/energi

Skovrydning for vindmølleforsøg koster 45 millioner kr. i CO2-kvoter

Den planlagte fældning af 1.500 hektar skov i Nordjylland til fordel for et vindmølle-testcenter vil påvirke Danmarks Kyoto-regnskab negativt og kræve indkøb af CO2-kvoter til en samlet pris af 45 millioner.

Klik for at se billedet i stort

Kortet viser placeringen af nyt vindmøllecenter i Thy. Den lodrette grønne streg viser, hvor vindmøllerne skal placeres. Den orange ring viser en støjgrænse på 40 db og det blå felt viser, hvor der skal være vindfrit.


Læs også

Læs mere om

Af Kasper Brøndgaard Andersen, torsdag 10. dec 2009 kl. 06:55

I forvejen er der udsigt til, at Danmark skal indkøbe store mængder CO2-kvoter for at leve op til sine Kyoto-forpligtelser, men med den planlagte etablering af et vindmølle testcenter i Østerild Klitplantage ved Thy, ser det ud til, der skal købes endnu større ind i udlandet.

For at få plads til det nationale testcenter for vindmøller, der skal huse 6-7 kæmpevindmøller på 250 meter i højden, skal der nemlig fældes 1500 hektar fredskov.

Skov, der medvirker positivt til Danmarks CO2-regnskab, fordi det binder kulstoffet.

Ifølge tal fra Danmarks Skovstatistik, betyder en fældning af de 1500 hektar skov i Østerild klitplantage, at Danmark frigiver knap 400.000 ton CO2 ekstra.

Vivian Kvist Johannsen, forskningschef hos Skov & Landskab, Københavns Universitet, har i en årrække regnet på de danske skoves binding af kulstof:

»Det svarer til to års kulstofbinding i Danmarks samlede skovrejsning. For klimaet som helhed er det vigtigt at se skovene som en del af løsningen på vores klimaudfordringer. Både som kulstoflager, der løbende suger CO2 op fra atmosfæren, og som energikilde i stedet for kul og olie,« siger hun.

Med en CO2-kvotepris på omkring 15 euro/pr. ton, kommer regningen for de 400.000 ton CO2 op på 45 millioner kroner.

Til sammenligning binder den danske skovrejsning hvert år omkring 225.000 ton CO2, og derfor vil fældningen af skovplantagen betyde knap to års tilbagegang.

»I forhold til Danmarks samlede CO2-udledning er det ikke ret meget, men sammenligner man med, hvor meget skovrejsning binder, så bliver man sat to år tilbage,« siger Vivian Kvist Johannsen.

Det samlede kulstoflager i de danske skoves træer er beregnet til omkring 140 mio. tons CO2 og dækker 570.800 hektar eller ca. 13,2 pct. af Danmarks areal.



10. dec 2009 kl 07:50

avatar

Flemming Rasmussen

Hvem sagde

Ebberød bank ??

Find dog et mere velegnet sted til det forsøgscenter - - -


10. dec 2009 kl 08:33

Bjarke Mønnike

Re: Hvem sagde

At at hele skoven skulle ryddes og efterlades som et månelandskab.....Frøkongen Kåre Fogh?

Alle steder langs den jydske vestkyst er al jord der ikke er lagt ud til sommerhusbebyggelse fredet.

Der hvor den ikke er fredet vil møller af disse størrelser blive mødt med ret store erstatningskrav fra de omliggende lodsejere.

Og er der et sted hvor man kunne have brug for arbejdspladser så er det netop der hvor de er placeret på en jord som er statens uden andet slagsmål end det der skal tages med skovstyrelsen om rejsning af skov andensteds.

Det der er tale om her er bar klodset embedsførelse kommenteret af de sædvanlige brokkehoveder


10. dec 2009 kl 09:24

Robert Jensen

Så galt er det vist heller ikke...

400.000 ton CO2 vil være hentet hjem alene af test-møllerne i løbet af 5-6 år. For slet ikke at tale om hvor mange ton CO2 der vil blive sparet når test-pladsen giver resultater i form af bedre (eller billigere) vindmøller.


