BMW og Volkswagen: Vi dropper brintbilerne
Både BMW og Volkswagen har lukket for udviklingen af brintbiler. I stedet satses der på el- og elhybridbiler.
Ingeniøren har bragt en rettelse til denne nyhed
BMW satsede blandt andet på brint i traditionelle forbrændingsmotorer. Her er den en 7-serie, som har fået brint i tanken.
Læs også
Dokumentation
I foråret 2009 medelte den amerikanske energiminister, at man droppede udviklingsstøtten til brintbrændselscellebiler. Derefter meldte Volkswagen ud, at man ikke længere satsede på brint. Nu er det BMW som definitivt har lukket sin udviklingsafdeling for brintbiler.
Ifølge BMW, handler det om at spare penge i den trængte bilindustri, men eksperter peger også på, at der mangler rentable løsninger på brintfremstilling, opbevaring af brint og infrastruktur.
Tidligere har Volkswagen erklæret brint ude i kapløbet om fremtidens motorteknologi og i dag står Mercedes, Honda og GM tilbage som de eneste med reelle brintalternativer.
Både BMW og VW ser ud til at fuldt og helt at satse på forskellige kombinationer af rene elløsninger og hybridbiler med forbrændingsmotor.





