Galaksen er skabt 600 millioner år efter Big Bang, som man mener, fandt sted for 13,7 milliarder år siden og er lig med universets fødsel.

Hvor er det typisk: Big Bang er altså bare en teori.
At en teori har vundet almen anerkendelse, gør den ikke til fakta.
Ligeledes med sorte huller og tyngdebuler.

Den nye galakse er 187 millioner år ældre, end den hidtil tidligste ældste galakse man kendte.

Under forudsætningen, at teorien om Big Bang holder.:-(

Er man nu sikker på, at det er den fjerneste, har man nu kigget ordentligt efter? :-)

At en teori har vundet almen anerkendelse, gør den ikke til fakta.
Ligeledes med sorte huller og tyngdebuler.

Hvis du får det som du vil have det, så skal enhver udtalelse pyntes med ord som "mener man", "måske" "sandsynligvis", "ifølge gældende teorier". Man kan hurtigt få gjort lærebøgerne en del større.

Hvis en teori er generelt anerkendt, så skriver man på det grundlag. At enkelte personer som du så bliver fornærmede, det...

Hvor er det typisk: Big Bang er altså bare en teori.
At en teori har vundet almen anerkendelse, gør den ikke til fakta.
Ligeledes med sorte huller og tyngdebuler.

Nej, the Big Bang er ikke "bare en teori". Det er en teori, men det forhindrer det ikke i samtidigt at være et faktum (blot et som vi - endnu - ikke har bekræftet).

Galaksen er skabt 600 millioner år efter Big Bang, som man mener, fandt sted for 13,7 milliarder år siden og er lig med universets fødsel.

Hvor er det typisk: Big Bang er altså bare en teori.
At en teori har vundet almen anerkendelse, gør den ikke til fakta.
Ligeledes med sorte huller og tyngdebuler.

Den nye galakse er 187 millioner år ældre, end den hidtil tidligste ældste galakse man kendte.

Under forudsætningen, at teorien om Big Bang holder.:-(

Ma plejer at sige, at en teori er faktum, så længe teorien ikke kan modbevises...

Ma plejer at sige, at en teori er faktum, så længe teorien ikke kan modbevises...

Hvad er det for noget sludder? så gud er et faktum eller hva', da hans eksistens ikke kan modbevises?
nej...

man laver en model ud fra observationer og eksperimenter, så regner man på det og ser om man kan finde en empirisk forklaring.
når man så er nået så langt så prøver man at falsificerer den (modbevise) hvis dette ikke kan lade sig gøre, er det er teori (IKKE FAKTUM).. der kan ligeledes være parallelle teorier der prøver at forklare resultater fra eksperimenter og observationer, på hver deres måde, og hvor begge dele stemmer overens med de repræsenterede teorier. hvilket f.eks. var tilfældet med BigBang Vs. Steady state.. i flere årtier var begge teorier anerkendt, indtil man fik hentet nok infomation til at modbevises Steady state

Hvis en teori er generelt anerkendt, så skriver man på det grundlag. At enkelte personer som du så bliver fornærmede, det...

Det er ikke mit personlige lune, det kommer an på.
Gentager man en ,,løgn" tilstrækkelig mange gange, bliver den til ,,sandhed" i ,,folkets" tanker. Og det skulle ikke gerne være det bærende princip.

Man kan hurtigt få gjort lærebøgerne en del større.

En gedigen lærebog har i sit forord eller i indledningen en beskrivelse af bogens begrænsninger.

Det er en teori, men det forhindrer det ikke i samtidigt at være et faktum (blot et som vi - endnu - ikke har bekræftet).

Det kan godt vise sig, at det også er fakta; men skulle vi ikke vente med at betragte det som fakta, til vi har set beviser?

...er i hvert fald ikke fundet endnu, eller vil nogensinde kunne ses... fordi så skal man søge i det langbølgede område af "lyset" (" " fordi vi er helt der nede...) Men hvor langt væk er den fjerneste galakse i det uendelige univers... :o)

så gud er et faktum eller hva', da hans eksistens ikke kan modbevises?

Gud er ikke en videnskablig teori da en sådan teori netop ikke kan modbevises. Falsificerbarhed er netop et krav for en videnskablig teori. Andet er tro.

En anden vigtig ting at holde sig for øje er at enhver videnskablig teori er netop en teori. Den kan bekræftes mere og mere og er stadig en teori. Den kan modbevises een gang og er dermed faldet.

Derfor er det også absurd at altid skulle forklare at dette er en teori. Det er noget man ved i "branchen", og med "branchen" mener jeg ikke kun forskere men også almindelige kandidater indenfor naturvidenskab/teknik.

Nu er Ingeniøren selvfølgelig efterhånden blevet en gang Ekstrabladsjurnalistik og skal måske derfor også forklare hvad der er en teori... i hver eneste artikel...?

Nu er Ingeniøren selvfølgelig efterhånden blevet en gang Ekstrabladsjurnalistik og skal måske derfor også forklare hvad der er en teori... i hver eneste artikel...?

hahaha... du er godt til pas hvad...

Benny Allan Andersen:

Det kan godt vise sig, at det også er fakta; men skulle vi ikke vente med at betragte det som fakta, til vi har set beviser?

En videnskabelig teori kan ikke bevises, kun modbevises.

En videnskabelig teori kan ikke bevises, kun modbevises.

Øh, - ja.
Man kan eftervise den!
:-Z

Man kan eftervise den

Man kan komme med forudsigelser som kan eftervises, men teorien som helhed er stadig en teori.

Teorien om Gud kunne også være en brugbar teori hvis den kunne komme med forudsigelser som så kan efterprøves, men Herrens veje er uransagelig.

hahaha... du er godt til pas hvad...

Er du uenig?
Der er sensationsoverskrifter, gramatiske fejl, faktuelle fejl og halve sandheder i de fleste artikler efterhånden.

Eneste forskel er at artiklerne har fokus på teknik og naturvidenskab og der derfor oftere er interessant sladder end i de andre tilsvarende medier.

Hvad er det for noget sludder? så gud er et faktum eller hva', da hans eksistens ikke kan modbevises?

Gud eksistens er ikke en teori. For at være en teori skal man kunne angive eksperimenter/observationer som vil kunne bekræfte/anfægte teorien. Det kan man ikke med Gud. Ham må man tro på eller lade være.

Big Bang er en teori for den kan forudsige resultatet af forskellige observationer som ovenikøbet rent faktisk kan udføres. Den er ovenikøbet indtil videre en rimelig succesfuld teori for en række observationer har vist sig at være i nogenlunde overensstemmelse med teoriens forudsigelser.

Det betyder ikkle at der ikke er andre muligheder til forklaring af eksistensen. BB er IKKE endegyldigt verificeret, hverken i detajlen eller i selve princippet, tværtimod ham man konstant fintunet teorien for at få alt til at gå op - og det fortsætter man med. I den forbindelse kan det være svært ved at tro, at så store enheder som galakser (og hvad med superclusters?) kan være etableret så hurtigt after Big Bang - som jo ifølge teorien repræsenterer en umådelig stor stofhomogenitet. Spørgsmålet er altså om Big Bang teorien (med inflation) forudsiger galaksedannelsen som observeret.

Det kunne være interessant at vide om disse observationer bekræfter BB eller snarere sætter spørgsmålstegn ved den. Men emnet forbigås - her og i tilsvarende artikler. De fleste observationer af det tidlige univers lægger op til somgivet at BB er veletableret og udenfor diskussion og ignorerer at det virkelig interessante ved disse observationer af det tidlige univers netop er om de støtter eller svækker teorien.

Hvorfor er man tavs om netop det interessante?

Mvh Søren

Hvad er det for noget sludder? så gud er et faktum eller hva', da hans eksistens ikke kan modbevises?

Gud eksistens er ikke en teori. For at være en teori skal man kunne angive eksperimenter/observationer som vil kunne bekræfte/anfægte teorien. Det kan man ikke med Gud. Ham må man tro på eller lade være.

Big Bang er en teori for den kan forudsige resultatet af forskellige observationer som ovenikøbet rent faktisk kan udføres. Den er ovenikøbet indtil videre en rimelig succesfuld teori for en række observationer har vist sig at være i nogenlunde overensstemmelse med teoriens forudsigelser.

Det betyder ikkle at der ikke er andre muligheder til forklaring af eksistensen. BB er IKKE endegyldigt verificeret, hverken i detajlen eller i selve princippet, tværtimod ham man konstant fintunet teorien for at få alt til at gå op - og det fortsætter man med. I den forbindelse kan det være svært ved at tro, at så store enheder som galakser (og hvad med superclusters?) kan være etableret så hurtigt after Big Bang - som jo ifølge teorien repræsenterer en umådelig stor stofhomogenitet. Spørgsmålet er altså om Big Bang teorien (med inflation) forudsiger galaksedannelsen som observeret.

