Opsendelse af HEAT 1X til sommer - hvor står vi ?
Det ser på alle måder ud til at blive en realitet. Det er en stor opgave at løfte - for det er meget mere end bare en raket.
Vi arbejder på en lang række parallelle opgaver der spænder fra design af startrampe til rumskibs elektronik.
I efteråret begyndte vi at bruge flydende oxygen og paraffin i vores motorer. Det er markant bedre til store raketter, det er billigt og det er miljøvenligt i fremstillingen.
Vi har ikke løst alle motor problemer endnu, men om en uges tid kører vi igen en større test med LOX / paraffin - som vi håber løser nogle ting.
Vi har basalt set to problemer.
Det ene er at vores forbrænding ikke rigtigt bliver færdig for brændstof og iltningsmiddel er ude af dysen. Blandingen af af oxygen og brændstof bliver aldrig så god i en hybrid som i en vædskemotor - hvor man i designet af insprøjtnings dyserne kan sinke en optimal blanding.
Vi skal have lokket den smeltede paraffin op i strømmen af oxygen, og have tid til at gennemføre den kemiske proces forbrændingen er - og det er ikke så let.
Kuren mod dette problem håber vi er er at have et "efterbrændkammer" hvor vi forventer meget intens turbolens. Det er første gang vi prøver det med LOX parafin - Epoxy N20 motorerne havde det - og det virkede fint der.
Vores andet problem er at når vi pumper flydende oxygen frem ved at ekspandere en luft ( faktisk helium - ) lomme i toppe af tanken - så falder trykket i tanken så meget mere end vi har brug for - at vi får ocilationer i slutningen af burnet. Kuren mod dette er et lidt mere avanceret trykgassystem, men der er god plads i IX til den slags.
Jeg ved ikke om dette er meget abstrakt - men læs det sådan CS motorer kan blive bedre. Det er dog sådan at hvis vi ikke kan løse de problmer jeg har nævnt her - så kan vi stadig flyve. Vi kommer ikke så højt og det bliver en hårdere tur for vores dukke, men flyve det kan vi.
Målet med sommerens opsendelse er at afprøve kapsel / boostersystemet i stor højde - hvilket vil sige alt fra fra 16 - 30 km. Hvor i intervallet vi kommer til at ligge afhænger af de to næste statiske tests. Den første er som sagt om en lidt over en uge, med en HATV -LOX, og den næste er i første uge af Febuar - med 1X i fuld skala.
Motor gør det selvsagt ikke. Kristian bygger pt. faldskærmsektion og arbejder målrettet på at skaffe de ialt seks faldskærme vi skal bruge. Det er ikke så ligetil - de koster mange penge og er ikke hyldevarer i Jydsk Sengetøjslager. Vi overvejer også at producere dem selv - evt. hos en sejlmager som har kendskab til sygning af større ting.
Bare fladskærme og faldskærme var i nogen lunde samme prisleje og nogen lunde lige gængse...
Der produceres så vidt vi ved ikke faldskærme her hjemme. Vi er heller ikke så glade for at binde an med noget nogen har kasseret - selvom man nok kunne få noget nedslidt millitært grej.
Peter Madsen




