35 vandværker i tre danske kommuner har stadig coliforme bakterier i drikkevandet, viser en undersøgelse blandt kommunerne.

På baggrund af en opgørelse over forureninger i den danske vandforsyning, som Ingeniøren bragte i september, har By- og Landskabsstyrelsen nemlig evalueret de svar, som kommunerne efterfølgende blev afkrævet.

Der var 228 vandværker fordelt på 63 kommuner, der havde forureninger. De 228 vandværker er siden blevet til 190, da Geus fandt fejl i den oprindelige liste.

Evalueringen viser, at 60 kommuner har taget hånd om problemerne, mens 35 vandværker i tre kommuner stadig har bakterieforurening i vandet.

Professor: Ikke opløftende nyheder
Det er ikke en opløftende nyhed, mener professor på DTU Miljø Hans-Jørgen Albrechtsen, der har beskæftiget sig med den danske vandforsyning i mange år.

»Hvis der lige nu er 35, der stadig har bakterier i vandet, er det det næsten værre, end at der har været 190 på et par år, for så lyder det som om, de har et længerevarende problem,« siger han.

Langt de fleste indberetninger stammer fra 2008, men flere er ældre. Ikke en eneste indberetning stammer fra 2009, så for de 35 værker, der stadig har problemer, tyder det altså på, at de i mindst 11 måneder ikke har rettet op på problemerne.

Reglerne er klare
De tre kommuner, der har forurening i vandforsyningen, er Viborg Kommune, Vesthimmerland Kommune og Sønderborg Kommune. 28 af de 35 vandværker er i gang med at løse problemet, mens syv vandværker ikke har reageret ”tilfredsstillende” på overskridelserne. Over for dem vil By- og Landskabsstyrelsen nu indskærpe, at selv en så lille overskridelse skal følges op med handling.

Hans Jørgen Albrechtsen kalder det ”højst besynderligt”, at de syv vandværker ikke har reageret tilfredsstillende.

»Den såkaldte kogevejledning er ret klar. Vandværkerne skal tage en prøve mere og sætte gang i kildesporing,« siger han.

»Hvis der er syv, der ikke har reageret, er det lidt meget. Så det kniber måske med at følge kogevejledning og andre vejledninger ude på vandværkerne,« siger han og sammenligner det med, at man heller ikke ville være tilfreds med at købe dårlig mælk bare et par procent af de gange, man køber mælk.

»En enkelt overskridelse kan være en fejl, men det kan også være en længerevarende forurening, som vandværkerne ikke opdager, fordi de kun tager få analyser. Det er selvfølgelig godt nok, hvis man gør noget ved det med det samme. Men hvis man bare sætter sig og venter på, om prøven næste år er god nok, dur det ikke,« siger han.

Loven foreskriver, at langt de fleste af Danmarks 2.600 almene værker kun skal tage en enkelt prøve for mikrobiologiske forekomster om året, fordi de leverer under 350.000 m3 vand om året.

Som at køre over for rødt
I en pressemeddelelse, som By-og Landskabsstyrelsen har udsendt i dag, konkluderes det, at ”der generelt bliver reageret, når drikkevand fra vandværkerne indeholder bakterier, der ikke må være der”.

Men Hans-Jørgen Albrechtsen mener, at formuleringen er uheldig.

»De siger, at når uheldet er sket, reagerer systemet rigtigt, men uheldene skulle slet ikke være sket.«.

Der er dog ingen tvivl om, at forureningen har været der, men Hans-Jørgen Albrectsen er ikke lige så imponeret over, at der er blevet reageret, som By- og Landskabsstyrelsen.

»Det skal de jo. Fuldstændigt ligesom man skal stoppe for rødt lys,« siger han.

Da Ingeniøren bragte oversigten over de senest indberettede forureninger i danske vandforsyninger, var det et øjebliksbillede, eftersom der tilgår nye indberetninger hele tiden. Derfor kan man ikke vide, om der efter næste indberetning er lige så mange tilfælde af overskridelser.

»At kommunerne har reageret på overskridelserne, betyder jo ikke, at det ikke sker igen - måske et andet sted. Man kan heller ikke vide sig sikker på, at der ikke går noget galt som i Køge eller Tune,« siger professor Hans-Jørgen Albrechtsen og henviser til to sager, hvor flere hundrede borgere blev syge af at drikke vandet.

Det erkender kontorchef for vandområdet i By- og Landskabsstyrelsen Inger Bergmann.

»Udtrækket fra Jupiter kan aldrig blive andet end et øjebliksbillede,« siger kontorchefen, der dog mener, at kommunernes svar viser, at de agerer efter de gældende regler.

Selv lidt er for meget
Ingeniøren fik i september sine oplysninger fra det offentlige indberetningssystem Jupiter, som bestyres af Geus. Ud af de 190 bakterieforureninger var fire af dem E.coli. Resten var coliforme bakterie-forureninger på helt op til 200 bakterier per milliliter, hvilket er 200 gange så mange som tilladt.

Kommunerne har i deres svar til By- og Landskabsstyrelsen oplyst, at ingen af de 228 vandværker leverer drikkevand med de fækale E.coli-bakterier i.

De 35 værker med nuværende forurening ligger på et niveau på mellem én og seks coliforme bakterier per 100 milliliter. Det vil altså sige, at de værste tilfælde er håndteret.

Men et lavt indhold af coliforme bakterier er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke er problemer.

Ifølge dansk lovgivning er der en række bakterier, der ikke må forekomme i drikkevandet. Det er for eksempel coliforme bakterier, som er de mest almindelige, og E.coli, som oftest er indikator for bakterier, der giver sygdom. Coliforme bakterier kan stamme fra varmblodige dyr (det vil sige fra afføring fra dyr og mennesker), men rummer også jordbakterier, der oftest siver ind i vandet via overfladevand igennem eksempelvis sprækker i tanke eller rør. Coliforme bakterier er derfor et signal om, at der kan være utætheder i forsyningen, og det skal tjekkes, for at der ikke opstår større problemer.

Når man finder coliforme bakterier i vandet, tager man automatisk også en prøve for E.coli for at se, om der er grund til at udstede kogepåbud, så forbrugerne ikke bliver syge.
I indberetningssystemet Jupiter fremgår det ikke, hvilke skridt vandværker og kommuner har taget over for overskridelserne, men By- og Landsskabsstyrelsen vil nu undersøge muligheden for at forbedre databasen, så den giver et mere nutidigt indtryk af drikkevandets tilstand.