Fra den ene dag til den anden forsvandt både topchefen og den daglige leder, da porteføljemanager Marianne Andersens arbejdsplads, Unomedical, i september sidste år blev overtaget af amerikanske Convatec. I stedet skulle hun forholde sig til en ledergruppe på den anden side af Atlanterhavet.

Ud over den utryghed og bekymring, der naturligt følger med, når ens arbejdsplads bliver solgt, gav det Marianne Andersen, som er ansvarlig for salget af Unomedicals produkter til operationsstuer og elektroder, et helt konkret problem.

De hidtidige planer og retningslinjer for hendes arbejde forsvandt - mens nye lod vente på sig. Som om det ikke var nok, blev hendes nærmeste chef skiftet ud tre gange i løbet af de første fire måneder, vel at mærke en chef, som nu sad i New Jersey, USA.

»Jeg kunne ikke få at vide, om vi skulle fortsætte med at arbejde, som vi plejede, og følge de strategier, der var lagt før opkøbet. Det gav meget stress og utryghed. Men som udgangspunkt regner jeg med, at jeg er her, fordi jeg har et ansvar. Derfor besluttede jeg, at jeg selv måtte sætte vores mål. Og det gjorde jeg så,« siger Marianne Andersen.

Beslutningen gav ro og retning i en turbulent periode og tilmed god respons fra den nye ledelse:

»Jeg fik positiv feedback, fordi de havde behov for mennesker, der selv tager stilling. «

Marianne Andersen var netop begyndt på sit MBA-studium, da opkøbet var en realitet, og hun fik god hjælp til at tackle den turbulente tid fra en ledelsesbog om polarforskeren Ernest Shackletons ekspedition til Sydpolen i 1914.

Som ekspedition blev det en fiasko, men som ledelseshistorie er hans tur et lærestykke i krise- og forandringsledelse, fordi han formåede at motivere og lede sine mænd, så alle kom hjem i live efter to år under de mest ekstreme forhold.

Tanken om, at Shackleton kunne bringe sine mænd velbeholdne gennem en dødsensfarlig og isnende kold mission, overbeviste hende om, at hun og hendes afdeling også kunne klare den usikkerhed og stress, der følger med et opkøb:

»Jeg blev utroligt fascineret af Shackleton, og det var meget lærerigt at se, hvad han gjorde.«

Som Shackleton følte Marianne Andersen, at hun var tvunget til at udstikke sin egen kurs for at skabe ro og tryghed hos sine tre medarbejdere i en tid, hvor alt blev vendt op og ned:

Der blev introduceret nye procedurer, de amerikanske it-systemer var helt anderledes, og det var ikke længere oplagt, hvem man skulle henvende sig til. Med et fast mål blev det lettere at håndtere den nye kaotiske virkelighed og at prioritere de opgaver, de skulle fokusere på. Det højnede motivationen.

Også her var hun inspireret af Shackleton, som var kendt for at kunne skabe optimisme hos mandskabet, når det så sortest ud.

»Det er vigtigt at bevare optimismen og se muligheder i stedet for begrænsninger. Vores salgsområde passede egentlig ikke i Convatecs forretning, men vi arbejdede hårdt på at vise, at det kunne det komme til.«

Shackleton fejrede hver eneste lille sejr, og selv om livet ikke var på spil for det lille team, så gjorde de ligeså. Der vankede vin og lækkerier, da salgstallene for et enkelt land lå over budget, og da de fik en ny kollega, ligesom de inviterede kollegerne til premiere, da en tre-minutter salgsvideo kom på nettet.

Eksportingeniør Helga Rossing Kraft er en af de tre medarbejdere i teamet, og hun har sat bogen om Shackleton på sin ønskeliste:

»Det, han intuitivt fokuserede på, er det, der skaber succes som leder, og det har Marianne været god til at tage til sig. Hun har hele tiden mindet os om, at forandringer giver os mulighed for at prøve noget nyt.«

Det sidste blev højaktuelt sidst i november, da de fik at vide, at afdelingen flytter til Schweiz i første halvår af 2010. Atter er det tid til forandring:

»Lige nu kan vi gå i panik eller fokusere på at aflevere en forretning i god form. Vi vælger det sidste. Og så må vi gøre som Shackleton: bevare optimismen, sætte mål og fejre de små sejre. Så kommer vi godt igennem det her. Selv om det ikke bliver sjovt,« siger Marianne Andersen.

FAKTA: Ernest Shackleton
* I december 1914 tog den britiske polarforsker Ernest Shackleton på en ekspedition for at krydse Sydpolen. Han nåede aldrig sit mål, så i den forstand var ekspeditionen en fiasko. Til gengæld lykkedes det ham mod alle odds at få hele besætningen hjem på trods af kulde og sult - usikkerhed og uforudsigelighed.

* Derfor er Shackletons ledelsesstil i dag et lærestykke i krise- og forandringsledelse. Allerede i januar 1915 måtte skibet opgive kampen mod pakisen, og i oktober måtte besætningen forlade skibet, som begyndte at tage vand ind og blev knust af isen fire uger senere.

* Knap 500 dage tilbragte mandskabet på flydende isflager, indtil Shackleton den 9. april 1916 beordrede dem i redningsbådene. Efter fem dage til søs nåede de den øde ø Elephant Island. Herfra sejlede Shackleton og fire udvalgte mænd mod South Georgia hvalfangerstation for at hente hjælp. Det lykkedes, og 30. august 1916 blev de 22 mand på Elephant Island reddet.

Kilde: Wikipedia

FAKTA: Det kan ledere lære af Shackleton
Sydpolarsfareren Ernest Shackleton har ifølge ledelseseksperter bud til os, fordi ledelse i dag foregår under stadig forandring, så evnen til at motivere folk og udvise handlekraft er alfa og omega. Det gjorde han med stor succes. Her er, hvad porteføljemanager Marianne Andersen lærte af Shackleton, da hun førte sin afdeling gennem en forandringsproces:

Kommunikative evner: Når det brænder på, skal lederen kunne skabe gejst og engagement. Shackleton holdt en tale, der indgød håb, da hans mandskab strandede på en isflage.

Vision: Udstik en overordnet kurs og et klart mål. Det giver arbejdsro.

Fejring: Marker hver eneste lille sejr. Der er masser af dem, men vi er generelt ikke gode til at se dem.

Udholdenhed: Sørg for at have det godt selv. Det giver overskud og smitter af på medarbejderne.

Håndtér konflikter: Det er umuligt at undgå konflikter i en forandringsproces. Erkend det, tag konflikterne alvorligt, men trap dem ned - ikke op. Shackleton havde en alvorlig konflikt med ekspeditionens tømrer. Alligevel valgte han ham som en af fire til en vigtig mission, fordi han anerkendte tømrerens kompetencer.

Kilde: "Leading at the Edge" af Dennis N.T. Perkins m.fl., Amacon, 2000.