig til en ledergruppe på den anden side af Atlanterhavet.

Ud over den utryghed og bekymring, der naturligt følger med, når ens arbejdsplads bliver solgt, gav det Marianne Andersen, som er ansvarlig for salget af Unomedicals produkter til operationsstuer og elektroder, et helt konkret problem.

De hidtidige planer og retningslinjer for hendes arbejde forsvandt - mens nye lod vente på sig. Som om det ikke var nok, blev hendes nærmeste chef skiftet ud tre gange i løbet af de første fire måneder, vel at mærke en chef, som nu sad i New Jersey, USA.

»Jeg kunne ikke få at vide, om vi skulle fortsætte med at arbejde, som vi plejede, og følge de strategier, der var lagt før opkøbet. Det gav meget stress og utryghed. Men som udgangspunkt regner jeg med, at jeg er her, fordi jeg har et ansvar. Derfor besluttede jeg, at jeg selv måtte sætte vores mål. Og det gjorde jeg så,« siger Marianne Andersen.

Beslutningen gav ro og retning i en turbulent periode og tilmed god respons fra den nye ledelse:

»Jeg fik positiv feedback, fordi de havde behov for mennesker, der selv tager stilling. «

Inspiration fra polarforsker

Marianne Andersen var netop begyndt på sit MBA-studium, da opkøbet var en realitet, og hun fik god hjælp til at tackle den turbulente tid fra en ledelsesbog om polarforskeren Ernest Shackletons ekspedition til Sydpolen i 1914.

Som ekspedition blev det en fiasko, men som ledelseshistorie er hans tur et lærestykke i krise- og forandringsledelse, fordi han formåede at motivere og lede sine mænd, så alle kom hjem i live efter to år under de mest ekstreme forhold.

Tanken om, at Shackleton kunne bringe sine mænd velbeholdne gennem en dødsensfarlig og isnende kold mission, overbeviste hende om, at hun og hendes afdeling også kunne klare den usikkerhed og stress, der følger med et opkøb:

»Jeg blev utroligt fascineret af Shackleton, og det var meget lærerigt at se, hvad han gjorde.«

Optimisme i kaos

Som Shackleton følte Marianne Andersen, at hun var tvunget til at udstikke sin egen kurs for at skabe ro og tryghed hos sine tre medarbejdere i en tid, hvor alt blev vendt op og ned:

Der blev introduceret nye procedurer, de amerikanske it-systemer var helt anderledes, og det var ikke længere oplagt, hvem man skulle henvende sig til. Med et fast mål blev det lettere at håndtere den nye kaotiske virkelighed og at prioritere de opgaver, de skulle fokusere på. Det højnede motivationen.

Også her var hun inspireret af Shackleton, som var kendt for at kunne skabe optimisme hos mandskabet, når det så sortest ud.

»Det er vigtigt at bevare optimismen og se muligheder i stedet for begrænsninger. Vores salgsområde passede egentlig ikke i Convatecs forretning, men vi arbejdede hårdt på at vise, at det kunne det komme til.«

Shackleton fejrede hver eneste lille sejr, og selv om livet ikke var på spil for det lille team, så gjorde de ligeså. Der vankede vin og lækkerier, da salgstallene for et enkelt land lå over budget, og da de fik en ny kollega, ligesom de inviterede kollegerne til premiere, da en tre-minutter salgsvideo kom på nettet.

Eksportingeniør Helga Rossing Kraft er en af de tre medarbejdere i teamet, og hun har sat bogen om Shackleton på sin ønskeliste:

»Det, han intuitivt fokuserede på, er det, der skaber succes som leder, og det har Marianne været god til at tage til sig. Hun har hele tiden mindet os om, at forandringer giver os mulighed for at prøve noget nyt.«

Det sidste blev højaktuelt sidst i november, da de fik at vide, at afdelingen flytter til Schweiz i første halvår af 2010. Atter er det tid til forandring:

»Lige nu kan vi gå i panik eller fokusere på at aflevere en forretning i god form. Vi vælger det sidste. Og så må vi gøre som Shackleton: bevare optimismen, sætte mål og fejre de små sejre. Så kommer vi godt igennem det her. Selv om det ikke bliver sjovt,« siger Marianne Andersen.

FAKTA: Ernest Shackleton
* I december 1914 tog den britiske polarforsker Ernest Shackleton på en ekspedition for at krydse Sydpolen. Han nåede aldrig sit mål, så i den forstand var ekspeditionen en fiasko. Til gengæld lykkedes det ham mod alle odds at få hele besætningen hjem på trods af kulde og sult - usikkerhed og uforudsigelighed.

* Derfor er Shackletons ledelsesstil i dag et lærestykke i krise- og forandringsledelse. Allerede i januar 1915 måtte skibet opgive kampen mod pakisen, og i oktober måtte besætningen forlade skibet, som begyndte at tage vand ind og blev knust af isen fire uger senere.

