Mange mennesker har set kunstneriske tegninger, hvor kæmpemæssige vulkaner på den tidlige Jord udspyr gasser, der danner atmosfæren. Men det er et helt forkert billede, hævder engelske forskere nu.

Greg Holland fra University of Oxford har sammen med to kolleger analyseret indholdet af ædelgasserne krypton og xenon i gasser fra Jordens indre, der stammer fra Bravo Dome gasfeltet i New Mexico i USA, og sammenlignet det med tilsvarende målinger i atmosfæren.

De forklarer i en artikel i Science den 11. december, hvordan de har brugt en teknik kendt som "multi-collector noble gas spectrometry" til at måle indholdet af krypton- og xenonisotoper som krypton-82, krypton-84, krypton-86 samt xenon-124, xenon-126 og xenon-130.

Da man med denne metode måler flere isotoper på samme tid, fremfor en type ad gangen, får man en stor nøjagtighed, der gør det muligt at identificere små forskelle.

Forskerne har foretaget en korrektion for dannelsen af krypton-86 og krypton-84 i jordskorpen ud fra fission af uran.

Der har foreligget en teori om, at ædelgasserne i atmosfæren i dag oprindeligt var en del af det materiale, der var med til at danne Jorden, og at de siden er sivet ud fra Jordens indre.

De nye målinger viser dog, at gasserne i jorden har en markant anderledes sammensætning end i atmosfæren. Og det får Greg Holland til at konkludere, at vulkanske gasser kun i meget ringe omfang kan have bidraget til Jordens atmosfære.

Forskerne mener, at ædelgasserne i atmosfæren derimod dels stammer fra Solen og langsomt er indfanget af Jordens tyngdefelt, dels fra et senere bombardement af gas og vandholdige materialer, svarende til kometer.