Sådan bliver COP15 forhandlingerne struktureret i Bella Centret
Af Hans Peter Dejgaard,
fredag 04. dec 2009 kl. 14:42
Her følger et kort overblik over, hvordan klima forhandlingerne foregår, når COP15 åbner kl. 10.00 i dag mandag. I de næste 2 uger vil I på denne blog kunne læse mine analyser fra topmødet i Bella Centret.
Klima forhandlingerne foregår i en forholdsvis kompliceret ramme, som 193 lande i verden er blevet enige om indenfor FN systemet. I kan læse mere på hjemmesiden hos FN's Klimasekretariat.
Der er faktisk to forskellige forhandlings-”spor” i Bella Centret:
Spor 1: Klimakonventionen med deltagelse af de 193 lande, som har ratificeret FN’s Klimakonvention (UNFCCC) derhjemme i deres lande. Konventionen blev underskrevet i 1992 på FN’s verdenstopmøde i Rio.
Spor 2: De partner (lande) der har tilsluttet sig Kyoto Protokollen fra 1997, som trådte i kraft i 2005. Den har tilslutning fra 184 lande, men bemærk at USA står udenfor. Det centrale er, at 37 industrialiserede lande i denne juridiske aftale har sat sig bindende mål for reduktion af CO2 i den første forpligtelsesperiode 2008-2012 (en reduktion på 5% sammenlignet med basisåret 1990).
Når statsminister Lars Løkke taler om, at der ikke laves en bindende juridisk aftale i København, så betyder det at København kommer til mangle at levere konkrete mekanismer og manualer, som tilfældet var fra Kyoto (se hjemmesiden). Det forventes dog, at embedsmændene i denne uge forhandler videre om udkast til de juridiske tekster, som måske afsluttes om ét år i Mexico under COP 16.
Struktur og organer
De årlige ministermøder er den øverste myndighed for både Klima konventionen og Kyoto protokollen. Det hedder Conference of the Parties (COP), fordi det samler alle partner (lande der har underskrevet) til et 14 dages møde. Deltagere er flere tusind journalister, NGO’ere, private sektor og delegerede fra medlemslandenes regeringer. Det helt specielle ved COP 15 er, at der kommer et stort antal statsledere (hvor det normalt er miljøministre).
Samtidigt med COP15 er der samtidigt et møde blandt de lande, som har ratificeret Kyoto-protokollen. Dette møde har navnet MOP, som står for: ”Meeting of the Parties to the Kyoto Protocol (COP/MOP). Det som virkelig bliver et sprægfyldt emne i Bella Centeret er, at udviklingslandene frygter, at EU ikke vil slås for en fortsættelse af Kyoto protokollen – dvs. at fastlægge den anden forpligtelsesperiode med start 2013.
Kyoto protokollen har den fordel at den allerede har etableret en række juridisk bindende mekanismer for at måle udledninger og fremme financiering. Det gælder:
• Handel med kvoter som bl.a. EU har etableret (emissions trading)
• Clean development mechanism (CDM), hvor rige lande financierer renere teknologi projekter i udviklingslande. Dette styres af CDM Executive Board.
• Joint implementation (JI) blev primært etableret for at tilgodese landene i det tidligere Sovjetunionen, som derved får kompensation for deres nedgang i udledninger efter murens fald.
Klimakonventionen bliver administreret af FN's Klimasekretariat, som ligger i Bonn. Sekretariatet har bl.a. til opgave at følge udviklingen i de enkelte landes CO2-udledning samt have overblik over, hvilke lande der ratificerer Kyotoprotokollen.
De vigtigste arbejdsgrupper som vi vil se forhandle i Bella Centret er
a) Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice (SBSTA) rådgiver COP om videnskabelige og tekniske spørgsmål. SBSTA mødes to gange om året. Arbejder både for Klimakonventionen og Kyoto-protokollen.
b) Subsidiary Body for Implementation (SBI) faciliterer implementeringen af beslutningerne truffet under UNFCCC-samarbejdet. Arbejder både for Klimakonventionen og Kyoto-protokollen.
c) UNFCCC rummer desuden flere forskellige ekspertgrupper, der arbejder for særlige aspekter af konventionen. F.eks. Expert Group on Technology Transfer (EGTT) med at skabe bedre rammer for teknologioverførsel til mindre udviklede lande.
Eftersom den politiske aftale bliver den afgørende i København, vil de vigtigste forhandlingsgrupper blive G77/Kina (130 udviklingslande), USA og EU. Endvidere har de fattigste udviklingslande deres LDC gruppe (Least Developed Countries).
Når forhåbentligt får min badge til adgang (de har problemer med maskinerne derude), hører I mere så vidt muligt dagligt.