10. dec 2009 kl 10:06

Jacob Ravnsborg

Bedre steder

Der må være steder i det danske land, der er bedre egnet til at teste vindmøller. Søgekriterierne må være: god vind, ingen rundkørsler, ingen sure naboer. Jeg foreslår Horns rev III... Så er det ikke kun vindmøllerne der kan testes, men også fundamenterne.


10. dec 2009 kl 12:07

avatar

Bertel Lohmann Andersen

20 ha

Kernekraftværket Brokdorf ved Elben, som REO besøgte i oktober på sin COP15-ekskursion, ligger på et areal på 20 ha. Men så er der også plads til brugt brændsel fra 40 års drift. Værket leverer årligt ca. 12 TWh svarende til 1/3 af Danmarks elforbrug.


10. dec 2009 kl 14:31

Gunnar Ericsson

CO2 udslip

Den smule skov der fäldes i Danmark betyder vel intet i det globale sammenhäng med al den regnskovfäldning der foregår, bl.a. i Brasilien.


10. dec 2009 kl 18:39

jesper thusgaard

KK vs. VK (og så er der noget med billedteksten)

KK:
Hvor skal det ligge, det kan ikke være i Københavns området, det vil jo ikke give mening efter alle de års kamp mod Barsebäck. Alt vest for københavn vil øge faren for nedfald i København, hvis det skulle ryge i luften. Så er der Bornholm tilbage... De vil sgu nok ikke have det.

Jeg er ikke KK modstander, men jeg kan bare ikke se hvor vi kan placere det.

VK:
Store møller er generende. Og de skal ud på vandet. Små møller giver formentligt for dårligt udbytte. Og vi har endnu ikke nogen god måde at opbevare energien. Energi øer er fine, men hvor skulle vi placere dem. Mit bedste bud er Fyn, så kunne vi forbinde Lillebæltsbroen med storebæltsbroen... Selvfølgelig med en bro hen over vandet!

Dansken:
Ja vi må lige lære at spare. Jeg har nu kun få halogen pærere tilbage. Den traditionelle glødepøre er død og lavenergi/LED pæren har hold sit indtog i det lille hjem.

Billed teksten:
Den lodrette grønne streg viser, hvor vindmøllerne skal placeres. ....og det blå felt viser, hvor der skal være vindfrit.

Hvis der er vindfrit hvad er formålet så med Vindmållerne?

J;-)

PS. Indlæget kan indeholde ironi, men jeg vil altså hverken bo ved siden af KK eller VK.


10. dec 2009 kl 19:12

Thomas L. Pilegaard

Et spørgsmål om tal

Umiddelbart lyder det som et skrivebordsproblem:

Ifølge tal fra Danmarks Skovstatistik, betyder en fældning af de 1500 hektar skov i Østerild klitplantage, at Danmark frigiver knap 400.000 ton CO2 ekstra.

Er det ikke bare st spørgsmål om tal ?

Hvis de planter andre 1500 ha til med ny skov (eller 3000 ha som den gamle skovlov kræver) går det vel ud på et.

Der hentes en del flis til kraftvarmefyring i Thy's plantager, så om det er i Østerild, Tved klitplantage eller en af de andre kan vel være lige meget. De kan hente flis i Østerild et par år, og lade de andre plantager være.

Smart ville de være hvis staten sikrer 1500 ha ny skov og 1500 ha med energipil. Energipil kan høstes og flises hver 2-3 år.

mvh Thomas


27. dec 2009 kl 11:35

avatar

Holger Skjerning

bare et kort svar...!

Jesper: Bare ganske kort, nu hvor kk-værker er kommet ind:
Før 1985 (86) var der reserveret 15 pladser til kernekraftværker. Alle ved havet på steder, hvor der var god plads og hvor der var tilstrækkeligt kølevand (så vi ikke skal have køletårne i DK).
To, tre eller fire af disse pladser kan naturligvis stadig anvendes.
Hvis du er interesseret, har jeg cirkulæret om pladserne.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk