Udskiftning af 77 møller skaber landets næststørste møllepark på land
Vattenfall har fuldført udskiftningen af 77 gamle vindmøller i Nordjylland med 12 nye. Vindmølleparkens kapacitet øges fra 17 MW til 27,6 MW og bliver dermed den næststørste på land.
Læs også
-
Skovrydning for vindmølleforsøg koster 45 millioner kr. i CO2-kvoter
-
Ministers egne rådgivere: Kæmpevindmøller blæser på 200 års skovlov
-
Nye vindmøller i Nordsøen kan forsyne 35 millioner europæiske hjem
Dokumentation
12 2,3 MW vindmøller fra Siemens blev i går indviet i Nørrekær Enge vindmøllepark på Limfjordsbredden øst for Aggersund.
Møllerne fra Siemens erstatter 77 gamle vindmøller opstillet mellem 1988 og 1990.
Vattenfall forventer ifølge en pressemeddelelse, at parken vil producere 88 mio. kWh/år – svarende til forbruget i 23.000 husstande. Det gør ifølge Vattenfall parken til landets næststørste vindmøllepark på land målt på årlig produktion.
Oprindeligt skulle der være 13 møller opstillet, men den sidste mølle mangler endnu på grund af en verserende retssag, oplyser Vattenfall.
Projektet er en del af Repowering-programmet, hvor der skal udskiftes gamle vindmøller med 175 MW med nye og færre møller med en samlet effekt på 350 MW.
De 77 gamle møller er solgt til en opkøber, der forventer at sælge dem til Cuba.
Vattenfall satser på at have en klimaneutral energiproduktion på deres nordiske markeder i 2030 og på det europæiske marked i 2050.