* Knap 500 dage tilbragte mandskabet på flydende isflager, indtil Shackleton den 9. april 1916 beordrede dem i redningsbådene. Efter fem dage til søs nåede de den øde ø Elephant Island. Herfra sejlede Shackleton og fire udvalgte mænd mod South Georgia hvalfangerstation for at hente hjælp. Det lykkedes, og 30. august 1916 blev de 22 mand på Elephant Island reddet.

Kilde: Wikipedia

FAKTA: Det kan ledere lære af Shackleton

Sydpolarsfareren Ernest Shackleton har ifølge ledelseseksperter bud til os, fordi ledelse i dag foregår under stadig forandring, så evnen til at motivere folk og udvise handlekraft er alfa og omega. Det gjorde han med stor succes. Her er, hvad porteføljemanager Marianne Andersen lærte af Shackleton, da hun førte sin afdeling gennem en forandringsproces:

Kommunikative evner:
Når det brænder på, skal lederen kunne skabe gejst og engagement. Shackleton holdt en tale, der indgød håb, da hans mandskab strandede på en isflage.

Vision: Udstik en overordnet kurs og et klart mål. Det giver arbejdsro.

Fejring: Marker hver eneste lille sejr. Der er masser af dem, men vi er generelt ikke gode til at se dem.

Udholdenhed: Sørg for at have det godt selv. Det giver overskud og smitter af på medarbejderne.

Håndtér konflikter: Det er umuligt at undgå konflikter i en forandringsproces. Erkend det, tag konflikterne alvorligt, men trap dem ned - ikke op. Shackleton havde en alvorlig konflikt med ekspeditionens tømrer. Alligevel valgte han ham som en af fire til en vigtig mission, fordi han anerkendte tømrerens kompetencer.

Kilde: "Leading at the Edge" af Dennis N.T. Perkins m.fl., Amacon, 2000.



14. dec 2009 kl 10:30

Morten Pedersen

Også min store helt

Shackleton må have været en fantastisk leder, dels den fejlslagne ekspedition tværs over Antarktis som endte med at de roede i åbne både 1000 km over de værste havstrækninger som findes på kloden, med storme, gigantiske bølger og iskoldt vand, overvintrede på Elephant Island og videre til South Georgia, det hører med til historien at de ramte den "forkerte" side af South Georgia, så de måtte krydse en bjergkæde i hylende storm uden udstyr for at komme ned til hvalfangerstationen på den anden side.

Det som i høj grad også er med til at gøre ham til en helt i mine øjne er hans ekspedition i 1907 hvor de nåede til en afstand af 112 km fra sydpolen, som vel og mærke ikke var nået endnu. Shackleton var blevet send hjem fra Scotts tidlige ekspedition i 1903 af helbredsgrunde, hvilket han oplevede som et klart nederlag, og fristelsen til at fortsætte og blive første mand på sydpolen må have været enorm. Men - i modsætning til netop Scott som nåede Sydpolen i 1912 lige efter Amundsen - så satte Shackleton hensynet til sine mænds liv over prestige og ære og valgte at vende om for at få alle hjem i live.

At så både Scott og Shackleton så måske var håbløst uforberedte rent teknisk på polarekspeditioner er så en anden sag, istedet for at se på inuitternes metoder og udstyr som Amundsen gjorde, så valgte de at lave diverse halvhjertede forsøg med ponyer og motorslæder og endte hele tiden med at trække slæderne med forsyninger selv, ikke noget som øgede chancerne for succes.


15. dec 2009 kl 15:28

avatar

Peter Madsen

Re: Også min store helt

Jeg kan ikke rigtigt lide sammenligningen mellem livet på en smeltende isflage med en arbejdsplads med 22 C og aircondition. De får mad - sandsynligvis flere gange dagligt - og det er fuldkommen ligegyldigt for deres liv hos Unomedical om de har succes eller ej.
De er sikkert forsikret mod alt, og den største fare i dagligdagen er at få fingeren i klemme i tastaturet.

Uha, nyt ligegyldigt it system sammenlignet med uha, jeg mister mit ben til en forfrysning...

2.7 sammenliget med 456.000.000

Hvis noget - så kan man lære at være glad for forholdene i dag - utryg pga. firmaovertagelse er fuldkommen ligegyldigt sammenlignet med utryg pga. at ekspeditionsskibet bliver knust i isen. Vi har ingen problemer relativt set.

Jeg tænker lidt, tag jer dog sammen...det er prinsessen på ærten. I vor tid er vi så skræmte - så følsomme. Soldater har ikke lov at dø mere ( det er dog trods alt deres arbejde ) og vi kan ikke klare hvis der kommer ny edb, og skal have en coach...jamen jøsses !

I dag skal vi på efterløn som 62 årige. I 1945 sendte man 62 årige i kamp mod sovjettisk panser i Slaget om Berlin. Op på en cykel med to "panzerfaust" antitankraketter på styret og afsted. Efterløn ? Støttepædagog ? Omsorgsdage ?

Shackleton eksisterede i en tid som ikke lader sig sammenligne med puttenutte Danmark ano 2009.

Gud ske lov.

Skål for ham !

Peter Madsen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.