PHloggen
Politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor. Poul-Henning Kamp, selvstændig open source-softwareudvikler.
EMNER

Den fornuftige irrationalitet

Af Poul-Henning Kamp,  søndag 06. dec 2009 kl. 13:04

De mange der tror at evolution er nem at forstå, har sjældent sat sig ind i hvordan det foregår på detalje-niveau: det handler ikke bare om gradvist hurtigere gazeller og højere giraffer.

En af de vigtigste komplikationer er "det irrationelle mindretal" i en population.

Det mest almindelige udtryk for dette princip er i flokdyr, hvor et lille mindretal af individerne er genetisk udstyret til at gøre det modsatte af flokken i en stress-situation.

Tag f.eks zebraflokke hvis camuflage og forsvarsmekanisme er, at dyrene holder sig tæt sammen og lader deres stribers flimren gøre det svært for rovdyr at fokusere på nogen enkeltskinke.

Man finder i alle zebraflokke nogle få dyr, der kan finde på at løbe i stik modsat retning af resten af flokken, ofte et stensikkert selvmord: disse individer besider gener der promoverer "irrationalitet".

De gener burde ikke overleve længe kunne man mene.

Men genet for den sikre død overlever, fordi flokkens chancer forbedres marginalt, når en "genetisk irrationel" ofrer sig:

Det irrationelles individs slægt, bærer også genet, muligvis ikke udtrykt, men genets overlevelseschancer i flokken, forbedredes marginalt ved dets udtryk i et enkelt individ, på rette tid og sted.

Skulle genet for "irrationel opførsel" blive udtrykt i for mange individer, regulerer rovdyrene det ned.

Det "irrationelle mindretal" er dokumenteret i mange andre sammenhænge og i nogle tilfælde, har man kunne dokumentere at den ulogiske opførsel trigges af f.eks for store flokke, eller for stram lugt af store stærke handyr i flokken.

Hvis vi kigger lidt matematisk på evolutionen, er de almindelige småmutationer, lidt længere hals, lidt større muskler etc, måden hvorpå gradienterne afsøges omkring det lokale maximum, til dettes optimering.

Men for at komme ud af det lokale maximum og over til et bedre maximum, kræves der en springhandling, en handling der lader hånt om gradienten og bare kaster sig ud i at prøve noget radikalt nyt.

Derfor overlever en population uden genet for "irrationel opførsel" sjældent i længden: den er dømt til for evigt at lalle rundt i det lokale maximum, selv hvis dette skrumper ind.

Pandaen og Koalaen er et glimrende eksempler herpå: de besider intet der kunne minde om fantasi eller eventyrlyst.

Det "irrationelle mindretal" i menneskeflokken, giver sig mange udtryk, men et af dem, er en dyb og indgroet modvilje imod enstemmighed.

Det er stort set umuligt at samle 50 mennesker i samme rum og få en enstemmig beslutning i et gråtonevalg.

Hvis valget er sort-hvidt er det muligt at få enstemmighed, men så snart valget er 2:98 er der en person der stemmer imod flertallet "bare for princippets skyld".

Grunden til at jeg kom til at tænke på dette princip, er en dansk nyoversættelse af Darwins bog og en fuldstændig irrationel udmelding fra Thor Petersen...

phk



06. dec 2009 kl 14:09

Johan-Albert Boye

irrationel opførsel

......kan vel også betyde, at individet er snotdum, ved at løbe ind i "løvens gab" - bogstaveligt talt.


06. dec 2009 kl 14:32

Erik Christensen

Hurra for det irrationelle mindretal

'Det 'irrationelle mindretal' i menneskeflokken, giver sig mange udtryk, men et af dem, er en dyb og indgroet modvilje imod enstemmighed.'

'.....er der en person der stemmer imod flertallet 'bare for princippets skyld'

Kejseren nye klæder: 'han har jo ikke noget tøj på'

:-)


06. dec 2009 kl 14:58

Claus Madsen

[Selvcensur]

Tænk at politiske modstandere ligefrem angribes for at være genetiske særtilfælde i den offentlige debat.
Jeg snupper en cola. Har en grim smag i munden.


06. dec 2009 kl 15:12

Jens Madsen

Støt den nyttesløse forskning.

