/energi

Lars Løkke til verden: Lyt til klimaforskerne

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop budt de 15.000 delegerede velkommen til klimatopmøde i København. En aftale er inden for rækkevidde og verden bør lytte til klimaforskerne, lød hovedbudskabet.

Af Nicolai Østergaard, mandag 07. dec 2009 kl. 12:37

Hvis alle gør deres bedste, er det muligt at få lavet en aftale, der kan gøre en stor forskel for klodens klima.

Sådan lyder statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) budskab til deltagerne fra de 193 deltagende lande, da han som den første taler indledte topmødet.

Og selv om medierne i de seneste dage har flydt over med artikler om, hvorvidt regeringspartiet Venstre egentlig er i overensstemmelse med sig selv i forhold til, hvorvidt den globale opvarmning er menneskeskabt, var der ingen slinger i valsen fra statsministeren:

»De videnskabelige fremskrivninger bliver mere og mere dystre for hver dag der går,« lød det fra statsministeren, der tilføjede: »Mange lande oplever allerede de faretruende konsekvenser af den globale opvarmning.«.

Lars Løkke Rasmussens åbningstale til de ca. 15.000 delegerede indeholdt også en indtrængende appel.

»Vi har brug for al jeres tekniske kunnen og diplomatiske evner«, sagde Løkke til de mange delegerede i rummet.

»I mere end et år har vi ledet de intense forberedelser op til konferencen. Jeg er mødtes med ledere fra hele verden - jeres ledere. Uden undtagelse har de støttet en ambitiøs aftale om at stoppe global opvarmning. Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at vi ønsker forskellige rammer for sådan en aftale. Og jeg er sikker på, at ingen i dette rum ignorerer de vanskeligheder, vi har, for at nå en sådan aftale. Men forskellighederne kan overvindes, hvis den politiske vilje er til stede. Det tror jeg, den er,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Klimachef: »Tiden er inde til at levere«
Først i næste uge ankommer klimaministre og statsledere til konferencen for at forhandle, men i den indledende uge er det embedsfolk fra de 193 lande, der skal nå så langt som muligt i forhandlingerne.

Lars Løkke Rasmussen blev på talerstolen efterfulgt af Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard, der ligesom statsministeren opfordrede landene til at gøre alt, hvad de kan for at opnå en god aftale.

Rajendra Pachauri, formand for FN's klimapanel fremhævede Danmark som et foregangsland på grund af landets omfattende udvikling og brug af vindenergi.

Efter at FN's klimachef, Yvo de Boer, leverede en personlig tale om sine høje forventninger til klimatopmødet, sluttede åbningsceremonien, og topmødet er nu officielt i gang.

»Uret er tikket ned til nul. Efter to års forberedelser er tiden kommet til at levere,« understreger Yvo de Boer.

Connie Hedegaard blev efterfølgende formelt valgt til formand for topmødet.



07. dec 2009 kl 15:21

Henrik Dane-nielsen

Et kritisk perspektiv

I ingeniøren nr. 15 2007 havde jeg en artikel om det videnskabelige grundlag for hypotesen om klimaændringer pga CO2-udledninger i et kritisk perspektiv. Der er flere andre, som ikke er hoppet på klima-religionen, men meget få. Det er i disse tider nærmest umuligt at komme til orde i klima-debatten, hvis man har et kritisk synspunkt. Fremtidens klima-debat bør være mere varieret, med større vægt på det videnskabelige grundlag. En videnskabelig teori er en verificeret videnskabelig hypotese. Uden dette er der kun tale om pseudovidenskab og populisme. Vh Henrik Dane


07. dec 2009 kl 15:42

Tim Holst Petersen

Re: Et kritisk perspektiv

Det er i disse tider nærmest umuligt at komme til orde i klima-debatten, hvis man har et kritisk synspunkt.

... og de der faktisk kommer til orde, som f.eks. Thor Petersen, der undsiger sig eget hykleriske parti, bliver udsat for alt, lige fra sønderlemmende kritik til simpel overbærenhed.

CO2 _er_ virkelig en religion.

/Tim


07. dec 2009 kl 15:49

Anders Ulf Clausen

Re: vandet stiger

Uanset diskussionen for og imod så stiger verdens vandniveau støt og den fossile energi bliver stadig sværere at få op i rigelige mængder.
Så uanset hvilken klimareligion man har, er det måske en god ide at spare lidt på dråberne?
mvh /Anders


07. dec 2009 kl 15:52

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Et kritisk perspektiv

Det er i disse tider nærmest umuligt at komme til orde i klima-debatten, hvis man har et kritisk synspunkt.

Vrøvl, her på ing.dk er det vist nogenlunde 50:50 mht indlæggene.

Stop det klynkeri!

- Søren


07. dec 2009 kl 16:06

avatar

Troels Halken

Re: Re: vandet stiger

Uanset diskussionen for og imod så stiger verdens vandniveau støt

Tjek dine facts:
http://www.agmates.com/blog/wp....jpg

Vh Troels


07. dec 2009 kl 16:46

Peter Stauning

Re: Et kritisk perspektiv

Jeg tror heller ikke, at de kritiske indlæg i klimadebatten mangler. Men efter Friis-Christensens og Henrik Svensmarks banebrydende pionerarbejder (1991, 1997 og 2000) er det vist klart, at Solens aktivitet ikke kan gøres ansvarlig for temperaturstigningerne de sidste 50 år, siden de relevante parametre (midlet sol-cyclus længde, solplettal og dæmpning af kosmisk stråling) toppede midt i forrige århundrede. I de seneste 5 år er vi endda nede på Sol-aktivitets niveauer under det, vi har set i hele det foregående århundrede.
Så der skal ses fordomsfrit og uden religiøs tilgang på andre mekanismer, specielt sådanne vi kan skrue på.
-Peter Stauning


07. dec 2009 kl 16:52

Søren Fosberg

Re: Re: Re: vandet stiger

Tjek dine facts:

Troels - hvis den viste kurve fra Colorado Universitet for dig repræsenterer et fald i vandstanden - så vil jeg godt vide hvad der for dig vil være en stigning.

Mvh Søren


07. dec 2009 kl 16:56

avatar

Troels Halken

Re: Re: vandet stiger

stiger verdens vandniveau støt

Søren, det skrev jeg ikke noget om. Men jeg vil mene at ovenstående formulering ikke afspejler virkeligheden.

Støt indikerer at det er med samme stigning, men grafen viser at den stigning er faldende.

Vh Troels


07. dec 2009 kl 17:07

Søren Fosberg

Re: Re: Et kritisk perspektiv

Det er sådan set ligegyldigt om Svensmark har ret i sin teori on solens indflydelse på klimaet. Der er mange faktorer som er med til at bestemme klimaet og Svensmarks mekanisme (det var iøvrigt ikke ham som fandt på det) lyder trolig nok. Men den ene mekanisme udelukker naturligvis ikke den anden. Under andre omstændigheder kunne forandringerne i solen meget vel været dominerende mht klimaforandringer. Men nu ser vi at solen er meget passiv mens mængden af drivhusgasser - som også er en faktor der influerer på klimaet - i atmosfæren ændrer sig med uhørt hast. Kombineret med observerbare klimaforandringer er der vist ingen grund til at tro at det lige skulle være solen som genererer forandringerne mens drivhuseffekten af ukendte grunde samtidig er sat ud af spillet.

Svensmark har iøvrigt ikke sagt at CO2 indholdet ikke har betydning for klimaet. For nogle år siden sagde han endda - hårdt presset - i radioen at han nok troede at CO2 ændringerne stod for halvdelen af opvarmningen. At han indimellem undsiger samme udsagn er blot udtryk for at Svensmark er ufattelig svag og lader sig puffe rundt af useriøse særinteresser, bl.a. illustreret ved hans uforglemmelige og tåkrummende pinlige optræden i propagandafilmen the big climate swindle.

Mvh Søren


07. dec 2009 kl 17:08

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: vandet stiger


Støt indikerer at det er med samme stigning, men grafen viser at den stigning er faldende.

"Stigningen er faldende" ?

Du mener "Det stiger ikke _helt_ så hurtigt mere ?"

Poul-Henning


07. dec 2009 kl 17:27

Hans Henrik Hansen

Lånte fjer?