Det kunne være interessant at vide om disse observationer bekræfter BB eller snarere sætter spørgsmålstegn ved den. Men emnet forbigås - her og i tilsvarende artikler. De fleste observationer af det tidlige univers lægger op til somgivet at BB er veletableret og udenfor diskussion og ignorerer at det virkelig interessante ved disse observationer af det tidlige univers netop er om de støtter eller svækker teorien.

Hvorfor er man tavs om netop det interessante?

Mvh Søren

Jeg kom vist til at gentage Thomas. Men i fortsættelse af ovenstående volæ jeg også gerne brokke mog over at det i populkærpreseen (Ingeniøren vistnok inklusive) altid bliver fremlagt somm livet:

1.

Om igen:

Jeg kom vist til at gentage Thomas. Men i fortsættelse af ovenstående vil jeg også gerne brokke mig over at det i populærpressen (Ingeniøren vistnok inklusive) altid bliver fremlagt som livet:

1. Er opstået spontant på Jorden og
2. At liv er almindeligt i universet - ja selv intelligent liov.

Sålænge man ikke aner hvordan støv kan blive til selvreplikerende væsner kan man naturligvis heller ikke have nogen mening om hvor almindeligt liv er i universet. Vi kan derfor for den sags skyld være de eneste sted i universet hvor der hersker liv.

Og selv Jorden ikke er det eneste sted der er liv kunne vi stadig godt være det eneste intelligente liv - ja i hele det ganske univers.

Det er måske værd at overveje mens vi er ved at udslette den ene art efter anden her på Jorden - som er det eneste sted i hele universet vi faktisk ved der findes liv - i rekordtempo for at tilfredsstille vores behov for ligegyldige og åndsforladte udfoldelser og oplevelser i forbrugsgudens hellige navn.

Undskyld emneskiftet.

Mvh Søren

Galaksen er skabt 600 millioner år efter Big Bang, som man mener, fandt sted for 13,7 milliarder år siden og er lig med universets fødsel.

Hvor er det typisk: Big Bang er altså bare en teori.
At en teori har vundet almen anerkendelse, gør den ikke til fakta.
Ligeledes med sorte huller og tyngdebuler.

Den nye galakse er 187 millioner år ældre, end den hidtil tidligste ældste galakse man kendte.

Under forudsætningen, at teorien om Big Bang holder.:-(

Er vi videnskabelig fornuftige, forholdte vi sig til det vi ved.

Ingen ved om Big Bang var en realitet.

Vi ved derimod mere om, hvor lang tid lyset har været undervejs fra et objekt og til os.

Hermed kan vi alene nøjes med at forholde os til, at et objekt er x mia. lysår borte eller mindst x mia. år gammel.

Vi ved at en hændelse skete for x mia. år siden.

Vi ved derimod ikke om hændelsesforløbet kun har en alder på x mio. år. fra en ukendt og teoretisk skabelse af universet (Big Bang).

Lad os holde os til det videnskaben ved, det er jo det ordet videnskab betyder.

Videnskab har intet med teorier at gøre. Det er kun det der bliver bekræftet af teorierne der bliver til videnskab.

Så Big Bang har intet med videnskab at gøre, hvorfor BB ej heller har med astronomi at gøre. Astronomi er en gren af videnskaben, mens at astronomiske teorier, som BB-teorien, hører under kosmologien.

Kosmologien er ikke en egentlig del af videnskaben, men den bruger de videnskabelige dataer til de kosmologiske teorier.

Når der så fremlægges observationer af forskellige forhold i universet, så ville det være på sin videnskabelige plads rigtigst kun at forholde sig til det vi ved - nemlig vores viden (-skab).

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Er man nu sikker på, at det er den fjerneste, har man nu kigget ordentligt efter?

Faktisk er det vores galakse, Mælkevejen, som er den fjerneste.

;-)

Nåh ! Så er det jo nærmest snyd. Det er jo let at få øje på mælkevejen herfra :-)

Det er jo let at få øje på mælkevejen herfra

Tsk, tsk, tsk....

Videnskab har intet med teorier at gøre. Det er kun det der bliver bekræftet af teorierne der bliver til videnskab.

Helt forkert. Teorier som (i princippet) kan verificeres/falcificeres er videnskab. Dvs teorien skal kunne forudsige resultatet af et givet eksperiment/observation.

Teorier som (i princippet) ikke kan verficeres/falcificeres er ikke videnskab. Dvs man kan ikke opstille et eksperiment/observation hvis udfald teorien kan forudsige.

Til de første hører teorien om BB. Til de sidste hører f.eks. teorien om guds eksistens.

Et grænsetilfælde er teorier som i princippet kan verificeres/falcificeres, men i praksis ikke kan fordi eksperimentet/observationen ikke kan beskrives/udføres. Streng teorien er en sådan teori.

http://www.newyorker.com/archi...arge

Mvh Søren

Jamen hvis man skal tage dit indlæg bogstaveligt Søren

Så hører skabelsesberetningen jo til i grænsetilfældene ;-)

Det var jo en belgisk præst og fysiker der introducerede BB.

Videnskab har intet med teorier at gøre. Det er kun det der bliver bekræftet af teorierne der bliver til videnskab.

Helt forkert. Teorier som (i princippet) kan verificeres/falcificeres er videnskab. Dvs teorien skal kunne forudsige resultatet af et givet eksperiment/observation

I så fald kan man kun konstatere, at under de givne omstændigheder synes teorien at holde. Det siger intet generelt.

ngen ved om Big Bang var en realitet.

Vi ved derimod mere om, hvor lang tid lyset har været undervejs fra et objekt og til os.

Hermed kan vi alene nøjes med at forholde os til, at et objekt er x mia. lysår borte eller mindst x mia. år gammel.

Vi ved at en hændelse skete for x mia. år siden.

Se - det er jo interessant.

Her går jeg ud fra, at du antager at alle objekter er ens over tid, og snakker rødforskydning.

Men hvordan _ved_ vi, at alle objekter er ens over tid ?
Da rødforskydning er et udtryk for en indbyrdes hastighed mellem iagttager og det iagttagne, hvordan _ved_ vi de 'rødere' objekter er længere væk (bortset fra intensiteten)?

Med tanke i disse 2 spørgsmål, hvordan _ved_ vi at en hændelse skete for x mia. år siden ?

Jeg forsøger ikke at modbevise teorien, men stiller spørgsmål ved det bastane udtryk som: vi ved, hvor det retteligt skulle være vi tror.

ngen ved om Big Bang var en realitet.

Vi ved derimod mere om, hvor lang tid lyset har været undervejs fra et objekt og til os.

Hermed kan vi alene nøjes med at forholde os til, at et objekt er x mia. lysår borte eller mindst x mia. år gammel.

Vi ved at en hændelse skete for x mia. år siden.

Se - det er jo interessant.

Her går jeg ud fra, at du antager at alle objekter er ens over tid, og snakker rødforskydning.

Men hvordan _ved_ vi, at alle objekter er ens over tid ?
Da rødforskydning er et udtryk for en indbyrdes hastighed mellem iagttager og det iagttagne, hvordan _ved_ vi de 'rødere' objekter er længere væk (bortset fra intensiteten)?

Med tanke i disse 2 spørgsmål, hvordan _ved_ vi at en hændelse skete for x mia. år siden ?

Jeg forsøger ikke at modbevise teorien, men stiller spørgsmål ved det bastane udtryk som: vi ved, hvor det retteligt skulle være vi tror.

Rødforskydningen har aldrig reelt været en god afstandsmåling i universet, fordi den ikke er pålidelig.

Derimod er det særlige stjerner der har været brugt som afstandsmåling. Stjerner vi har kunnet observere i vor egen galakse og fundet ud af, at deres lysstyrke varierer ganske lidt i forholdet til hinanden.

Herefter blev de samme slags stjerner fundet i andre nære galakser og her har vi kunnet måle afstand til galakserne.

Nu var disse specielle stjerner ikke ligefrem stærkt lysende, hvorfor brugen af dem som afstandsmåler ikke kan bruge på lang afstand.

Da rødforskydningen og disse stjerners måldata fulgtes nogenlunde ad, overgik afstandsmålingen ved hjælp af rødforskydningen, indtil den dag, hvor det blev konstateret at særlige supernovatyper (type Ia) blev målt til at have samme størrelse af lysudsending og kunne ses selv i de fjerneste galakser.

