I de fleste nødstrømsanlæg står de store motorer tavse hen det meste af tiden. Men på Odense Universitetshospital har man som det første sted i Danmark fået den idé at udnytte nødstrømsanlæggets motorkraft til at producere regulerstrøm til Energi Fyn.

I spidsbelastninger, hvor forbruget er stort, og det samtidig er vindstille, så vindmøllerne ikke kan bidrage til elproduktionen, kan Energi Fyn starte nødstrømsanlæggets otte dieselgeneratorer, som tilsammen leverer 16 MW.

»Da vi stod og skulle bruge et nyt nødstrømsanlæg på grund af den voksende mængde af elektronik på sygehuset, tænkte vi, om det ikke kunne kombineres med regulerkraft,« fortæller Lars Kildelund, projektingeniør fra driftsafdelingen på Odense Universitetshospital.

Energi Fyn står for anlægget
Men ved vedtagelsen var det ikke det rigtige tidspunkt at få en ansøgning om et nyt anlæg igennem hos sygehusets ledelse, så Lars Kildelund fandt en anden løsning.

»Vi ved ikke præcist hvornår, men vi skal jo flytte fra matriklen på et tidspunkt, når det nye supersygehus står klar. Så ledelsen holder forståeligt nok igen med de store investeringer. Derfor var det en god løsning at lade Energi Fyn lave anlægget og stå for drift og service,« fortæller han.

Det tager fem sekunder for Odense Universitetshospital at blive koblet på andre byledninger, hvis strømmen skulle svigte, og hvis det ikke er muligt, kan anlægget levere nødstrøm efter 120 sekunder. I den værst tænkelige situation, hvor alt andet svigter, vil Odense Universitetshospital have nødstrøm i 30 til 60 minutter i udvalgte områder.

To bygninger oven på hinanden
Hos Energi Fyn er Per Nielsen, driftschef, også tilfreds med det nye anlæg

»Vi får en indtægt på at stå til rådighed på nødstrømsdelen og på regulerkraftsmarkedet, men lige nu er der ikke meget gang i det marked på grund af krisen,« konstaterer han.

Der var meget lidt plads at bygge det nye anlæg på op af en kirkegård. Det gav en del udfordringer i forhold til krav til blandt andet støj.

»Det er faktisk to bygninger oven på hinanden med luft imellem for at holde lyden inde. Samtidig skulle vi lave et meget kompakt anlæg, fordi der er så lidt plads,« siger han.

Bygningskonstruktionen er derfor udført som en dobbeltkonstruktion og forsynet med dobbeltdøre. Ligeledes er vægten på fundamenterne til dieselgeneratorerne øget væsentlig af hensyn til de tilstødende kældre i forhold til lyd og rystelser, hvilket også vil forhindre rystelser i området.

»Motorerne vejer 17,5 ton, og normalt siger man, at fundamentet skal være 1,5 gange motorvægten. Vi er oppe på tre gange motorvægten,« fortæller Per Nielsen.

Overskudsvarmen fra nødstrømsanlægget dirigeres over i det fjernvarmeanlæg, der ligger lige ved siden af. Hvis fjernvarmeanlægget ikke kan aftage overskudsvarmen, bliver den blæst af i frikøling.

Anlægget har kostet 48 mio. kroner, men den dobbelte anvendelse betyder en besparelse i omkostningerne.

»Et rent nødanlæg ville koste omkring 40 mio. kroner,« siger Per Nielsen, driftschef hos Energi Fyn.

FAKTA: Nød- og regulerkraftanlæg

* Anlægget består af otte stk. 2 MW Caterpillar 16 cylindrede dieselgeneratorer af typen 3516 forsynet med 4-polet 10 KV's generatorer.

* Effektydelse: 16 MW

* Fjernvarmeydelse: 10 MW pr. time

* Anlæggets brændstofforbrug: Fire m3 diesel pr. time ved fuld ydelse.

* Anlægget er forsynet med et styre-, regulerings- og overvågningsanlæg, der kan fjernbetjenes og fjernovervåges af driftsvagten på Energi Fyn. Ligeledes kan den balanceansvarlige "markedskraft" aktivere anlægget til regulerkraftmarkedet.

* I samarbejdsaftalen stilles der sikkerhed for, at Odense Universitetshospital har nødforsyning til rådighed i mindst 14 år.