Det kunne næppe ske med ingeniører, Ville en ingeniør nægte kunden sit elskede oliefyr, eller en bestemt slags træspær? Hvad ville en ingeniør nægte?
Når jeg har været leder af ingeniører, har det slået mig hver gang, at ingeniører ønsker at bygge noget, at konstruere noget, bare for at gøre det. En ingeniør er opsat på at få noget til at virke, og at få det til at virke sikkert, og uden at nogen kommer til skade, og så vidt muligt realisere det billigst muligt.
Så vidt ingeniører, for de interesserer sig ikke for mere end for disse forhold, og hvis man ønsker at presse dem til mere, at de skal tage flere hensyn i en opgave, misbruger man dem ud over deres typiske evner. Ingeniører er fødte til deres livsindstilling i dette.
Arkitekter er et helt andet folkeslag. En arkitekt betyder et menneske der beskæftiger sig med bygningskunstværker, og i dette ligger der en absolut og ufravigelig definition, at resultatet skal være urokkeligt og brugbart og frydefuldt. Der er tale om ydre udtryk, og indre soliditet, og en fryd for brugere når de anvender, som er voldsomt forbundet med personlig prestige for en arkitekt, fordi værkerne er unikke hver eneste gang. Derfor bliver en arkitekt blodigt ophidset, når nogen kritiserer hans/hendes værker.
Ingeniører, derimod, har ikke noget imod at gentage en succes mange gange, fordi de elsker at bygge for eksempel kraner forfra hver gang, der kan være detaljer til forskel, og en indre teknisk sjæl i løsningerne der er unikke for hver ingeniør, i den forstand er de kunstnere også. På de ydre måder, er der dog sjældent tale om noget unikt, og derfor ophidser ingeniører sig sjældent, når en kunde ønsker sig nogle ændringer, fordi en kunde typisk intet fatter om de indre teknikaliteter som en ingeniør skaber, og som han/hende derfor får lov til at bevare. Årsagen til, at ingeniører ikke ophidser sig, er desuden at de ofte intet aner om, hvad deres resultater skal anvendes til, eller hvorfor, eller hvordan. At bede en ingeniør om at skabe en brugerflade til en vare, for eksempel, er at skyde sit selskab konkurs, for brugerflader interesserer ikke ingeniører en brik, de tænker kun på den tekniske indre skønhed.
Der ligger i alt dette, at man ikke bør lave noget som helst i verden, uden at anvende både en arkitekt og en ingeniør. Man har desuden brug for en revisor, til at kontrollere arkitektens forbrug af penge, og man har brug for en "abstrakt systemtænker", til at vejlede ingeniøren, så hans/hendes løsninger bliver kompatible med omverden, og man har brug for en købmand til at indkøbe billigt og sælge dyrt. Ofte bortsparer man arkitekten, anvender en kunde i stedet for, hans/hendes meninger, og så kommer der ofte kun ubrugbart juks ud i den anden ende, som ganske vist virker, for det vil en ingeniør sikre.