Miljøministeren overvejer nu at straffe boligejere for regnvand i kloakker
Boligejerne skal være med til at sikre landet mod fremtidens øgede regnmængder. Derfor overvejer regeringen nu, om betalingsreglerne skal ændres, så boligejere kommer til at betale for arealet af boligens tagflader og andre befæstede arealer.
Læs også
-
København går glip af milliarder: Private kobler ikke regnvand fra kloak
-
Grundejere bør belønnes for at holde regnvand væk fra kloakken
Læs mere om
Der kan i fremtiden være en ekstra regning på vej til de hundredetusindvis af boligejere, der ikke afkobler deres regnvandsafledning fra kloakken. Det fortæller miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i en mail til Ing.dk.
»Lige nu overvejer regeringen om betalingsreglerne kan ændres, så de i højere grad ansporer grundejerne til alternativ afledning af overfladevand,« skiver han og præciserer:
»Det kan f.eks. ske ved at ændre beregningsprincippet for det vandafledningsbidrag boligejerne betaler til kommunen, så der ud over et kubikmeterafhængigt bidrag skal betales et arealbidrag på baggrund af tilsluttede arealers størrelse – f.eks. tagflader og andre befæstede arealer.«
Problemstillingen er, at fremtidens klimaændringer betyder øgede regnmængder i så stort et omfang, at de nuværende kloakker ikke vil være i stand til at håndtere det. Men i stedet for bare at udbygge kloaknettet, peger man flere steder på, at der er rigtig mange penge at spare, hvis man i stedet får boligejerne til at lede regnvandet direkte ned i jorden i stedet for ned i kloakkerne.
Københavns Energi har tidligere overfor Ing.dk givet udtryk for at man alene i Københavns Kommune kan spare op til ti milliarder på kloakudbygninger, hvis man får borgerne til at koble regnvandsafledningen fra kloaknettet.
Troels Lund Poulsen er enig i, at det i visse områder vil være samfundsøkonomisk billigere, hvis boligejerne håndterer regnvandet lokalt ved hjælp af regnvandsbeholdere eller såkaldte faskiner, der er en slags nedsivningsbrønde. Han pointerer dog, at der allerede er mulighed for at kloakforsyningen kan give tilskud til at etablere faskiner.
Kræver stærkere incitamenter
Men hvis man for alvor skal mobilisere borgerne, kræver det stærkere incitamenter end de nuværende. Det har både Københavns Energi og Dansk Vand- og Spildevandsforenings tidligere givet udtryk for til ing.dk, og miljøministeren er ikke afvisende overfor, at det kan komme på tale.
»Regeringen synes det er en god idé og fornuftigt at boligejere fremover hjælper med at tackle fremtidens problemer med øgede regnmængder. Både for boligejerens egen skyld, men også for samfundet som helhed,« fortæller han, men pointerer også, at lokal regnvandshåndtering sandsynligvis ikke er løsningen alle steder:
»Etablering af faskiner kræver viden om de lokale forhold. Er jordbunden egnet til nedsivning, hvor højt er grundvandsspejlet og er der problemer i forhold til jordforureninger? Den viden skal kommunerne selvfølgelig sikre sig er i orden.«
Og selvom regeringen er parat til at overveje en ændring af betalingsreglerne, så er det til syvende og sidst kommunernes ansvar at ruste sig til fremtidens øgede regnmængder, fastslår Troels Lund Poulsen.
»Kommunerne må konkret vurdere, hvordan man bedst tilpasser sig de mulige kraftigere regnhændelser. De har en række virkemidler, der kan tages i anvendelse. Øget lokal regnvandsafledning gennem faskiner er blot et af dem. Andre virkemidler kan være større kloakker og regnvandsbassiner,« skriver han til ing.dk.
