/energi

Uffe Ellemann: Løftebrud fra S slukkede håb om A-kraft

Uffe Ellemann-Jensen (V) beskylder i et debatindlæg på ing.dk Socialdemokraterne for i 1978 at være løbet fra et løfte om at indføre atomkraft i Danmark. »Det passer simpelthen ikke,« siger daværende finansminister.

Klik for at se billedet i stort

Ifølge Uffe Ellemann-Jensen stod det i regeringsgrundlaget for SV-regeringen, at Socialdemokraterne ikke ville blokere for a-kraft i Danmark. (Grafik: www.atomkraftjatak.dk)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Michael Tornsberg, mandag 07. dec 2009 kl. 16:05

Danmarks afhængighed af naturgas skyldes, at Socialdemokratiet løb fra et løfte som de afgav til Venstre i 1978. Så kontant lyder kritikken fra Uffe Ellemann-Jensen (V) i et debatindlæg på ing.dk.

Indlægget er skrevet som kommentar til debattråden "Uffe Ellemann: Alt for farligt at give Rusland monopol på energiforsyningen."

Debatten er baseret på en artikel fra Project Syndicate som Uffe Ellemann-Jensen har sendt til Ingeniøren. Artiklen stiller sig kritisk over for at øge afhængigheden af russisk naturgas.

I den følgende debat skriver Uffe Ellemann-Jensen et indlæg som han afslutter med følgende bredside mod Socialdemokraterne:

»Da man i sin tid fandt gas i Nordsøen, var jeg tilhænger af, at den blev hentet i land - og så straks sendt til Holland eller brugt i elkraftværker i Danmark. Og det kan godt ærgre mig, at vi faktisk blev snydt, da vi fik naturgasnettet: Det indgik i den aftale, der lå til grund for dannelsen af SV-regeringen i 1978. Socialdemokraterne ville have naturgas i Danmark, Venstre ville have atomkraft - så begge dele indgik i aftalen. Men som vi kan se i dag, løb S fra løftet om atomkraft, så vi fik kun naturgassen. Derfor ligger vi, som vi har redt.«

Men det er overhovedet ikke sådan, det foregik, siger daværende finansminister i SV-regeringen fra 1978, socialdemokraten Knud Heinesen til ing.dk.

»Det passer simpelthen ikke. Det er rigtigt, at Venstre ønskede atomkraft, og at det gjorde Socialdemokratiet ikke. Men der har ikke været indgået nogen aftale om, at SV-regeringen skulle indføre atomkraft,« siger han.

Holder fast i kritikken
Men Uffe Ellemann-Jensen holder fast i, at Socialdemokratiet løb fra deres løfte. Efter at være blevet præsenteret for Knud Heinesens modsvar, skriver han følgende i en mail til ing.dk:

»I aftalen om dannelse af SV-regeringen indgik, at man skulle indføre naturgas – og at man samtidig skulle arbejde videre med a-kraftprojektet som S forpligtede sig til ikke at blokere. Der var tale om to mulige placeringer af et fremtidigt a-kraftværk – Kalundborg eller Gyllingnæs – men arbejdet med dette projekt var af gode grunde mere tidskrævende, end arbejdet med at starte naturgasprojektet. Derfor var det ikke færdiggjort, da SV-regeringen brød sammen. Socialdemokraterne løb siden (engang i 80’erne, jeg har ikke tidspunktet præsent) fra tilsagnet om ikke at blokere for a-kraft, og der var derefter flertal i Folketinget for at sige nej til A-kraft.«

Men selv hvis et forslag om at indføre atomkraft var blevet fremlagt under SV-regeringen, ville det ikke have haft en chance, siger Knud Heinesen. Derfor mener han, at diskussionen er formålsløs.

»Det er ganske uinteressant, for politisk var der alt for stor modstand mod atomkraft til, at det overhovedet var salgbart. Hvis der var blevet fremlagt et forslag for Folketinget om at indføre atomkraft, så var det faldet med det samme,« siger han.

Ing.dk har forsøgt at finde frem til regeringsaftalen fra 1978, men Folketingets Bibliotek oplyser, at regeringsaftaler først blev gjort offentligt tilgængelige fra den første Nyrup-regering.



07. dec 2009 kl 16:46

Tommy Andersen

I bagklogskabens Lys

Det er for slebent af Ulle Ellemann Jensen:

Three Mile Island 1979.

