»Jeg hader at løbe med en halv vind, og det mener jeg heller ikke, at jeg gør i denne her sammenhæng, for bl.a. mine job har givet mig en stor indsigt i området. Hvis jeg dog bare kunne gå ned og købe nogle gode transgene fødevareprodukter, så ville jeg gerne, men det kan jeg desværre ikke,« siger Peter Olesen. (Foto: Das Büro)
Udvikler af GM-roen: »Vi har ikke råd til at afskrive genteknologien«
Interview: Hvad hjælper det, at supermarkedets fødevarer er uden GMO, hvis verden sulter, mener dansk professor, der i sin tid udviklede Daniscos GM-sukkerroe.
Peter Olesen
• Universitetsforsker indtil 1983. Herefter bl.a. udvikling af GM-sukkerroen, De Danske Sukkerfabrikker (Danisco).
• Forskningsdirektør i Danisco Biotechnology, Sandoz Seeds og Copenhagen Pectin siden 1991 samt koncerndirektør i Chr. Hansen fra 2000.
• Stiftede i 2008 konsulentvirk-somheden ActiFoods, og blev 2009 professor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU Life. Fra 2008 formand for Det Strategiske Forskningsråd.
• Adjungeret professor på KU i tre perioder og underviser på Life og DTU Medlem af internationale evaluerings-paneler for forskningsprogrammer.
Danskerne, europæerne og politikerne skal kigge ud over deres egen havelåge og forstå, at udfordringerne er større, end hvad der sker i deres egen baghave.
Sådan lyder opfordringen fra tidligere direktør og nuværende professor Peter Olesen, der mener, at det er på tide, at genmodificering ses som en løsning frem for et problem.
For eksempel ryster han på hovedet af, at EU sender skibe med dyrefoder retur, hvis der kan spores rester af ikke-godkendte GMO'er i lasten.
»Det er nede på petitesseniveau i forhold til, at verden dør af sult om 50 år. Jeg må ærligt indrømme, at for mig er det et lillebitte luksusproblem, og vi burde som samfund i stedet bruge de penge og ressourcer på at udvikle nogle afgrøder, der kan give os mad nok,« siger Peter Olesen.
Hans opråb bunder i, at verden i fremtiden skal producere mere mad på mindre jord på grund af klimaændringerne, den stigende befolkning og det voksende kødforbrug. Afgrødeudbyttet skal fordobles, for at der er mad nok til de ni milliarder mennesker, der vil være på Jorden i 2050.
»I det perspektiv bør vi tænke på de virkelige globale udfordringer i stedet for på, om der er GMO-rester i vore køers foder og om vore børn spiser økologiske æbler.«
Og han mener, at genteknologien kan spille en væsentlig rolle i forhold til de globale udfordringer.
»Med genteknologien kan vi lave nogle superplanter, der kan klare sig under de nye forhold og kan yde mere, end planterne gør i dag. De kan f.eks. have indbygget resistens mod sygdomme, tørke eller oversvømmelser. Jeg tror ikke, at genteknologien kan løse alt, men det er her, der er det største potentiale, og det kan løse en masse problemstillinger,« siger han.
Er det nødvendigt med GMO?
»Så længe jeg ikke kan få øje på alternative teknologier, som kan kombinere de rigtige egenskaber og højt udbytte i afgrøderne, så har jeg svært ved at se, at der er så mange andre muligheder. Vi har i hvert fald ikke råd til at afskrive genteknologien som en mulighed,« siger han.
Men risikerer vi ikke, at vi får spredt GMO'erne så meget, at vi ikke har nogen vej tilbage, hvis noget går galt?
»De sidste 20 år er gensplejsede planter blevet dyrket i større og større udstrækning og alle monsterteorierne er blevet gjort til skamme. Der er jo ikke sket noget,« siger han og påpeger, at de undersøgelser, der har vist skadevirkninger, ikke har holdt vand fagligt og videnskabeligt.
Men der er f.eks. rapporter fra Canada om, at genmodificeret hør har spredt sig så meget, at det er umuligt at skaffe hørfrø uden risiko for, at der er frø fra genmodificerede planter i.
»Og? Hvad er effekten rent faktisk? Hvorfor ikke fokusere på effektanalyse i stedet for bare på spredningen.«
Skal man ikke have mulighed for at kunne vælge GM-fødevarer fra?
»Etik er måske en ret til at vælge fra, men det er en større etisk problemstilling at udelukke en teknologi som formentlig kan være til gavn for den store almenhed og være med til at løse nogle af de store problemer. Så for mig betyder det ikke noget i den forbindelse, om man kan købe hørfrø, der med garanti er fri for GMO,« siger Peter Olesen og sukker:
»Vi skal have flyttet den offentlige debat og politiske korrekthed over på de store behov, i stedet for de små nichebehov og enighed om, at der skal være plads til alt, selv bittesmå ting.«
Jamen, kan du garantere, at der ikke går et eller andet galt med biodiversitet, sundhed eller andet?
»Nej, det hverken kan eller vil jeg. Men så længe vi ikke ved, hvilken skade nogle måske tager af at spise de planter, vi spiser i dag, har jeg svært ved at se, at de gensplejsede planter skulle have noget specifikt sundhedsfarligt. Og der er blevet dyrket så mange hektar jord med GM-planter de sidste 15-20 år, så det er min absolutte forventning, at vi ville have set det ske, hvis nogle gener virkelig skulle vise sig at have en stor konkurrencefordel i miljøet og dermed udkonkurrere en masse andre planter.«
Peter Olesens tiltro til GMO gør, at han kalder markedsføringen af økologien som GMO-fri for vildledning.
»Det er en pseudoværdi, for hvad er fordelen ved, at det er non-GMO? Det giver indtryk af, at GMO er farligt, og det er jo ikke dokumenteret.«
Ligeledes mener han, at sameksistensreglerne i Danmark løser et pseudoproblem, og at der er grænser for, hvor meget der skal bruges på at sikre, at der ikke sker genspredning, da det er et mindre problem, og ressourcerne kan bruges andre steder.
Skal vi bare droppe alle regler?
»Bestemt ikke. Men etik og moral skal ikke kun bruges på den enkeltes ret til at vælge. Vi er nødt til at bruge det i det globale verdensbillede.«
Vi bliver lovet igen og igen, at der kommer planter, der kan løse problemerne, men indtil videre har vi kun set resistens mod sprøjtemidler ...
»Den næste generation kommer helt sikkert, men mens den første generation er blevet udviklet i kommercielt regi, bliver vi nødt til at lave en masse offentlig forskning, når det kommer til planter, der kan sikre fødevareproduktionen fremover, for der er nok ikke en umiddelbar kommerciel interesse i det lige nu.«
Kan du forstå den skepsis, der er?
»Jeg har svært ved at forstå NGO'erne, for nogle af dem er drevet af en fundamentalistisk tankegang om, at det er farligt osv. Men jeg kan desværre sagtens forstå skepsissen i befolkningen, for de er blevet bombarderet af skrækkampagner. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at man kan få sådan en indflydelse ved at tage udgangspunkt i en halvreligiøs, fundamentalistisk holdning.«
Hvordan får GMO et bedre image?
»Vi skal vise, at man faktisk kan lave de her planter. Men den politiske accept af, at vi begynder at forske mere i området med offentlig støtte, tror jeg også betyder meget,« siger han og understreger, at han sætter stor pris på, at Fødevareministeriet "har tonet rent flag" og sagt, at området skal have et forskningsprogram. Han mener ligefrem, at Danmark kunne tage førertrøjen inden for "fremtidens hammereffektive planter".«
