/rumfart

Hubble finder universets fjerneste galakse

Det renoverede Hubble-rumteleskop har fundet, hvad der er universets hidtil fjerneste galakse. Galaksen er skabt kun 600 millioner år efter Big Bang.

Klik for at se billedet i stort

Det er i området kaldet Ultra Deep Field man har fundet den fjerneste galakse. (Foto: Nasa/ASA/ESA)


Læs også

Læs mere om

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 10. dec 2009 kl. 12:12

Det svageste og mest røde objekt på de nye billeder fra Hubble-rumteleskopet er en galakse, der befinder sig 13,1 milliarder lysår borte.

Galaksen er skabt 600 millioner år efter Big Bang, som man mener, fandt sted for 13,7 milliarder år siden og er lig med universets fødsel. Den nye galakse er 187 millioner år ældre, end den hidtil tidligste ældste galakse man kendte.

Observationerne af disse fjerne galakser kan hjælpe astronomerne med at forstå de betingelser, som fandtes i universets tidligste år.

Opdagelsen er gjort af to engelske astronomer fra Oxford og Cambridge med Hubbles helt nye Wide Field Camera 3.

Kameraet kan tage meget følsomme billeder i det infrarøde spektrum, hvor bølgelængderne er dobbelt så lange i forhold til synligt lys, og dermed ikke kan ses af det menneskelige øje. De nye billeder er taget i august måned og er fra et område af himlen, som kaldes Hubble Ultra Deep Field.

»Udvidelsen af universet får lyset fra disse meget fjerne galakser til at se mere rødt ud. Med det nye kamera på Hubble, som er meget følsomt ved de infrarøde bølgelængder, kan vi finde galakser ved meget større afstande, end hvad der hidtil har været muligt,« siger Stephen Wilkins fra Oxford University til space.com.

»Hubble er igen blevet rette mod Ultra Deep Field, som vi først undersøgte for fem år siden. Nu har Hubble taget billeder, som er mere følsomme end nogensinde før. Vi kan nu se endnu længere tilbage i tiden. Her kan vi finde galakser som fandtes, da universets kun var fem procent af sin nuværende alder – eller under en milliard år fra Big Bang,« siger Daniel Stark fra Cambridge’s Institute of Astronomy.

Ved en anden undersøgelse med Subaru-teleskopet på Hawaii fandt man 22 af de tidligste galakser i universet, her i blandt en med en alder på 787 millioner år.

Det hidtil fjerneste objekt man kender, menes at være et gammaudbrud, en af de mest voldsomme begivenheder i universet. Det befinder sig mere end 13,1 milliarder lysår fra Jorden.

De nye instrumenter som blev installeret i Hubble-rumteleskopet under dets sidste servicebesøg, har gjort det muligt at finde disse endnu fjernere galakser. De vil dog først kunne studeres i detaljer, når det kommende James Webb Space Telescope bliver opsendt i 2014.

Opdagelsen af den fjerneste galakse blev præsenteret i en række artikler i tidsskriftet Monthly Notices fra det engelske Royal Astronomical Society.



10. dec 2009 kl 15:19

avatar

Benny Allan Andersen


10. dec 2009 kl 15:21

Bjarke Mønnike


10. dec 2009 kl 15:43

Thomas Green


10. dec 2009 kl 15:56

Paul Nielsen


10. dec 2009 kl 16:11

Steffen Sveegaard


10. dec 2009 kl 16:27

mikael wendt


10. dec 2009 kl 16:54

avatar

Benny Allan Andersen


10. dec 2009 kl 16:56

avatar

Benny Allan Andersen


10. dec 2009 kl 18:15

Berndt Barkholz

Universets fjerneste galakse...

...er i hvert fald ikke fundet endnu, eller vil nogensinde kunne ses... fordi så skal man søge i det langbølgede område af "lyset" (" " fordi vi er helt der nede...) Men hvor langt væk er den fjerneste galakse i det uendelige univers... :o)


10. dec 2009 kl 19:13

Thomas Green


10. dec 2009 kl 19:24

Berndt Barkholz


10. dec 2009 kl 19:29

John Johansen


10. dec 2009 kl 19:41

avatar

Benny Allan Andersen


10. dec 2009 kl 20:18

Thomas Green


10. dec 2009 kl 20:20

Thomas Green


10. dec 2009 kl 20:50

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Teori>

Hvad er det for noget sludder? så gud er et faktum eller hva', da hans eksistens ikke kan modbevises?

Gud eksistens er ikke en teori. For at være en teori skal man kunne angive eksperimenter/observationer som vil kunne bekræfte/anfægte teorien. Det kan man ikke med Gud. Ham må man tro på eller lade være.

Big Bang er en teori for den kan forudsige resultatet af forskellige observationer som ovenikøbet rent faktisk kan udføres. Den er ovenikøbet indtil videre en rimelig succesfuld teori for en række observationer har vist sig at være i nogenlunde overensstemmelse med teoriens forudsigelser.

Det betyder ikkle at der ikke er andre muligheder til forklaring af eksistensen. BB er IKKE endegyldigt verificeret, hverken i detajlen eller i selve princippet, tværtimod ham man konstant fintunet teorien for at få alt til at gå op - og det fortsætter man med. I den forbindelse kan det være svært ved at tro, at så store enheder som galakser (og hvad med superclusters?) kan være etableret så hurtigt after Big Bang - som jo ifølge teorien repræsenterer en umådelig stor stofhomogenitet. Spørgsmålet er altså om Big Bang teorien (med inflation) forudsiger galaksedannelsen som observeret.

Det kunne være interessant at vide om disse observationer bekræfter BB eller snarere sætter spørgsmålstegn ved den. Men emnet forbigås - her og i tilsvarende artikler. De fleste observationer af det tidlige univers lægger op til somgivet at BB er veletableret og udenfor diskussion og ignorerer at det virkelig interessante ved disse observationer af det tidlige univers netop er om de støtter eller svækker teorien.

Hvorfor er man tavs om netop det interessante?

Mvh Søren


10. dec 2009 kl 20:56

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Teori>

Hvad er det for noget sludder? så gud er et faktum eller hva', da hans eksistens ikke kan modbevises?

Gud eksistens er ikke en teori. For at være en teori skal man kunne angive eksperimenter/observationer som vil kunne bekræfte/anfægte teorien. Det kan man ikke med Gud. Ham må man tro på eller lade være.

Big Bang er en teori for den kan forudsige resultatet af forskellige observationer som ovenikøbet rent faktisk kan udføres. Den er ovenikøbet indtil videre en rimelig succesfuld teori for en række observationer har vist sig at være i nogenlunde overensstemmelse med teoriens forudsigelser.

Det betyder ikkle at der ikke er andre muligheder til forklaring af eksistensen. BB er IKKE endegyldigt verificeret, hverken i detajlen eller i selve princippet, tværtimod ham man konstant fintunet teorien for at få alt til at gå op - og det fortsætter man med. I den forbindelse kan det være svært ved at tro, at så store enheder som galakser (og hvad med superclusters?) kan være etableret så hurtigt after Big Bang - som jo ifølge teorien repræsenterer en umådelig stor stofhomogenitet. Spørgsmålet er altså om Big Bang teorien (med inflation) forudsiger galaksedannelsen som observeret.

Det kunne være interessant at vide om disse observationer bekræfter BB eller snarere sætter spørgsmålstegn ved den. Men emnet forbigås - her og i tilsvarende artikler. De fleste observationer af det tidlige univers lægger op til somgivet at BB er veletableret og udenfor diskussion og ignorerer at det virkelig interessante ved disse observationer af det tidlige univers netop er om de støtter eller svækker teorien.

Hvorfor er man tavs om netop det interessante?

Mvh Søren


10. dec 2009 kl 20:58

Søren Fosberg


10. dec 2009 kl 21:13

Søren Fosberg


23. dec 2009 kl 16:45

avatar

Lars Kristensen

Re: Teori>

Galaksen er skabt 600 millioner år efter Big Bang, som man mener, fandt sted for 13,7 milliarder år siden og er lig med universets fødsel.

Hvor er det typisk: Big Bang er altså bare en teori.
At en teori har vundet almen anerkendelse, gør den ikke til fakta.
Ligeledes med sorte huller og tyngdebuler.

Den nye galakse er 187 millioner år ældre, end den hidtil tidligste ældste galakse man kendte.

Under forudsætningen, at teorien om Big Bang holder.:-(

Er vi videnskabelig fornuftige, forholdte vi sig til det vi ved.

Ingen ved om Big Bang var en realitet.

Vi ved derimod mere om, hvor lang tid lyset har været undervejs fra et objekt og til os.

Hermed kan vi alene nøjes med at forholde os til, at et objekt er x mia. lysår borte eller mindst x mia. år gammel.

Vi ved at en hændelse skete for x mia. år siden.

Vi ved derimod ikke om hændelsesforløbet kun har en alder på x mio. år. fra en ukendt og teoretisk skabelse af universet (Big Bang).

Lad os holde os til det videnskaben ved, det er jo det ordet videnskab betyder.

Videnskab har intet med teorier at gøre. Det er kun det der bliver bekræftet af teorierne der bliver til videnskab.

Så Big Bang har intet med videnskab at gøre, hvorfor BB ej heller har med astronomi at gøre. Astronomi er en gren af videnskaben, mens at astronomiske teorier, som BB-teorien, hører under kosmologien.

Kosmologien er ikke en egentlig del af videnskaben, men den bruger de videnskabelige dataer til de kosmologiske teorier.

Når der så fremlægges observationer af forskellige forhold i universet, så ville det være på sin videnskabelige plads rigtigst kun at forholde sig til det vi ved - nemlig vores viden (-skab).

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


23. dec 2009 kl 19:41

John Johansen


23. dec 2009 kl 20:02

Bjarke Mønnike


24. dec 2009 kl 00:11

John Johansen


24. dec 2009 kl 13:05

Søren Fosberg


24. dec 2009 kl 13:42

Bjarke Mønnike


24. dec 2009 kl 21:50

avatar

Benny Allan Andersen


24. dec 2009 kl 23:42

avatar

Stig Johansen


25. dec 2009 kl 11:59

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Re: Teori>

ngen ved om Big Bang var en realitet.