Herefter blev det type Ia supernovaer, der blev brugt til måling af afstand i universet.

Med denne nye målemetode, blev det konstateret, at rødforskydningen blev større og større jo længere væk galakserne befandt sig.

Det fik Big Bang kosmologerne til at få den tanke, at rummet ekspanderer accelererende. Men det er deres tolkning af rødforskydningen og den har intet med videnskab at gøre.

Da vi endvidere ved, hvor hurtigt lys bevæger sig og vi efter de målte metoder kender afstanden til de fjerne galakser, kan vi finde ud af hvor gamle de er, i alder fra vores nutid. Disse data indgår i videnskaben, fordi det er en viden vi besidder.

Hvad alderen på de fjerne objekter er i forholdet til Big Bang fænomenets opstart, kendes derimod ikke, fordi Big Bang fænomenet kun er en teori og ikke en faktisk og reel viden.

Derfor er Big Bang teorien ikke en videnskab, men derimod en lidenskab.

Med venlig jule- og Nytårshilsen
Lars Kristensen

En tro, f.eks. på Gud eller andre fabeldyr, er opbygget således at alle paradokser eller direkte løgne kan (og SKAL) bortforklares med at Herres veje er uransagelige, og det er djævlen der blander sig, og bla-bla-bla...
Lidt ligesom nogle folk herinde også forsøger at gøre med diverse teorier ;)

Hvorimod en videnskabelig teori, netop er lavet med henblik på at kunne modbevises.
En "ægte" videnskabsmand vil til hver en tid forsøge at modbevise sine egne teorier.
Hver gang dette mislykkes, bliver teorien mere mulig. Den bliver aldrig 100% sandhed, men den kommer nærmere...
Og første gang det lykkes at modbevise den, så bliver den kasseret - evt. ændret, for at passe ind i ny viden; men den originale teori er kasseret efter blot 1 vellykket forsøg på at modbevise den.

Derfor holder teorien om BigBang stadig.. Også selvom jeg personligt kun har latter tilovers for den ;)

Jamen hvis man skal tage dit indlæg bogstaveligt Søren

Så hører skabelsesberetningen jo til i grænsetilfældene ;-)

Det var jo en belgisk præst og fysiker der introducerede BB.

Det gør da ikke BB til religion. Kan ikke præst ikke være videnskabsmand?

Skabelsesberetningen er for mig ikke et grænsetilfælde men myte til forklaring af eksistensen. Er der nogen kulturer der ikke har en skabelsesberetning? Det er naturligt for mennesket at stille spørgsmålet om oprindelse til eksistensen såvel som afslutningen. Det er det religion gør og sådan vil det nok altid være. Jeg kan ikke forestille mig at naturvidenskaben i yderste konsekvens kan svare på disse spørgsmål. Sagt på en anden måde, jeg tror ikke skabelsen kan beskrives gennem den naturvidenskabelige metode - som jo ikke kan håndtere uendeligheden.

Mvh Søren

I så fald kan man kun konstatere, at under de givne omstændigheder synes teorien at holde. Det siger intet generelt.

Teorien (BB) synes at holde idet der ikke er gjort observationer som afgørende strider mod dens forudsigelser (eller er der?). På den anden side er den jo langt fra udtømmende, den svarer mig bekendt ikke på hvorfor der i første omgang skete dette Big Bang. Årsagskæden falder simpelthen af, BB er en akausal begivenhed, noget vi normelt ikke tolererer i fysikken.

Derfor synes BB at beskrive et forløb af universet fra et vist "tidspunkt", men der er ingen kobling til hvilken tilstand af universet der førte til BB.

Mvh Søren

Jeg føler ikke rigtig jeg har forstået de forskellige principper...

Hvis universet er 13,7 milliarder år gammelt, og en galakse befinder sig 13,1 milliarder LYSår væk, vil det betyder at hvis denne galakse bevæger sig med lysets hastighed væk fra os, være 13,1 milliarder år gammel...

Hvis man så igen tager galaksedannelse og rødforskydning i betragtning gør det nemt den galakse ældre end universet selv, hvilket strider mod vores antagelser i universets alder...

Og for at noget skal have en rødforskydning gør et objekt hurtigere end lyset, hvilket strider mod Einsteins teorier...

Men det er vel for længst en gængs teori at der findes objekter hurtigere end lyset...