En tilståelse...uden formildende omstændigheder...
Jeg tilstår - det er bare fordi jeg synes de er så smukke !
Man kan snakke længe op og ned om hvorfor vi skal have dyr rumfart og i særdeleshed bemandet rumfart.
Jeg vil lade alle de seriøse argumenter ligge og tilstå - at jeg er dybt fortryllet af raketten som ren billedskøn underholdning. Det er det totalt forbudte politisk ukorrekte uvidenskabelige argument.
Jeg ville være rædselslagen hvis de opfandt en fiber så rumelevatoren blev en realitet og det var slut med raketter. Ligesom jeg ville være vildt glad hvis den næste internationale rumstation skulle sendes op på EEN gang - men en psykopat stor raket.
Jeg ved godt jeg er slem - men de er bare så smukke når de slippes løs disse titaniske maskiner - vi kender som løfteraketter...
Tag lige og se her venner:
http://www.videosift.com/video/Stunning-Shuttle-Ascent-Video-Compilation
Det er det smukkeste påtræt af den helvedes maskine jeg har set.
Derfor glæder jeg mig også som et lille barn til at se HEAT 1X, født her i huset brøle der opad. Se jetstålen blive større som atmosfæren bliver tynd, og se himlens farve gå fra blå til sort...
Det er ikke ingeniørvidenskab og det er ikke officielt - men det driver for en stor del mig som person.
Jeg håber - for alle I nøjeregnende dygtige ingeniører - at i kan se det smukke i det - på samme måde som i et prustende damplokomotiv, et brølende kampfly, en eller en dykkende undervandsbåd eller noget af det andet tekniske pjank vi bakser sammen for at få verdens herredømmet...
Juhuu - herude i værkstedet er vi ved at samle en der skal køre på lørdag !
Så kan man tage alle der seriøse argumenter bagefter,
Kram,
Peter Madsen










