Sagde du nørd!?
Af Klaus Seiersen,
tirsdag 08. dec 2009 kl. 21:31
En bjørnetjeneste er ikke en stor hjælp, og forfordele betyder ikke at favorisere.
Tag lige et kig på resultatet af denne Google billedsøgning. Søgeordet er "nerd", og resultatet er domineret af hundredvis af meget identiske billeder af den klassiske nørdstereotyp med kikset påklædning, sær frisure og grimme briller.
Alt dette vender vi tilbage til lige om lidt...
Jeg har netop læste Dorte Tofts nye bog Lykkelig i Nørdland om danske kvinders manglende interesse for at arbejde med de tekniske og naturvidenskabelige fag. Bogen er et glimrende indblik i problemstillingerne omkring karrierevalg og kønsforskelle, og bogens 12 centrale portrætter er interessante og tankevækkende. Jeg kan absolut anbefale bogen, og især bør den overvejes som julegave til danske mænd, der har døtre boende på børneværelserne.
Bogen får mig dog til at tænke over et fænomen, jeg bemærkede for første gang for mange år siden: Nogle studerende på naturvidenskab og ingeniøruddannelser praler nogen gange med, at de er nørder, og de virker endda til at sætte en ære i betegnelsen.
Men at være nørd er jo noget negativt. Det er ikke bare et udtryk for, at man er meget entusiastisk omkring sit fag. En entusiast er noget positivt, en nørd er noget negativt. En nørd er måske nok en person, der går meget op i et emne, men nørdbetegnelsen dækker også over, at man opfører sig socialt akavet (især overfor det modsatte køn), at man klæder sig i kikset tøj, at man er dårlig til sport og fysisk aktivitet, og så videre. Jeg tror alle genkender stereotypen.
Også i Dorte Tofts bog betegner flere af de 12 portrætterede kvinder sig selv som nørder, og det undrer jo et eller andet sted. Hvorfor kalder disse personer, hvis formål er at være rollemodeller, sig selv for nørder?
For eksempel siger softwareudvikleren Helena Meyer, at hun har det fint med at blive kaldt nørd, for det betyder jo bare, at hun brænder for sit fag. Også matematikeren Lisbeth Fajstrup og datalogen Sidsel Jensen kalder sig gerne for nørder. Kun nanoprofessoren Anja Boisen siger, at hun ikke vil betegnes som en nørd, for det opfatter hun som en person, der kun kan snakke fag.
Min blogkollega Anne-Sofie Nielsen på Version 2 har også et kapitel i bogen, og her bliver jeg lidt mere forvirret. Kapitlet indledes med udsagnet om, at hun er nørd, og at hun er stolt af det. Senere fortæller hun, at det i hendes arbejde som softwareudvikler netop ikke er en fordel at være en nørd, og til sidst slutter hun af med, at det nørdede image er det, hun mindst kan lide ved faget.
De 12 kvinder er ikke nørder! Bogen viser dem faktisk som rollemodeller, der kan skabe begejstring omkring deres fag, men som bestemt også har mange andre interesser end bare faget. De er ikke nørder, som jeg forstår ordet.
Måske har nørdbegrebet bare skiftet betydning, som vi også har set det med ord som bjørnetjeneste og forfordele, og måske er det derfor, Danmarks Radio kører nogle (i øvrigt glimrende) børne- og ungdomsprogrammer med titlen Nørd, selv om disse programmer netop skal skabe interesse for teknik og naturvidenskab.
Er jeg efterhånden den eneste, der bruger ordet nørd i den oprindelige, negative betydning? Er det ikke et problem, hvis markedsføringen af naturvidenskaben bruger en salgsbetegnelse, som målgruppen potentielt kan opfatte negativt?
25
