Vi udveksler meget med f.eks. Norge, og det bliver sikkert dyrt, men det bliver en nødvendig omkostning. Når de første G3 thoriumværker opstartes skal vi afhængig af velvilligheden til samhandel med vore nabolande genoverveje udbygningen af den vedvarende energi. I dag hersker der alt for mange usikkerhedsmomenter til at vi kan forudsige mængden af vindkraft efter 2030.
Håber det denne gang lykkes mig at formulere markedsforholdene for udveksling med Norge og Sverige nogenlunde enkelt og forståeligt. Kort kan det nok ikke gøres.
De Nordiske vandmagasiner har idag en samlet lagerkapacitet på 121 TWh. Lagerstanden (vandstanden, om man vil) varierer i én enkelt cyklus, hen over året, således at lagrene er 80-90% fyldt i oktober, og kun 20-30% fyldt i slutningen af april. Du kan se hvorledes den gennemsnitlige vandstand i magasinerne varierer her (tryk "Graph"):
http://www.nordpool.com/system...all/
Det der i øjeblikket påvirker vandstanden mest, er nedbør, KK og elforbrug.
Nedbøren er kraftigst i sensommer og efterår. Det der falder senere, lægger sig i stor udstrækning som sne, og løber først til magasinerne med vårfloden som starter i begyndelsen af maj. Denne energi produceres altså mest i Maj-juni, og fortsætter frem til efteråret, hvorefter den flader ud. Forløbet kan du tydeligt se på første skema i denne:
http://www.svenskenergi.se/upl....pdf
På samme site, kan du finde tilsvarende data 5 år tilbage.
KK er som du ved en ret konstant faktor, hen over året.
Forbruget i Norden er ligesom i Danmark dobbelt så højt om vinteren som om sommeren. Den varierer mest som følge af nedbrud eller service, som desværre meget er tilfældet for tiden.
Resultatet er, at samtidig med at KK dækker størsteparten af forbruget i sommerhalvåret, så fyldes magasinerne med vårflod og nedbør. Hvis gennemsnits-vandstanden når over 85% tidligt på efteråret, betyder det overløb for mange af magasinerne.
Om vinteren stiger forbruget til det dobbelte. KK udgør dermed kun en mindre del, mens nedbøren er reduceret til et minimum. Den vigtigste forsyning er derfor lagret vandenergi, hvorfor vandstanden falder uafbrudt frem til sidst i april.
Hvis gennemsnits-vandstanden når under 20%, betyder det risiko for tørløb for mange af magasinerne, hvilket dels betyder at effekten fra disses turbiner forsvinder, dels betyder det forstyrrelser for vandforsyning og skibsfart nedenfor magasinerne.
Hvis vi, og andre lande der udveksler med Norge og Sverige, øger kapaciteten af KK, så vil vi i princippet medvirke til at deres magasiner oftere passerer de to kritiske gennemsnitsvandstande, med øget risiko for tørløb og overløb til følge, - fordi KK grundlæggende producerer for lidt om vinteren og for meget om sommeren.
Hvis vi derimod satser på kilder, der grundlæggende producerer for meget om vinteren og for lidt om sommeren, så vil det betyde MINDRE variation i de nordiske magasiner, hvormed margin øges til overløb og tørløb.
Det vil betyde at vi typisk køber mest strøm, mens Norge, Sverige og Finland producerer for meget ift deres forbrug, og at vi typisk sælger mest strøm, mens deres KK og nedbør er i underskud ift forbruget. Det burde være både gavnligt for den Nordiske forsyningssikkerhed og gunstigt for markedsprisen.
Den eneste energikilde, der ved fuld udnyttelse kan levere mere end vores forbrug om vinteren og mindre om sommeren, er vindkraft. Følgende graf viser det akkumulerede overskud med 100% vindkraft i Danmark, fra år 2000 til og med 2008:
http://dl.dropbox.com/u/278771....JPG
De to lodrette linier i diagrammet er de tidspunkter på året, hvor vandstandet normalt er hhv lavest og højest. Af diagrammet kan du se, at 100% dansk vindkraft vil øge vandstanden i foråret og reducere den i efteråret. Kun året i 2004 var akkumuleringen neutral, mens de øvrige gav overskud om vinteren og underskud om vinteren.
Resultatet for 2008 ville se således ud (den røde graf, - den blå er den faktiske vandstand).
http://dl.dropbox.com/u/278771....JPG
Ikke nogen stor forskel, med altså et par TWh mere margin til overløb og tørløb.
Den sorte graf viser resultatet, hvis hele 10 lande som Danmark, med 100% vindkraft, udvekslede strøm med Norge og Sverige i 2008. - Som du ser, øger det blot kapaciteten i magasinerne.
Først når vi (DK og andre lande med meget vindkraft) ligefrem producerer mere overskud, end Nordens samlede forbrug minus KK om vinteren, skaber vi påny risiko for overløb, bare om foråret i stedet for om efteråret.