Det ville herefter have været politisk selvmord at penetrere den folkelige modstand, som også rakte langt ind i Venstres rækker.

Så også Venstre tog den tag af bordet - i det stille, ligesom det skete i stort set alle andre lande i den frie verden; ikke mindst USA.

At bebrejde S det - 30 år herefter.......

Man havde ventet sig mere fra netop en hr. Ellemann.

Derimod står det klart, at Venstres bidrag til klimaforsvar hele tiden har været A-kraft; det er der da noget godt i nu står klart. Frem for det evendindelige kratluskere at ville VE i det åbne, men ikke i det skjulte: i den reelt magtpolitiske sfære, hvor det modarbejdes.


07. dec 2009 kl 17:11

Thomas Hansen

Copyright

Når man går ind på atomkraftjatak.dk står der:

"Atomkraft? Ja Tak" er designet af Imaginum, som har copyright på designet.


Det er vist dem som bryder en copyright, hvis vi skal være smålige.


07. dec 2009 kl 17:16

Rolf Hansen

Tja begrundelsen fra Anker...

Var jo at fissionskraft i Danmark slet ikke var nødvendigt, indefor de næste par årtier ville vi jo have fusionskraftværker og rentabel VE og så ville fissionskraft være overflødigt og alle vores forureningsproblemer ville være løst:)

Politik kan man få meget sjov ud af, men næppe noget realistisk da det hele bliver druknet i ideologi og følelser.

Man kan stadigvæk undrer sig lidt over at vi er det land i verden som har den største andel af "VE" i vores el forsyning, samtidigt med at vi bryster os med at vi er det mest energieffektive land, samtidigt er vi et af de lande som udleder mest CO2 per indbygger i EU.

Hehe politik er det muliges kunst. JA right, tror folk også på julemanden?


07. dec 2009 kl 17:47

avatar

Jesper Ørsted

Re: I bagklogskabens Lys

Tommy Andersen:


At bebrejde S det - 30 år herefter.......

Ja, det kan du tro. Hvis vi havde vedtaget KK dengang ville vi have udledt 250-500 mio t CO2 mindre. Vindbedemøllerne har jo vist sig ude af stand til at erstatte kulfyring.


07. dec 2009 kl 18:19

Uffe Merrild

Re: Re: I bagklogskabens Lys


Ja, det kan du tro. Hvis vi havde vedtaget KK dengang ville vi have udledt 250-500 mio t CO2 mindre. Vindbedemøllerne har jo vist sig ude af stand til at erstatte kulfyring.

Suk.


07. dec 2009 kl 18:37

Tommy Andersen

Re: Re: I bagklogskabens Lys

At bebrejde S det - 30 år herefter.......


Ja, det kan du tro. Hvis vi havde vedtaget KK dengang ville vi have udledt 250-500 mio t CO2 mindre. Vindbedemøllerne har jo vist sig ude af stand til at erstatte kulfyring.

Det her er altså ikke respektabelt.

Du glider elegant uden om alle kendsgerninger - herunder de følelser, som er kærnen i politik.

Three Mile Island 1979.

Jeg kan garantere dig, at hed Statsministeren Ellemann, ville han som en pokerspiller have smidt kortene på bordet og sagt bluff.

Ellemann ville ALDRIG have gåer efter KK; jamais!

Endelig var herr Ellemann en centralt ledende i Schlüterregeringen, hvorfor gjorde han så ikke noget ved det?

Det er illoyalt at beskylde S for dette; det er kratluskeri; det er foragt for Folkestyret, at deklassere det andet bud, at despektere det uenige. Det troede jeg Ellemann havde respekt for; det har han tydeligvis ikke.

Og så var der en lille ubetydelig hændelse i firserne:

TJERNOBYL.

Havde et A-værk været under opførelse; og det havde skulle ske under politibeskyttelse; ville det have været døden for dette.

Man havde måtte standse det; slet og ret pille det ned.

Så mange penge blev sparet af det ansvarlige S ved at sige fra i tide.

Vil du have KK her, så argumetér redeligt.

Ikke som kratluskeren hr Ellemann, som jeg, grundet dette, har mistet min veneration for.

Det er ærgeligt; noget med resterne af barneskjorten.

Endelig kan KK ligeså lidet som VK erstatte fossil kraftproduktion; det burde du vide, thi vi mangler vandkraft, som Frankrig og Sverige har, til at regulere den.