De videnskabelige fremskrivninger bliver mere og mere dystre for hver dag der går,« lød det fra statsministeren, der tilføjede: »Mange lande oplever allerede de faretruende konsekvenser af den globale opvarmning

- mon ikke han bare har lånt 'klimakonferenceministerens' blog-forfatter, jf.:

http://conniehedegaard.blogs.b...ale/


07. dec 2009 kl 17:32

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: vandet stiger


Du mener "Det stiger ikke _helt_ så hurtigt mere ?

- p.t. stiger det faktisk SLET ikke!:

http://www.agmates.com/blog/wp....jpg

Og dét er jo tankevækkende, hvis der stadig pågår Grønlandsk (indlands-)isafsmeltning (samt aflejres sedimenter fra alverdens floder på havbunden), ikke P-HK??


07. dec 2009 kl 17:35

Niels Eriksen

Re: Re: Re: Et kritisk perspektiv

Søren tjek dine facts!!

"At han indimellem undsiger samme udsagn er blot udtryk for at Svensmark er ufattelig svag og lader sig puffe rundt af useriøse særinteresser, bl.a. illustreret ved hans uforglemmelige og tåkrummende pinlige optræden i propagandafilmen the big climate swindle."

The big climate swindle... den film kender jeg ikke. Mon ikke du mener "The Great Global Warming Swindle"???????

Men så må jeg skuffe dig. Henrik Svensmark er slet ikke med i den film.


07. dec 2009 kl 17:45

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Et kritisk perspektiv


Men så må jeg skuffe dig. Henrik Svensmark er slet ikke med i den film

- men nu ved vi til gengæld, at Søren har en 'uforglemmelig' (samt 'kreativ') hukommelse! :)


07. dec 2009 kl 17:58

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Et kritisk perspektiv

Niels - du har ret. Pokkers!


Mvh Søren


07. dec 2009 kl 18:05

Søren Fosberg

Re: Re: Re: vandet stiger

stigning er faldende

Morsomt. Og yderst seriøst.

Mvh Søren


07. dec 2009 kl 18:10

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: vandet stiger

- p.t. stiger det faktisk SLET ikke!:

Men måske steg den igår...

Hvis det er en slags kurver som holder humøret oppe hos skeptikerne - så skal der sandelig ikke meget til. Men det kan jo blive småt for enhver.

Mvh Søren


07. dec 2009 kl 19:20

Anders Ulf Clausen

Re: Re: Re: vandet stiger stadig :-)

Check selv dine facts :-)
Grafik
http://en.wikipedia.org/wiki/F....png
Og en kort- godt nok populær beskrivelse af problematikken...
http://en.wikipedia.org/wiki/C...rise
Citat:Current sea level rise has occurred at a mean rate of 1.8 mm per year for the past century,[1][2] and more recently at rates estimated near 2.8 ± 0.4[3] to 3.1 ± 0.7[4] mm per year (1993-2003). Current sea level rise is due partly to global warming,[5] which will increase sea level over the coming century and longer periods.[6][7] Increasing temperatures result in sea level rise by the thermal expansion of water and through the addition of water to the oceans from the melting of continental ice sheets. Thermal expansion, which is well-quantified, is currently the primary contributor to sea level rise and is expected to be the primary contributor over the course of the next century. Glacial contributions to sea-level rise are less important,[8] and are more difficult to predict and quantify.[8] Values for predicted sea level rise over the course of the next century typically range from 90 to 880 mm, with a central value of 480 mm. Based on an analog to the deglaciation of North America at 9,000 years before present, some scientists predict sea level rise of 1.3 metres in the next century.[9][10] However, models of glacial flow in the smaller present-day ice sheets show that a probable maximum value for sea level rise in the next century is 800 millimetres, based on limitations on how quickly ice can flow below the equilibrium line altitude and to the sea.[11


Verdens vandstand er med op og nedture steget støt ihvertfald de seneste 100 år.

mvh/Anders


07. dec 2009 kl 19:39

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: vandet stiger stadig :-)

Check selv dine facts :-)

Et godt eksempel på hvor langt forskerne går for at hive brugbare tal ud af gamle bøger, er raporten om Kronstadt havstandsmålingerne:

http://www.pol.ac.uk/psmsl/lon....pdf

Poul-Henning


07. dec 2009 kl 20:29

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: vandet stiger stadig :-)

Check selv dine facts :-)

Mine facts er baseret på satelitdata. Den graf som er på wiki har ikke samme opløsning, og er desuden to datasæt der er sat sammen.

Så det har jeg gjort.

At wikipedia er notorisk dårligt som kilde til klima er der ikke nogen tvivl om. I de lækkede mails kan det ses at teamet bag Realclimate.org indeholder en William Connolley, en fyr som også er administrator på wikipedia.

Vh Troels


08. dec 2009 kl 14:13

Jens-otto Andersen

Vedr. Svensmark

Jeg havde selv fornøjelsen af at opleve ham ved et arrangement på Ålborg Universitet i slutningen af 90'erne.

Publikum var i altovervejende grad elværksfolk, hvilket på daværende tidspunkt var ensbetydende med "kul-entusiaster".

Svensmarks budskab til denne velvilligt lyttende forsamling var klart: Vi har HELE forklaringen; al den snak om drivhusgasser er noget bavl.

Bifaldet var bragende, og humøret var højt under den efterfølgende hyggesnak om "idioterne"

Jeg havde oplevet en rendyrket populistisk forestilling - dvs. min tillid var væk.

Så den med Svensmark som forfulgt uskyld giver jeg ikke meget for. I betagelsen over sin egen teori har han har gladeligt forsøgt at stikke en kæp i ethvert hjul, han har kunnet komme i nærheden af.

Og hvor er det dog åndssvagt! For det er jo meget muligt at solpletterne HAR deres plads - i det SAMLEDE billede.


08. dec 2009 kl 14:24

Nicolai Kliem

Re: Re: Re: Re: Re: vandet stiger stadig :-)

Du har brugt en ældre version af kurven. Her er en opdateret version:
http://sealevel.colorado.edu
Og som det kan ses, er der nu stigning igen.

Der er noget, som hedder naturlig variabilitet. Det handler om, at vi netop ikke har konstante forhold, men svingninger. Eksempel, nogle somre i Danmark er varme, andre kolde, men vi har stadig samme klima. Ligesådan med vandstand (og global temperatur), den svinger naturligt. Hvis svingningerne er af samme størrelsesorden som trenden, kan man fejlagtigt tro, at nu er stigningen væk. Kun når vi kender den naturlige variabilitet kan vi filtrere/midle den ud af vores tidsserie, og derved se om vandstanden (eller temperaturen) ændre sig.


09. dec 2009 kl 00:58

Søren Fosberg

Re: Vedr. Svensmark

Og hvor er det dog åndssvagt! For det er jo meget muligt at solpletterne HAR deres plads - i det SAMLEDE billede.

Man skal ikke have høre længe på Svensmark for man indser at han er totalt umoden. Tilsyneladende kan han finde på at sige hvad som helst hvis han bliver puffet lidt og han svinger vildt mellem populisme og videnskabelig holdning. At han undsiger en konsekvens af stigning i drivhusgasserne i atmosfæren er det samme som at tage afstand for basale naturlove. Så er han ikke bedre end skeptiker-hylekoret på disse sider - skønt han burde vide bedre

Hans teori kan være udmærket, som person er han ynkværdig in sin anglen efter ros.

mvh Søren


09. dec 2009 kl 01:00

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: vandet stiger stadig :-)

Og som det kan ses, er der nu stigning igen.

Monstro Troels nu skifter mening.

Mvh Søren


09. dec 2009 kl 13:00

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Et kritisk perspektiv

@Peter,

er det vist klart, at Solens aktivitet ikke kan gøres ansvarlig for temperaturstigningerne de sidste 50 år, siden de relevante parametre (midlet sol-cyclus længde, solplettal og dæmpning af kosmisk stråling) toppede midt i forrige århundrede. I de seneste 5 år er vi endda nede på Sol-aktivitets niveauer under det, vi har set i hele det foregående århundrede.

mekanismerne vedrørende Solens klimaeffekt er ikke helt klarlagt, men som bekendt er Solaktiviteten de seneste år været meget lav - hvilket falder sammen med at den globale temperaturkurve knækkede nedad eller stagnerede - medens klimamodellerne estirerede en fortsat stigende tendens - disse kurver er vist indtil flere gange.
Bortset fra klimaalarmister, mener mange (klimaskeptikere) at CO2 kun er en af flere brikker i klimadannelsen.

Mvh. Per A. Hansen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk