Det er helt rigtigt, men her skal man huske at styrken af den lensing der foregår afhænger af den masse der virker som linse, så her haves et mål for massen af objektet, så meget tunge ting giver en kraftigere lensing end lette.
Ja, det var også min pointe.
Det kan godt være jeg stiller nogle kritiske/tvivlsspørgsmål, men ellers får man jo ikke opklaret noget :-)
Jeg har ikke stillet spørgsmål om den samlede masse af et sort hul, men hvad det kan bestå af.
Mit 'problem' er, at tingene ikke rigtig hænger sammen selv om man 'ved' tingene.
Tag nu f.eks. 'vores' sorte hul.
Der ved man at massen er ca. 3 mio solmasser (ok, du skriver 4, men gennemsnittet af mine links giver ca 3.)
Samtidig ved man, at det er ca. 14 mio miles i diameter:
http://www.universetoday.com/g...ole/
It's 26,000 light-years from Earth and Sgr A* is measured to be about 14 million miles across.
Da vi dermed kender rumfang og masse, kan vi udregne den gennemsnitlige massefylde, som jeg får til ca. 998 kg/m3.
Alligevel opererer man med massfylder på eks. 1,8 · 10^14
http://da.wikipedia.org/wiki/M...lder
Det er sådan nogle ting, der 'generer' mig - de ting hænger jo ikke sammen på tværs.
Med hensyn til Dark Matter, så var det bare et forslag, hvor jeg opererer 'almindeligt' stof, som egentlig også kunne være tungere (og mørke) stoffer fra en super/hypernova eksplosion.
Jeg ved ikke om jeg forstår denne her korrekt:
http://cerncourier.com/cws/art...8892
men så vidt jeg kan udlede, så er Dark Matter nærmere 'klumper' i centre, og ikke som sådan spredt ud over universet.
The density of dark matter appears to increase towards the centre of the cluster in agreement with cold-dark-matter predictions.
Ad fusion og fission.
Det jeg forestiller mig er ikke en fusion og fission på samme tid.
Jeg tror jeg vil kalde det berigelse i stedet for, selv om jeg også betragter det som en fusion.
I meget store og tunge stjerner forestiller jeg mig, at der foregår en berigelsesprocess også til stoffer tungere end jern.
Nogle af disse stoffer vil også kunne fissionere, men så længe der er energi og tryk nok fra de ydre fusioner, holdes disse stoffer 'på plads', så der er tale om en latent fissionsenergi.
Stadig lidt ligesom overophedet vand holdes 'på plads'.
Når de ydre fusionsprocesser 'brænder ud', og ikke længere leverer nok energi&tryk til at holde de oparbejdede fissionsmaterialer 'på plads', så begynder selve fissionen at ske.
Det vil så ske udefra og ind, og det lys/udstråling vi nu ser er fra denne process.
Hvis man havde adgang til det rette udstyr og materiale, burde det vel være ret nemt at sammenligne lys/gamma/xray fra en atombombe med lys/gamma/xray fra en hvid dværg.
Her forestiller jeg mig, at vores periodiske system ikke stopper der hvor vi ser/kan skabe endnu tungere stoffer.
Endvidere ser jeg heller ingen grund til at antage, at jern er den ultimtive top på bindingsenergier.
Vi ved jo ikke hvilke stoffer (og egenskaber) der ligger længere ude.
Derfor antager jeg mindst 2 tungere stoffer længere ude.
Det ene, som jeg kalder supernovium er hyper fissionerbart, og kan ophobe en voldsom latent (og spontan) fissionsenergi.
Det er dette stof, der udløser en supernova, når fusionsprocessen 'brænder ud'.
Jeg synes det passer fint med, at små stjerner (der ikke kan danne almindelige fissionsstoffer) dør ud, større stjerner kan danne almindeligt fissionsmateriale og bliver til hvide dværge, og større stjerner kan danne 'supernovium', der udløser en supernova.
Det betyder, at alt det materiale der slynges ud blot vil være lettere end 'supernovium', og vil indeholde samtlige af vores kendte grundstoffer og isotoper i en eller anden fordeling.
Fortsætter vi nu størrelsen på stjernerne, kan der dannes endnu tungere stoffer end 'supernovium', det kalder jeg 'blackium'.
Det er dette stof jeg mener sorte huller er lavet af.
Da dette stof ligger i kernen, og dermed inden for 'supernovium' laget, vil denne kerne blive tilbage efter en supernova eksplosion.
Ud fra denne teori, vil de mindste supernovaer ikke have produceret 'blackium', og vil kun efterlade sig et stort tomrum i centrum.
Men jo større den oprindelige stjerne var, jo større bliver rest 'kernen' i form at et 'sort hul'.
Nu har vi fået sat tal på dette 'blackium', hvis observationerne af 'vores' sorte hul er korrekte.
Egenskaben er, at det er 'sort', så det udsender eller reflekterer ikke lys.
Endvidere har det en massefylde på 998.
Med disse egenskaber betyder det også at vi må revurdere begreber som 'kollaps' og den slags.
Denne massefylde må være noget nær det mest kompakte (da det er et sort hul), og massefylder af f.eks. hvide dværge og neutronstjerner må nødvendigvis være mindre en denne.
Derfor synes jeg det kunne være interessant om man rent faktisk kan _måle_ størrelsen på en hvid dværg, for hvis målinger af masse/størrelse giver en større massefylde end et sort hul, så er der da slet ingenting, der hænger sammen.
Men i og med det også må være det mest kompakte stof, så medfører det også, at solen ikke kan 'kollapse' hvis der ikke er udadrettet energi til at modvirke trykket, så den forklaring holder heller ikke.
I denne forklaring er det ret essentielt, at observationer af størrelse og masse af 'vores' sorte hul er korrekte, så jeg vil nok prøve at Google lidt for at se om der er konsistens i disse data.
Massen er der nogenlunde enighed om, og linket jeg henviser til, taler om _measured_ diameter.
Udbredt bekymring for forstyrrelser af GPS-signalet
Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?