07. dec 2009 kl 18:38

avatar

Christian Munch-Petersen

Som jeg husker det

I 1978 - da SV-regeringen blev dannet, pressede Venstre på for at få standset Statsbroen Storebælt, som Venstre ikke mente vi havde råd til.

Socialdemokraterne fik i stedet Naturgasnettet igennem.

Så nej til Storbælt og ja til Naturgas var det synlige resultat i aftalen.

Mon ikke det er det Uffe skammer sig over i dag?


07. dec 2009 kl 19:05

Bjarke Mønnike

Re: Som jeg husker det

Set i lyset af at Uffe Ellemann ikke var medlem af Venstre før to dage inden han blev udenrigsminister i 1982, må der forekomme en erindringsforskydelse hvis man giver Uffe Ellemann skylden for hvad SV regeringen i 1978 fortog sig.

Storebælt (1988-98)blev også vedtaget i Schlüters regeringsperiode. Med Melchior som forhandler og hans efterfølger H.P Clausen tog det første spadetik i 1988. Uffe var som bekendt udenrigsminister indtil 1993 ( if you cant join them, then beat them)


07. dec 2009 kl 19:48

Tommy Andersen

Re: Re: Som jeg husker det

Set i lyset af at Uffe Ellemann ikke var medlem af Venstre før to dage inden han blev udenrigsminister i 1982, må der forekomme en erindringsforskydelse hvis man giver Uffe Ellemann skylden for hvad SV regeringen i 1978 fortog sig.

Ja, ja: Herr Mønnike hænger ikke på træerne, hvad han ellers i mange andre henseender burde.*

Men Bjarke: hvorfor blander Ellemann det ind?

Og hvorfor blev KK ikke indført fra 1982?

Fra hukommelsen fra hr Ellemanns indlæg: "så vi har redt, som vi har lagt".

Øh...???

Tommy

*Det var ment komplimenterende, really. Så kan du ikke holde oberst Mønnike og hans sorte kavaleri tilbage; undlade personligheder.


07. dec 2009 kl 21:10

avatar

Christian Munch-Petersen

Re: Re: Re: Som jeg husker det

Jeg skrev da ikke, at det var Uffe, der standsede Storebælt i sin tid. Jeg skrev bare, at Uffe skammede sig over det i dag.

Det er da også lidt pinligt.

Det var vist den jyske tranlampe Anders Andersen, der fik broen standset.

Men det er rigtigt, at Uffe var en af de røde lejesvende i Danmarks radio inden han blev venstremand.


07. dec 2009 kl 21:14

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Som jeg husker det

Derhos, oberst Mønnike:

Derhos er et udtryk fra MMM, som jeg engang korresponderede med. Ser du ordet kan, du se, at det et forbindende; det kan danne et link fra én helsætning til en anden; det kan derfra, desuden, osv ikke. Det er et sprogligt semikolon, derhos.

Ærgeligt, at det går ud ad sproget.

Men det er altså sjovt, at du kan din historie - også selv om den ikke lige passer ind i i mine aktuelle politiske prætentioner.

Thi, det er vigtigere det individuelle end ved rettetig omhu, at gøre det oppositionelle i forhold til én, til en fjende; som hr Ellemann, stik modsat Schlüter intention, har givet en ubehagelig opvisning i.

Ellemann var absolut ikke mere en statsministerkandidat end Auken; Niels Helveg havde ret; denne stille Grundtvigmand.

Men tiden går med fuld maskinkraft, at demokratierne handler om enighed - imod de andre, FJENDERNE.

Enhver, der kender til Nietzche ved, at det kommer vi altså ikke langt med; at anvende magtvilje imod det anderledes end én selv. Thi så bliver tilværelsen forrygende eksistentiel, og det slipper en dansk velfærdsnarkoman altså ikke helsindet fra.

- så lad det uenige herske, når det har kvalificeret sig hertil.

- uenighed er ikke for idioter

- eller ta' konsekvenserne: face det eksisistentielle.


Tommy Andersen




07. dec 2009 kl 23:00

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: I bagklogskabens Lys



At bebrejde S det - 30 år herefter.......


Ja, det kan du tro. Hvis vi havde vedtaget KK dengang ville vi have udledt 250-500 mio t CO2 mindre. Vindbedemøllerne har jo vist sig ude af stand til at erstatte kulfyring.

Det her er altså ikke respektabelt.

Du glider elegant uden om alle kendsgerninger - herunder de følelser, som er kærnen i politik.

Three Mile Island 1979.

Jeg kan garantere dig, at hed Statsministeren Ellemann, ville han som en pokerspiller have smidt kortene på bordet og sagt bluff.

Ellemann ville ALDRIG have gåer efter KK; jamais!

Endelig var herr Ellemann en centralt ledende i Schlüterregeringen, hvorfor gjorde han så ikke noget ved det?

Det er illoyalt at beskylde S for dette; det er kratluskeri; det er foragt for Folkestyret, at deklassere det andet bud, at despektere det uenige. Det troede jeg Ellemann havde respekt for; det har han tydeligvis ikke.

Og så var der en lille ubetydelig hændelse i firserne:

TJERNOBYL.

Havde et A-værk været under opførelse; og det havde skulle ske under politibeskyttelse; ville det have været døden for dette.

Man havde måtte standse det; slet og ret pille det ned.

Så mange penge blev sparet af det ansvarlige S ved at sige fra i tide.

Vil du have KK her, så argumetér redeligt.

Ikke som kratluskeren hr Ellemann, som jeg, grundet dette, har mistet min veneration for.

Det er ærgeligt; noget med resterne af barneskjorten.

Endelig kan KK ligeså lidet som VK erstatte fossil kraftproduktion; det burde du vide, thi vi mangler vandkraft, som Frankrig og Sverige har, til at regulere den.

Vi taler om 1978, altså før Tjernobyl.
Meget kan man sige om Uffe Ellemann, men han har altid sagt sin mening, så hvis han siger, at man ville have indført KK sammen med S og S så løb fra en aftale, så kan regne med det.
KK minder meget mere om kulkraft end VK og KK kan reguleres op og ned i effekt ved at hæve og sænke styrestængerne. Du kan ikke regulere VK, fordi den producerer el som vinden blæser.


08. dec 2009 kl 02:24

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Som jeg husker det

Men det er rigtigt, at Uffe var en af de røde lejesvende i Danmarks radio inden han blev venstremand.

?????


08. dec 2009 kl 05:41

Claus Peteren

Har alle glemt..

Der var jo de storslåede planer dengang efter oliekrisen.
perspektivplan 1 & 2
Jeg ved godt at socialdemokraterne har forsøgt at "glemme" dem, men var de ikke en smule visionære?

- cep


08. dec 2009 kl 06:53

avatar

Tine Andersen

Re: Har alle glemt..

Var det ikke noget med at togene skulle elektriciferes?

Mvh
Tine


08. dec 2009 kl 09:17

avatar

Lars Kristensen

Kernekraft i 70'erne - ingen vind i dag.

Havde Danmark indført kernekraft ville vindmølleeventyret aldrig have været sket i Danmark.

Godt at vi ikke fik kernekraft og lad det forblive således.

Får vi kernekraft i Danmark nu, vil efterfølgende vedvarende energiteknologi gå Danmark af hænde og det er immervæk ikke kernekraften der er fremtid i, men derimod andre energiformer og det er dem vi skal fremelske forskning i. Kernekraften er en død sild for dansk erhverv.

Hvornår vil danske kernekrafttilhængere se lidt længere væk end til deres egen lille navle og næsetip.

Der er en hel verden uden for Danmark, der sukker efter dansk teknologi på området om vedvarende energi. Vi kan på ingen måde videreudvikle kernekraftteknologien, det er Danmarks energiforbrug ikke stort nok til. Der skal hele tiden bygges nye kernekraftværker, for at forbedre kernekraftteknologien og det kan vi på ingen måde gøre i Danmark.

Kernekraft er en blind vej for Danmark, så lad os stille og roligt køre forbi den sidevej i det teknologiske landskab og i stedet køre derud hvor der endnu ligger et stor og uudforsket område der hedder vedvarende energi. Det er her Danmarks fremtid ligger, ikke i kernekraftens sumpområde.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


08. dec 2009 kl 09:26

Uffe Merrild

Re: Kernekraft i 70'erne - ingen vind i dag.

Jamen Lars, der sælges så latterligt få vindmøller i DK at det slet ikke kan drive nogen som helst vindmølleindustri alligevel!

Hvad vi vælger at producere el på her i DK er ikke betydende for vindmølleindustriens overlevelse i landet (man må forvente at de var smuttet allerede, hvis det var tilfældet!).

Det er sandt at der er skåret ned på produktionen pga. manglende ordrer i Nordeuropa især under den såkaldte finanskrise.

De store markeder for vindmøller er USA, Kina og Mellem- og Sydeuropa. Det er her produktionen vil blive trappet op. Heldigvis har vi udviklingscentrene i DK, så i det mindste har vi et håb om at beholde dem uanset hjemmemarkedets størrelse. Derfor kan vi beholde den teknologiske udvikling på trods af at produktionen finder sted andre steder i verden.


08. dec 2009 kl 09:51

Bjarke Mønnike

Re: Re: Kernekraft i 70'erne - ingen vind i dag.

Hej Lars Kristensen

At "vindmølleeventyret" her tillands blev til noget har intet at gøre med om vi havde fået Akraft eller ej men var en følge af oliekrisen i 1973 hvor mange begyndte at bygge møller herunder Chr Risager. 1975 startede man på Tvindmøllen.

Da Californien lavede en række love om luftforurenings(smog) modforholdsregler blev det derovre fordelagtigt at investere i vindmøller omkring 1980.
De eneste vindmøller, der dengang var på markedet, der beviseligt kunne holde i mere end 4 år, var de danske møller....derfor blev der indkøbt massivt ind her tillands i 1000 vis til opstilling i de californiske vindmølleparker indtil 1985 hvor støtten ophørte, siden har tyskland været et af de store markeder.

Kravet til at en mølle skulle kunne holde i de 4 år som de danske kunne, er årasagen til vindmølle eventyret og intet andet.

Samtlige af de kendte fly propel og helikopter fabrikker havde fatale havarier på deres møller.
SAAB,Boing Vertol, Hamilton mfl.

En sammekobling med diskussionen om indførslen af Akraft har noget med at dette eventyr startede, er tåbesnak.

Omvendt har mange Akraft modstandere troet at Vindkraft alene kunne udkonkurrere fossil energifremstilling men det er en helt anden diskussion.


08. dec 2009 kl 11:08

Allan Astrup Jensen

A-kraftværk i Uffes baghave!?

Problemet med A-kraft i Danmark er at vi ingen steder har plads til det. Det er svært nok at få placeret vindmøller. Ingen vil have noget sådant i deres baghave eller ved deres sommerhus. Men måske tilbyder Uffe at stille sine arealer til rådighed, eller måske har andre A-kraft supporters arealer at tilbyde? Jeg tror heller ikke godsejeren på Gyllingnæs var særlig begejstret dengang, det område var reserveret.
Jeg tvivler på at turisterne vil blive glade om et anlæg bliver placeret i Gammel Skagen eller andetsteds. Ingen ønsker at holde ferie nær et A-kraftanlæg, ligegyldigt hvor sikkert det er. Det vil koste turistindtægter!
Lad os nu få begravet det A-kraftønske i Danmark og nøjes med at købe A-el fra Sverige, der har plads.


08. dec 2009 kl 12:14

Rolf Hansen

Re: A-kraftværk i Uffes baghave!?

Problemet med A-kraft i Danmark er at vi ingen steder har plads til det. Det er svært nok at få placeret vindmøller. Ingen vil have noget sådant i deres baghave eller ved deres sommerhus. Men måske tilbyder Uffe at stille sine arealer til rådighed, eller måske har andre A-kraft supporters arealer at tilbyde?

Og hvad bygger du så dette postulat på?


08. dec 2009 kl 12:22

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: A-kraftværk i Uffes baghave!?



Og hvad bygger du så dette postulat på?

F.eks de to eksperter Ingeniøren satte til at placere mindst to atomkraftværker på dansk jord, som havde meget meget svært ved at se hvad de skulle gøre ved spildvarmen om sommeren ?

Poul-Henning


08. dec 2009 kl 16:06

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: A-kraftværk i Uffes baghave!?




Og hvad bygger du så dette postulat på?

F.eks de to eksperter Ingeniøren satte til at placere mindst to atomkraftværker på dansk jord, som havde meget meget svært ved at se hvad de skulle gøre ved spildvarmen om sommeren ?

Poul-Henning

Kære PHK,
På hvilken måde adskiller den manglende mulighed for at bruge spildvarme om sommeren på KK sig fra kulkraftværker?


08. dec 2009 kl 16:09

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: A-kraftværk i Uffes baghave!?


På hvilken måde adskiller den manglende mulighed for at bruge spildvarme om sommeren på KK sig fra kulkraftværker?

Kulkraftværkerne er mindre og flere, så man kan køre på reduceret effekt i de områder hvor varmen kan bruges fornuftigt.

Atomkraftværker starter på 1GW og skal køre 100% produktion hele året, hvis der skal være økonomi i det.

Poul-Henning


08. dec 2009 kl 16:09

avatar

Jesper Ørsted

Re: Kernekraft i 70'erne - ingen vind i dag.

Havde Danmark indført kernekraft ville vindmølleeventyret aldrig have været sket i Danmark.

Havde vi fået KK i stedet for VK, så ville vi kunne have sparet udledningen af 1/4-1/2 mia t CO2.
Faktum er, at vindmøllerne aldrig har eller vil være i stand til at erstatte kulfyring og anden fossil fyring. Det kan kernekraftværker.


08. dec 2009 kl 16:19

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: A-kraftværk i Uffes baghave!?



På hvilken måde adskiller den manglende mulighed for at bruge spildvarme om sommeren på KK sig fra kulkraftværker?

Kulkraftværkerne er mindre og flere, så man kan køre på reduceret effekt i de områder hvor varmen kan bruges fornuftigt.

Atomkraftværker starter på 1GW og skal køre 100% produktion hele året, hvis der skal være økonomi i det.

Poul-Henning

Der findes masser af mindre modeller man kan vælge indenfor KK, f.eks. CANDU modeller.
Varmt vand ved 100°C har en varmekvalitetsværdi på 26,8%, hvis temperaturen er 0°C udendørs. Hvilket den kun er i vinterperioden. Ved en temperatur på over 17°C ligger varmekvalitetsværdien meget tæt på nul, altså ikke noget der er værd at bukke sig efter og det årlige gennemsnit ligger antageligvis ikke på over 10%. Derfor vil der mange steder være mere ræsonnement i at fremstille varme via jordvarme eller varmepumper.
Og så er temperaturen på vandet der løber fra lavtrykturbinens sluttrin på 20-30°C, hvis man ikke har udtag til fjernvarme ved 110°C og vand ved 20-30°C kan kun bruges til at holde drivhuse frostfri med.


08. dec 2009 kl 16:32

Rolf Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: A-kraftværk i Uffes baghave!?

Varmt vand ved 100°C har en varmekvalitetsværdi på 26,8%, hvis temperaturen er 0°C udendørs. Hvilket den kun er i vinterperioden. Ved en temperatur på over 17°C ligger varmekvalitetsværdien meget tæt på nul, altså ikke noget der er værd at bukke sig efter og det årlige gennemsnit ligger antageligvis ikke på over 10%. Derfor vil der mange steder være mere ræsonnement i at fremstille varme via jordvarme eller varmepumper.
Og så er temperaturen på vandet der løber fra lavtrykturbinens sluttrin på 20-30°C, hvis man ikke har udtag til fjernvarme ved 110°C og vand ved 20-30°C kan kun bruges til at holde drivhuse frostfri med.

Kom til at tænke på om man med kulkraft og KK ikke ligesom med solvarmen kunne gemme den i jorden om sommeren til om vinteren hvor man så evt kunne hive den op igen med noget varmepumpe og dermed bruge den til central varme?


08. dec 2009 kl 16:44

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: A-kraftværk i Uffes baghave!?

Kom til at tænke på om man med kulkraft og KK ikke ligesom med solvarmen kunne gemme den i jorden om sommeren til om vinteren hvor man så evt kunne hive den op igen med noget varmepumpe og dermed bruge den til central varme?

Man kan godt oprette et sæsonlager, men man skal blot forstå, at fjernvarme ved en temperatur af 110°C kræver et varmeudtag ved den temperatur, hvilket sænker eleffekten. Vandet fra sluttrinet er kun 20-30°C, hvilket kun kan bruges til at glæde de lokale drivhusejere om vinteren, så derfor er der ingen ræsonnement i sæsonlageret.


09. dec 2009 kl 07:31

Uffe Merrild

Re: Re: Kernekraft i 70'erne - ingen vind i dag.


Havde vi fået KK i stedet for VK, så ville vi kunne have sparet udledningen af 1/4-1/2 mia t CO2.
Faktum er, at vindmøllerne aldrig har eller vil være i stand til at erstatte kulfyring og anden fossil fyring. Det kan kernekraftværker.

Men vi har masser af vindmøller i DK og INGEN atomkraft, du har tabt! Muwahahaha!!11


09. dec 2009 kl 08:39

Lars Andersen

Re: Re: Re: Kernekraft i 70'erne - ingen vind i dag.

Uffe Merrild:

Men vi har masser af vindmøller i DK og INGEN atomkraft, du har tabt! Muwahahaha!!11

Nej miljøet og klimaet har tabt.


09. dec 2009 kl 09:14

Bjarke Mønnike

Re: A-kraftværk i Uffes baghave!?

Kære Allan

Må en der har boet op af Barsebäck og som holder ferie inden for synsvidde af de franske Akraftværker Tricastin ved Bollene og Marcoule ved Orange meddele dig at Akraftværker faktisk ikke er særligt pladskrævede.

Barsebäck har en udstrækning med havn på 500x300 meter = 150000 m2.
Sammenlign det med Amagerværkets 1250 x 500 meter = 625000 m2


10. dec 2009 kl 12:13

Lars Andersen

Realitetstjek

Poul-Henning Kamp:

Atomkraftværker starter på 1GW og skal køre 100% produktion hele året, hvis der skal være økonomi i det.

Den påstand falder til jorden efter et realitetstjek med velkendte fakta.

a) Frankrigs nabolande importerer med glæde den billige og CO2-lette strøm fra fransk kernekraft.

b) Fransk kernekraft reguleres jævnligt efter både døgn- og sæsonvariationer.

Er Poul-Henning uenig i a) eller b), eller er der tale om en banal forglemmelse af fransk kernekraft?


11. dec 2009 kl 16:07

avatar

Holger Skjerning

Et par tilføjelser...!

Fint at Uffe Ellemann nu endelig kommer ud af busken. Jeg husker ham som særdeles positiv dengang. Til støtte for den ældgamle diskussion om hvorfor kk blev droppet, husker jeg, at der i regeringens energiplan 1976 indgik 2-3-4 danske kernekraftværker. Venstres energigruppe udgav i slutningen af halvfjerdserne en lille bog "Den nødvendige energipolitik", hvor kernekraftværker sørgede for forsyningssikkerhed på elområdet.
Så sent som i 1984 udsendte Energiministeriet en rapport "Kul og Kernekraft", om samme emne og fastslog bl.a. at der var billige uran-forsyninger mindst til 2025, og at der forventedes "betydelige yderligere fund".
Om vindkraft skrev REO allerede dengang, at den ville kunne levere op til 12-15% af elforsyningen, før det gav reguleringsmæssige problemer.
Alle var således både kloge og visionære dengang.


09. apr 2010 kl 21:13

Erik Plesner

Forhenværende

Jeg fatter ikke at vi skal høre om Uffe-manden hele tiden. Han er FORHENVÆRENDE minister i Danmark, ligesom Engel, Schlûter, Nyrup-Rasmussen og mange andre. Desværre har Uffemanden ikke format til at stikke piben ind og holdt k...
Efterhånden som han bliver mere og mere forhenværende bliver hans råben mere og mere skinger. Det er da totalt ligemeget hvad manden mener om noget som helst. Han er mere marginaliseret end De Radikale - og det siger ikke så lidt. Hans meninger om KK vidner om (1) rabiate udanske holdninger (2) ønske om opmærksomhed for enhver pris.
Ignorer dog manden. Han er cand.polit og journalist. Hvad ved han egentlig om KK ? Ikke det store at dømme efter hans udgydelser. Tilsyneladende er hans føling med nutidige samfundsforhold ikke meget bedre. Ignorer manden.


09. apr 2010 kl 21:34

avatar

Peder Wirstad

Re: Forhenværende

Erik Plesner:

Jeg fatter ikke at vi skal høre om Uffe-manden hele tiden.
..........
Ignorer dog manden. Han er cand.polit og journalist. Hvad ved han egentlig om KK ? Ikke det store at dømme efter hans udgydelser.


Joh da!... - Efter lidt omtanke, må jeg jo give dig ret.

Hvis det bare havde været mennesker, der havde haft viden om KK, der blev lyttet til, så havde vi haft KK for flere år siden - og nu havde vores dygtige reaktorfysikere hjulpet resten af verden med at bygge nye reaktorer for at udfase det sidste kul. - - Så ingen dårlig ide.

Mvh Peder Wirstad


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk