Hvad har tre svinefarme i Thailand, fjernvarme i Rumænien, en kemisk fabrik i Kina og kunstgødningsfabrik i Bulgarien tilfælles? De er alle sammen med i de projekter, som Danmark har købt sig ind i for at leve op til Kyoto-protokollen.

I alt har Danmark foreløbig brugt 1,4 milliarder kroner på at købe klimakvoter op i Østeuropa og ulandene. For det beløb har vi reduceret vores udslip med, hvad der svarer til 3,3 millioner ton CO2 i hvert af årene fra 2008 til 2012, i alt 16,5 millioner ton.

Danmark vil, hvis vi taber en sag om Kyotos udgangsår, købe sig til yderligere knap en million ton årlige reduktioner. Så må vi ikke mere for EU, for så svarer det til, at vi har købt os til halvdelen af den reduktion, som vi forpligtede os til med Kyoto.

Det regnskab omfatter dog ikke kvoter, som blandt andet kraftværksselskaberne og de energislugende virksomheder køber.

Pris for samme reduktion med biobrændstof: 12,2 milliarder kroner

Danmark har givet 85 kroner pr. ton, når alle administrative omkostninger regnes med. Prisen vil sandsynligvis stige en anelse, da ikke alle projekter kan forventes at få det fulde bidrag, som de er godkendt til.

Hvis Danmark i stedet havde opført nye havvindmøller, så var prisen 270 kroner pr. ton sparet CO2. Det fremgår af analyser, som Finansministeriet udførte i 2003, da havvindmøller var billigere end i dag. Med 2003-prisen ville det have kostet os 4,5 milliarder kroner at leve op til Kyoto, hvis vi udelukkende havde satset på havmøller.

Nu er havmøller strengt taget ikke noget godt eksempel, fordi de er omfattet af den kvotebelagte sektor. Så passer det bedre med transportsektoren.

Havde vi i stedet storsatset på biobrændstof til de danske biler, havde prisen været 740 kroner pr. ton sparet CO2 eller 12,2 milliarder kroner i alt. Hævet benzinafgift er ifølge Finansministeriet endnu dyrere for samfundsøkonomien.

Den danske regering valgte derfor strategien med mest miljø for pengene. Foreløbig deltager Danmark i 71 meget forskellige projekter. Godt halvdelen af reduktionen finder sted i Østeuropa, resten i ulandene.

Det projekt, som giver os størst reduktioner, er den bulgarske kunstgødningsfabrik, hvor det danske bidrag har fjernet udledningen af lattergas. Danmark er også med i et af de udskældte, kinesiske projekter om at fjerne gassen HFC23 fra fabrikker, der producerer kølemidler.

Ingen miljøorganisationer eller forskere har så vidt vides kulegravet de danske klimaprojekter særskilt siden 2005. Men ifølge John Nordbo fra Verdensnaturfonden er der ingen grund til at tro, at de danske projekter i Østeuropa er bedre end de projekter i ulandene, som har fået meget international kritik. Tværtimod mener han, at kontrollen i Østeuropa er ringere.

Danmark står fast på, at projekterne er en vigtig del af klimaaftalerne. Det slog daværende klimaminister Connie Hedegaard fast i et svar til Folketinget for et år siden, da der var kritik af projekterne.

Danmark arbejder for at bevare og forbedre projekterne i en ny klimaaftale. Det oplyser forhandler på kulstofmarkedet, Marie Christiansen, fra Klimaministeriet.

»CDM har været langt mere succesfuld, end man forestillede sig. Vi venter, at de fleksible mekanismer kommer til at fortsætte efter 2012,« siger hun med den officielle betegnelse for klimaprojekter.

»Vi skal søge at styrke den miljømæssige integritet og det institutionelle setup, så det bliver enklere for virksomhederne at forudsige, hvilke beslutninger CDM Executive Board tager. De mindst udviklede landes andel af CDM-projekter søges også forbedret,« tilføjer hun. CDM Executive Board er den komité under FN, som godkender klimaprojekterne.

Klimaministeriet har ikke lyst til at blive citeret for mere om den sag, mens forhandlingerne i Bella Center står på.