Vi ved derimod mere om, hvor lang tid lyset har været undervejs fra et objekt og til os.

Hermed kan vi alene nøjes med at forholde os til, at et objekt er x mia. lysår borte eller mindst x mia. år gammel.

Vi ved at en hændelse skete for x mia. år siden.

Se - det er jo interessant.

Her går jeg ud fra, at du antager at alle objekter er ens over tid, og snakker rødforskydning.

Men hvordan _ved_ vi, at alle objekter er ens over tid ?
Da rødforskydning er et udtryk for en indbyrdes hastighed mellem iagttager og det iagttagne, hvordan _ved_ vi de 'rødere' objekter er længere væk (bortset fra intensiteten)?

Med tanke i disse 2 spørgsmål, hvordan _ved_ vi at en hændelse skete for x mia. år siden ?

Jeg forsøger ikke at modbevise teorien, men stiller spørgsmål ved det bastane udtryk som: vi ved, hvor det retteligt skulle være vi tror.

Rødforskydningen har aldrig reelt været en god afstandsmåling i universet, fordi den ikke er pålidelig.

Derimod er det særlige stjerner der har været brugt som afstandsmåling. Stjerner vi har kunnet observere i vor egen galakse og fundet ud af, at deres lysstyrke varierer ganske lidt i forholdet til hinanden.

Herefter blev de samme slags stjerner fundet i andre nære galakser og her har vi kunnet måle afstand til galakserne.

Nu var disse specielle stjerner ikke ligefrem stærkt lysende, hvorfor brugen af dem som afstandsmåler ikke kan bruge på lang afstand.

Da rødforskydningen og disse stjerners måldata fulgtes nogenlunde ad, overgik afstandsmålingen ved hjælp af rødforskydningen, indtil den dag, hvor det blev konstateret at særlige supernovatyper (type Ia) blev målt til at have samme størrelse af lysudsending og kunne ses selv i de fjerneste galakser.

Herefter blev det type Ia supernovaer, der blev brugt til måling af afstand i universet.

Med denne nye målemetode, blev det konstateret, at rødforskydningen blev større og større jo længere væk galakserne befandt sig.

Det fik Big Bang kosmologerne til at få den tanke, at rummet ekspanderer accelererende. Men det er deres tolkning af rødforskydningen og den har intet med videnskab at gøre.

Da vi endvidere ved, hvor hurtigt lys bevæger sig og vi efter de målte metoder kender afstanden til de fjerne galakser, kan vi finde ud af hvor gamle de er, i alder fra vores nutid. Disse data indgår i videnskaben, fordi det er en viden vi besidder.

Hvad alderen på de fjerne objekter er i forholdet til Big Bang fænomenets opstart, kendes derimod ikke, fordi Big Bang fænomenet kun er en teori og ikke en faktisk og reel viden.

Derfor er Big Bang teorien ikke en videnskab, men derimod en lidenskab.

Med venlig jule- og Nytårshilsen
Lars Kristensen


07. jan 2010 kl 15:54

Tim Christoffersen

Teori vs Tro

En tro, f.eks. på Gud eller andre fabeldyr, er opbygget således at alle paradokser eller direkte løgne kan (og SKAL) bortforklares med at Herres veje er uransagelige, og det er djævlen der blander sig, og bla-bla-bla...
Lidt ligesom nogle folk herinde også forsøger at gøre med diverse teorier ;)

Hvorimod en videnskabelig teori, netop er lavet med henblik på at kunne modbevises.
En "ægte" videnskabsmand vil til hver en tid forsøge at modbevise sine egne teorier.
Hver gang dette mislykkes, bliver teorien mere mulig. Den bliver aldrig 100% sandhed, men den kommer nærmere...
Og første gang det lykkes at modbevise den, så bliver den kasseret - evt. ændret, for at passe ind i ny viden; men den originale teori er kasseret efter blot 1 vellykket forsøg på at modbevise den.

Derfor holder teorien om BigBang stadig.. Også selvom jeg personligt kun har latter tilovers for den ;)


07. jan 2010 kl 16:31

Søren Fosberg


07. jan 2010 kl 16:37

Søren Fosberg


18. jan 2010 kl 10:59

René Bjerg Madsen

Universets alder...

Jeg føler ikke rigtig jeg har forstået de forskellige principper...

Hvis universet er 13,7 milliarder år gammelt, og en galakse befinder sig 13,1 milliarder LYSår væk, vil det betyder at hvis denne galakse bevæger sig med lysets hastighed væk fra os, være 13,1 milliarder år gammel...

Hvis man så igen tager galaksedannelse og rødforskydning i betragtning gør det nemt den galakse ældre end universet selv, hvilket strider mod vores antagelser i universets alder...

Og for at noget skal have en rødforskydning gør et objekt hurtigere end lyset, hvilket strider mod Einsteins teorier...

Men det er vel for længst en gængs teori at der findes objekter hurtigere end lyset...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.