Vi ser det samme indenfor forskningen. For at forskning skal få økonomiske midler, kræves oftest at alt er planlagt og tilrettelagt - incl. forskningsresultater. Der er ikke plads til irrationel forskning, eller tanker. Derimod, lægges vægt på fokusering, at man holder tankerne, på det man skal opdage, og sørger for at opdage det indenfor afsat tid. Går man for meget udenfor, vil ledelsen straks nedsætte et udvalg, der skal "optimere" forskningsprocessen.

Forskning på den måde, ender meget nemt med at blive samme som udvikling. Der tillades ikke nyt, og der forskes alene i, at forbedre allerede eksisterende metoder. Det svarer lidt til, at man søger at optimere efter et lokalt ekstrema, men når aldrigt til, at finde andre end nærmeste lokale ekstrema. Og det lokale ekstrema, er måske langtfra et globalt ekstrema - men ingen opdager dette, da interessen for, hvor det teoretiske maximum ligger er minimal eller uopnåelig, eller llejlighedsvis sættes lig det lokale ekstrema, med bevis for, hvor det må være.

For ikke længe siden, dumpede en "støt kræftens bekæmpelse" ind af brevsprækken. Dette er måske en af de få, og eneste "indsamlinger", der støtter forskning. Men igen ses tydeligt, hvor svært det er at få penge til nyttesløs forskning. Kræftforskningen, betragtes langtfra som nyttesløs, og er et af de områder, der også uden indsamlinger, får flest resourcer. Masser af penge gives ud til dette, og går til højt lønnede forskere, med de højeste kvalifikationer.

Derimod, gives næsten ingen resourcer til den nyttesløse forskning. Der findes ingen indsamlinger. Der er ingen politisk vilje. Og selvom det måske er den nyttesløse, og irrationelle forskning, der kunne give største fremskridt, fordi den løsriver sig fra det eksisterende, og går videre, så er det den der får færreste resourcer. Den kan ikke garantere udbytte nu og her. Den kan ikke opstille en tidsplan for, hvornår optima opnås. Den kan ikke sættes på formler, og udregnes i økonomernes plan. Derfor får den ikke resourcer.

Meget banebrydende forskning indenfor computere og IT, er gjort ved PARC (Palo Alto Research Center). Her kunne hvemsomhelst gå ind og ud, uden virksomheden vidste hvad der foregik. På et tidspunkt opdagede XEROX også PARC - og det medførte, at der skulle styr på tingene. PARC's forskere fik jakkesæt, der blev holdt styr på hvem der gik ind og ud, den irrationelle forskning forsvandt, og PARC's store dage var forbi.

Idag er enhver forsker, nærmest tvungen til at fremlægge en plan for forskningen, og for hvornår opdagelserne gøres.

Måske burde der være indsamlinger til nyttesløs forskning, ligesom indsamlingen til kræftens bekæmpelse. Men hvordan skal man få folk til at fatte det, hvis man ikke kan vise billeder af udmagrede små børn, med stor kræftsvulst på maven? Og bilde folk ind, at deres 10 kroner, kan rede liv.

Selvom mennesker selv er irrationelle, så stopper det irrationelle ved økonomi. Her kræves bevis for gevindst. Og den fornuftige irrationalitet sættes ud af kraft.


06. dec 2009 kl 15:31

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Støt den nyttesløse forskning.


Måske burde der være indsamlinger til nyttesløs forskning, ligesom indsamlingen til kræftens bekæmpelse.

Var der ikke noget med at Niels Bohr fik et gram Radium fra en folkeindsamling, i forbindelse med indvielsen af Niels Bohr instituttet ?

Poul-Henning


06. dec 2009 kl 16:04

Jens Madsen

Re: Re: Støt den nyttesløse forskning.

Var der ikke noget med at Niels Bohr fik et gram Radium fra en folkeindsamling, i forbindelse med indvielsen af Niels Bohr instituttet ?

Poul-Henning
http://www.denstoredanske.dk/I...dium
0.6 gram.


06. dec 2009 kl 16:10

avatar

Troels Halken

Re: irrationel opførsel

Det "irrationelle mindretal" i menneskeflokken

Rationalitet kan ikke vedtages demokratisk, det er ikke noget som automatisk følger med flertallet.

Om man er en eller flertallet gør ingen forskel:
Sandheden er sandheden.

Vh Troels


06. dec 2009 kl 16:35

Jens Madsen

Re: Re: irrationel opførsel

Rationalitet kan ikke vedtages demokratisk, det er ikke noget som automatisk følger med flertallet
Tværtimod, har demokrati og afstemningsmetoder, netop den modsatte effekt. Det irrationelle, og dermed "fejlen" forsvinder. Det irrationelle betragtes som en "fejl" af flertallet og udelukkes effektivt.

I mange tilfælde, er det netop ønskeligt, at udelukke en sådan fejl. Specielt, hvis vi ved, og er overbeviste om, at det netop er forkert. Så giver demokrati, og flertalsafstemning, et mere sikkert resultat. Men det udelukker desvære også et mindretal - som måske har ret. Der er intet der garanterer, at flertallet har ret, med mindre at dette kan bevises.

Hvis vi kan bevise, at vores "typiske" udfald er korrekt i flertallet af tilfælde, så kan flertalsafstemninger føre til, at resultatet bliver mere sikkert og pålideligt. Men, viser det sig, at det typiske udfald er forkert - så vil flertalsafstemninger desvære også medføre at resultatet er forkert.

Der findes mange eksempler på, at flertallet tager fejl. Det kan skyldes fælles forkerte påvirkninger, at de lever i samme samfund, eller at den forkerte tanke, ganske enkelt er mest nærliggende. Det sidste er meget farligt, da det faktisk sjældent er det mest nærliggende, som er korrekt.

Jeg synes, at man skulle undervise eleverne i folkeskolen - og op - til at have irrationel tankegang, til at være en del af deres normale overvejelse. I stedet for at bare vælge mest nærliggende metode først, og det som umiddelbart giver resultat - så tvinge dem til, at tænke skridtet videre. Som eksempel, skal altid tvinges til, at vende det hele på hovedet, og undersøge det eksakt modsatte.

Det sker ofte, at når der er fejl på et produkt, at det netop skyldes noget er gjort omvendt af hvad det burde. Som eksempel, har vi haft en elevator, med en klokke, der ringede når døren måtte åbnes. Ingen kunne finde ud af det, trods der blev lavet store opslag om, at døren ikke måtte åbnes før klokken lød. Gang på gang, kunne man stille sig op, og beskylde brugerne for at ødelægge døren, låsen, og at ikke kunne læse, fordi klokken først ringede når døren måtte åbnes. En nærliggende tanke, er at gøre det modsat - hvad sker, hvis klokken ringer uafbrudt, og først holder op, når døren må åbnes? Og hvis den samtidigt lyder, som en elevator der kører, eller en kraftig brumtone der starter kort tid før at elevatoren stopper. Dette medfører naturligvis, at hverken opslag eller andet er nødvendigt. Brugerne åbner først døren, når de kan høre elevatoren ikke mere er i bevægelse.

Det sker ofte, at sådan "venden på hovedet" faktisk fører til et bedre resultat. Det kan også være, f.eks. et sted hvor det er mest naturligt at regulere spændingen - så at regulere strømmen i stedet. Hvad medfører det - og er det faktisk bedre?

At tage højde for problemerne, set fra flere synsvinkler, og som minimum fra den diametralt modsatte side, burde være standardovervejelsen, som altid er gjort.


06. dec 2009 kl 17:03

Jesper B

Matematisk evolution?

Tak fordi du "ofrer" for flokken, og leder os ud af dette lokale maximum PHK, så vi kan komme videre til endnu bedre artikler på Ing ;-)


06. dec 2009 kl 17:07

avatar

Ernst Krogager

Apropos irrationel udmelding …

… kom jeg umiddelbart til at tænke på denne udmelding, som blev publiceret på ing.dk den 23. november 2009:

"Udenfor dette hyperventilerende galimatias, står oversvømmelserne i England og Irland og den første frostfrie November i Danmark siden 1873 og mange andre konkrete håndgribelige vidnesbyrd om klimaforandringer."

Læs mere her: http://ing.dk/debat/120362.


06. dec 2009 kl 17:27

Erik Christensen

Re: Re: Re: irrationel opførsel


....Der findes mange eksempler på, at flertallet tager fejl. Det kan skyldes fælles forkerte påvirkninger...

F.eks. TV - helt ærligt så synes jeg det virker fattigt når mennesker starter arbejdsdagen med at diskutere hvad de har fået serveret via fjernsynet

Og net nyheder på TV2 og DR kører nærmest synkront

Derfor ser jeg ikke længere fjernsyn eller hører radio, disse blev skrottet for ca. 15 år siden

Fjernsyn og radio er 'push' aka 'det var så det vi har valgt at vise dem i aften....'

...tænk over det!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.